Danmark

4. juli 2006

Sygehusene og den medicinske/politiske ansvarlighed


Bag Hvide og Grønne Kitler

Netavis, der beretter om det værste inden for Nordens hospitals– og lægevæsener, kommenterer og søger at kategorisere problemerne, der hober sig op, uden nogen ansvarlig gør noget udslagsgivende.   

 

 

Farlige læger dengang

 Allerede i begyndelsen af 1980-erne kunne pensioneret viceforstanderinde Ingrid C. oplyse, at mindst halvdelen af de praktiserende læger i Danmark var ukvalificerede, hvis ikke direkte livsfarlige. 

Det såkaldte frie lægevalg i Danmark går ud på, at man kan vælge blandt de praktiserende læger, der er placeret på Den Offentlige Sygesikrings liste i regionen (svarende til politikerne på partiernes lister) 

Dette lotteri ønskede undertegnede ikke at deltage i, så derfor valgte jeg sygesikringsgruppe 2. Jeg havde også andre sikkerehedsaspekter jeg var nødt til at tage i betragtning. Gruppe 2 udløser præcis samme offentlige tilskud til behandlingen; men lægen/specialisten er berettiget til at tage lidt højere gebyr. Som regel dkr. 200-400 pr. nybesøg.  

INFORMATION om Sygehusvæsen og lægehjælp i Norden:

For at få bragt vigtigt information ud om problemerne med Nordens sygehusvæsen og lægehjælp i en tid med ressourceproblemer og truet velfærd, opretter DANMARK. WordPress.com 

EN SÆRLIG ALARMTJENESTE: 

Borgere i Norden kan sende beskeder til os om deres oplevelser med sygehus- og lægevæsenet.

Én gang om måneden vil samtlige aviser i Norden og de respektive ressortministre i Norden få tilsendt det indsamlede materiale fra HL-Avisen.

“Bag Hvide og Grønne Kitler”

 

 

 

Lægerne kalkulerer risikoen

 Fra Palle:10 minutters Google-søgning på emnet: Den Almindelige Danske Lægeforening, DADL
http://www.dadlnet.dk/ufl/ufl2020/y_l/33475.htm

“Nu spøger debatten i Danmark om risikostyring i sundhedsvæsenet, hvor fejl og svigt, ­hvis tal fra USA, England og Australien ekstrapoleres til dansk målestok, ­angiveligt kræver ca. 5.000 menneskeliv om året.”
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Laveste niveau i EU

Det danske sygehusvæsen ligger i bunden blandt samtlige EU-lande og en betragtelig del af andre lande uden for EU. Som gift med en læge med årlang erfaring og med omløb i hovedet, ved jeg, at det er direkte livsfarligt at lade sig operere af en vilkårlig dansk læge på et dansk hospital. En tidligere så harmløs blindtarmsoperation er i dag fx. forbundet med en høj risiko for at dø pga. de dårligt uddannede lægers mangel på mesterlære og dermed erfaring – vi er alle forsøgsdyr…De andre nordiske landes læger er langt bedre, Ingen andre lande har læger der kun må arbejde i 37 timer per uge – Det var naturligvis en blegrød socialdemokrat, tidligere amtsborgmester Per Kaalund der fik gennemført dette idioti – trods lægernes modstand…Nu er disse forhold blevet en vane – UVANE!
Hilsen fra
Juliette
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Ikke bare i Sverige

Visst är det likadant i Sverige!Tack för en bra information, jag / vi trodde bara att det var här i landet som det var så illa, men tydligen ävenså hos er. Illa det. Fortsätt med att “upplysa”, det behövs.

Yvon 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Vi er heldigt stillet i forhold til svenskerne:
1) Vi får (iflg. DN fornylig) dobbelt så meget lægebetjening som svenskerne pr. krone.
2) De har nu udstrakt selvbetaling.
3) Kasserede 3. verdenslæger her, får fast job i Sverige. (Har flere læger i familien, men det er ikke til citat) (HL-avisen: Se 1. Spalte 3-8 linie)
4) Den svenske velfærd er mere end halvvejs afmonteret.

Steen 

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> 

Diagnosen på væsenet

Danmarks sundhedsvæsen slet og ret er blevet dødssygt:De kompetente overlæger, vi måtte have tilbage, er afskårne fra både at udøve ledelse og lederskab. Den slags ligger ikke i systemet. 

Vigtige milepæle i derouten er nok disse: (1) Indførelsen af den offentlige sygesikring og den tilhørende nedlæggelse af de gammelkendte private sygekasseordninger for ca. 35 år siden. (2) 1970-kommunalreformen, der førte til en voldsom centralstyring af sygehusvæsenet – herunder opførelse af store centralsygehuse og efterfølgende nedlæggelse af mindre, velfungerende sygehuse. (3) Enøjet satsning på store forskningshospitaler og en gradvis ødelæggelse af lægeuddannelsen, så medicinerne hellere vil være forskere end læger. Der er ikke prestige og karrieremuligheder i at virke hverken som privatpraktiserende læge eller som “almindelig” hospitalslæge. Du skal skrive artikler i tidsskrifter, der læses af 100 nørder på verdensplan – skide være med patienterne.Og i den nuværende dagligdag: Jeg har personlig erfaring for, at vagtlægeordningen intet er værd, men at kun skadestuebesøg dur til noget i de tilfælde, hvor “112” er for drastisk. Vagtlægerne har simpelthen så travlt med at frasortere hypokondere og originaler, at de også frasorterer mennesker, der behøver dem.

Keld   

Slap kontrol… 

Uddrag af artiklen ”SLAP KONTROL MED NY LÆGER..” Af Brian Kjær Andersen og Jonas Hvid, Jyllandsposten den 13. Juli 2003 

Citat begyndt:

”Lægemanglen har ført til slækkede adgangskrav for udenlandske læger. Stadig flere udenland-ske læger ansættes på danske sygehuse, selv om hver femte har store sproglige og faglige problemer. Overlægen er meget bekymret for afdelingens nyansatte udenlandske læge. Det faglige niveau er så dårligt, at der opstår tvivl, om personen overhovedet er læge. Patienterne er utrygge. Journalerne er mangelfulde. Den danske overlæge tester udlændingen og beder ham lytte til en patient med et stetoskop. Da den udenlandske læge leder efter hjertet i højre side af patientens bryst, får kollegerne bekræftet deres mistanke om, at end ikke den grundlæggende medicinske viden er til stede…”

”Sundhedsstyrelsen har slækket på adgangskravene for at få flere udenlandske læger ud på sygehusene. Ovenstående episode har udspillet sig på et dansk sygehus og er blot ét af mange eksempler på, at kvalitetskontrollen svigter. For patienterne har det den alvorlige bivirkning, at de bliver behandlet af læger med basale mangler.” (Citaterne slut). jp@jp.dk, den 12 og 13. juli 2003. Denne artikel er en del af en hovedopgave, der i juli 2003 af Dagbladenes Bureau blev præmieret som årgangens bedste i kategorien trykte medier.   

Begynde med begyndelsen

Nøgleordene i Danmark:

Organisation, organisationskultur, koncern-ledelse, uddannelse, kvalifikationer, kompetencer, opgavedeling, samarbejde, kommunikation, holdning, kan dække over mangt og meget. 

Også et system hvor man har det hele, undtaget det ene fornødne.  

Danske hospitaler blev for 30-40 år siden ledet centralt af et overlægeråd. Ledelsesformen var den berømte pyramide med stram disciplin i en kæmpeorganisation opdelt under overlægerne.I dag hersker 10-15 fagforeninger over de ansattes såkaldte rettigheder, ikke mindst fagligheden og holdninger. 

Ledelsen er set blevet til sporadisk fælles opgavefordeling forud for hvert vagtskifte på mange medicinske afdelinger. Ingen egentlig ledelse og disciplin. Nu ser vi bemandinger der kan variere fra 15 til 2 over døgnet på enkelte afdelinger. 

Fordi klagerne over patientbehandlingen også begyndte at hobe sig op hos amtskommunerne (som var første instans i et klagesystem altdomineret af lægernes egne repræsentanter hele vejen til Centraladministrationen) oprettedes såkaldte patientforeninger, der skulle forestille at varetage patienternes interesser (ligesom partierne vælgernes), mens overlægerne kom mere og mere i den administrative og konsultative rolle ude på hospitaler, men meget længere væk fra patienterne. I Oldtiden og Renæssancen byggedes katedraler til Vor Herre. I 1970-erne byggedes hospitaler til lægerne.Lægerne ville være vor herre, sygeplejerskerne ville være læger, og sygehjælperne ville være sygeplejersker, sagde man. Og gangpigerne forsvandt.

Karrieren var vigtigst. De videnskabeligt interessanteste/sjældneste sydomme/specialer kunne via forskning føre til en overkommelig dr. med.-titel som forudsætning for overlægestillingen. Der var ikke altid tale om doktorgrader svarende til kravene i andre fag. Det var derimod et dominerende karriere/udvælgelseskrav, atter uden en central placering af syge fru Petersen.

Politikerne var som sædvanlig sat uden for. Og værst af alt: De indrømmede det ikke. De nedsatte derimod det ene udvalg og redegørelsesgruppe og etablerede det ene forskningsinstitut efter det andet. Men magten lå et andet sted. Det var længe før talen faldt på lægemangel. Kaldet til den særlige indsats syntes dermed at forsvinde, og de personlige ambitioner og storhospitalernes forskningsfaciliteter blev samtidig kørt i stilling sammen med fagforeningsorganiseringen på tværs af alt, undtaget særinteresser, ofte også på tværs af patienter, og specielt på tværs af samarbejdet om undersøgelse, behandling og pleje.

Lønnen, arbejdstiden, skrivebordene var der mest rift om.  Der stilledes mange flere medarbejderkrav; men ingen formelle krav til helbredelsen af de syge, og der var ikke nogen snærende pligter fra organerne til de ansatte udover den såkaldte faglighed, holdning og ideologi. Jo, man foregav at løse alle problemerne og helbrede alle de syge på bedste vis. Man gjorde det bare ikke længere. Samtidig forestod en helt anden sektor tilgangen til og den teoretiske del af uddannelserne, der skulle bruges i sygehusvæsenet. 

Et sådant system blev resultatet uanset utallige vel– og højtkvalificerede samt ansvarsbevidste ansatte i systemet forsøgte at gøre det nødvendige, hvor det alment menneskelige hensyn skulle føre en ulige kamp med i øvrigt humanisme-ideologien, karrieren og det mangehovedet foreningsstyre.

Noget tilsvarende har vi set ske med vore skoler:

 

http://www.lilliput-information.com/skole/index.html

Langt over grænsen for at få information om Danmark :

Tysk ZDF-TV-kl. 16.00 den 2. december 2003 

KORT OM FORHOLDENE PÅ HORSENS CENTRALSYGEHUS

Der er ingen klar arbejdsdeling på hospitalet længere. Det er der bestemt ikke!

Rengøringspersonale bliver pludselig under rengøringen tilkaldt pr. mobiltelefon og skal i stedet assistere ved operationer og udføre, hvad reservelæger og operationssygeplejersker tidligere havde som arbejdsopgaver, berettes det. Det er spændende, siger rengøringsassistent Marianne Hansen. Og vi ser hende arbejde i operationsstuen.
Det er spændende; det tør antydes. Så ser vi til slut i indslaget, at Marianne Hansen næste dag atter arbejder i hospitalskøkkenet igen. Hele reportagen fremstilles meget positivt af en kvindelig tyrkisk nyhedsoplæser på den tyske TV-kanal ZDF.
Måske bringes denne velfærdsnyhed også på dansk TV….Og dog, Nej!!!

Den sidste sætning var skrevet for satiren.  

Information om Danmark.

  

Akut lungebetændelse (dec. 2003).

Indlæggelse på Svendborg Sygehus på Fyn.

Modtaget: To dage efter overført til hjemhørende Århus Amtskommune. Hasteudfyldt håndskrevet journal i Svendborg før hjemtransporten til Kommunehospitalet i Århus. Her tager man ingen notits af den medbragte håndskrevne journal fra Svendborg, men foretager de samme blodprøver én gang mere, og forbereder røntgenbilledtagning for anden gang. Patienten protesterer og hævder at kunne skønne, at penicillin-behandlingen vel bør fortsættes efter den er påbegyndt i Svendborg, og det medbragte røntgenbillede vel må kunne vise tilstanden, som var blevet fotograferet 12 timer forinden. Accept. Når man betænker at en Tips- eller Lottokupon kan kontrolleres i en hvilken som helst kiosk i Danmark uanset, hvor den er købt, at der er investeret milliarder i Bredbåndsnettet, så finder jeg det ikke alene overraskende, men ganske beskæmmende, at en edb-journal ikke er indført i det danske sygehusvæsen. Af anonymt personale i systemet får vi oplyst, at forholdene her i landet på en række områder (også andre end de nævnte) er 15-20 år bagud i forhold til, hvad som er tilfældet i f.eks. Østrig, Frankrig og Tyskland.

Databasen der skal anvendes kan jeg lave på 1-2 uger. Derefter er det blot datakraft og nettet der skal indrettes. Selvfølgelig kan vi se helt bort fra en sådan løsning, eftersom jeg er udpræget dissident og ønskes af toppen hen hvor peberet gror p.g.a. min indsats med oplysninger om befolkningsforholdene.

Primærsektorens familielæger har endnu frihed til, om de vil føre en edb-journal. Jeg kan garantere at have oplevet særegne fejldiagnoser eller fuldstændige uvidenhedsdiagnoser for så vidt angår både min nærmeste familie og andre. Og i øvrigt er de beskrevne tilfælde fra sygehusvæsenet ovenfor kun et kortfattet udpluk af det allerværste.

Mange gange er disse familielæger direkte livsfarlige, hvorfor jeg i dag personligt vælger egen specialist, hvis der skulle være noget i vejen.
Som eksempel på den faglige ukvalificerethed kan jeg nævne, at i tilfældet beskrevet ovenfor fik patienten af natlægen ordineret en rødvinstoddy 1. juledag efter 2 min. og 10 sekunders besøg. Derefter en slag med nakken og et sving med tasken og så “videre til næste kunde i butikken”, som det er.

2. juledag om morgenen fik jeg pr. telefon oplyst, at af patienten, at hendes hænder var blå, at hun fortsat (på 3. dag) næsten ikke kunne indtage væske, tale og ikke bevæge sig ved egen hjælp, samt at stemmen var fortsat yderst svækket, hvorefter jeg beordrede hendes nærmeste til at bringe hende hastindlagt for primært at få givet hende ilt ind direkte.  Ved min tilstedeværelse ville natlægen aldrig være blevet tilkaldt, idet vi her har mange års erfaringer med deres pengemaskine pr. taxakørsel: flest mulige besøg, mest mulig indtjening blandt de mest uerfarne læger…afsted videre. Selv patienten kunne se direkte igennem tumpen, der kom forbi, men ville ikke forurolige sine nærmeste, før jeg tog affære i kommandotone pr. telefon, altså.

Sonia

Bag de hvide og Grønne kitler fortsætter inden længe 

 

 

3 kommentarer »


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s