Indvandringens pris opregnes fejlagtigt
– vi tog de officielle reportører på ordene, dengang, og vi gør det igen
[Eliten undervurderer befolkningen (seneste kamouflageforsøg):
https://danmark.wordpress.com/2006/06/20/eliten-undervurderer-befolkningen/]
Den tidl. økonomiminister har opgjort udgiften til de fremmede. Den sættes alt for lavt, og oversigten er i øvrigt fyldt med fejl. Vi kigger på hullerne.
“Siden har ingen rigtigt set på spørgsmålet”
1997:
Økonomiministeriet offentliggjorde i december 1997 en økonomisk oversigt, hvori to af kapitlerne (5. og 6.) er viet spørgsmålet om, hvor meget indvandringen koster det danske samfund på kort sigt og beriger os på langt sigt. Det anslås heri (s. 174), at fremmedudgifterne (netto) over de offentlige finanser var på 10,3 mia. kr. i 1995.
Til indledning vises (s. 128) en tabel med befolkningssammensætningen fra 1950 til 1997. Der var 103.000 udlændinge i Danmark i 1960, oplyses det. Men det fortælles ikke, at af disse 103.000 var kun 5.420 fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. – Inden det såkaldte indvandrerstop i 1973 nåede man faktisk ikke op på mere end knap 24.000 fra flygtninge- og indvandrerlandene, hvoraf 6.173 var tyrker.
Som det fremgår af nedenstående artikel, har der været boom i antallet siden. Rapporten laver en tilforladelig, men aldeles fejlbehæftet opgørelse af, hvad dette gilde koster os pr. år:
Skatteeffekten
Indvandring påvirker velstanden for den øvrige befolkning ad to kanaler, melder økonomioversigten: Indkomsterne før skat og overførslerne påvirkes. Men indvandringen bidrager også via skatter og overførsler til at finansiere de kollektive goder fra den offentlige sektor, anføres det.
Det er rigtigt, at skatterne, som indvandrerne betaler, bidrager til at finansiere de offentlige udgifter. Men det gør f. eks. skatteindbetalingerne fra forsvarets personel også. Og dog har man aldrig set Marianne Jelved fratrække disse i forsvarsudgifterne. I Danmark plejer man at opgøre det offentliges udgifter ved at tælle, hvor mange skattekroner borgerne skal tage op af lommen for at betale dem.
De fremmede som skjult ressource
Oversigtens grundsynspunkt er endvidere, at indvandring åbner mulighed for en økonomisk gevinst, der blot kun kan realiseres, såfremt indvandrerne kommer i beskæftigelse.
Det undrer altså ikke, at regeringen gør så meget for at få de fremmede i arbejde. Men det undrer, at rapporten overser, at de danske ledige – reelt 600.000 -700.000 – nok lettere integreres på det danske arbejdsmarked end folk med forsømt skolegang fra landdistrikterne i Mellemøsten. Ligeledes overser den, at der ikke er jobs nok til både de fremmede og de ledige danskere. Trylleri, som får de fremmede i arbejde, vil derfor blot føre til, at danskere ikke får dette arbejde.
Fejl grundet forkerte fremmedtal
Bruttoudgiften (altså udgiften før fradrag af skatter og afgifter) via de offentlige finanser for så vidt angår overførsler til fremmedgruppen hævdes at være 9,6 mia. kr. i 1995 (jf. tabel 6.1). Men antallet i fremmedgruppen er jo mindst 2 gange større, end oversigten anfører.
Fejl i beregningen af ledighedens konsekvenser
Samtidig fejlberegner oversigten konsekvenserne af ledigheden, fordi denne sættes for lavt. Ledighedsprocenterne for danske kvinder og mænd angives f.eks. i 1995 til henholdsvis 11,5 og 8,4 pct. af medlemmerne af arbejdsløshedskasserne (jf. tabel 5.5). Ledigheden blandt danske er imidlertid 2-3 gange større, når orlovsansatte, bistandsklienter og anden skjult arbejdsløshed medregnes. Tilsvarende gælder for indvandrere. I 1996 kunne det således ud fra indenrigs- og flygtningeministerens egne tal beregnes, at 74% af de fremmede (i 1995) enten var arbejdsløse eller på anden måde blev forsørget af det offentlige (se Danskeren nr. 4/1996). Det læses i øvrigt også i oversigtens tabel 5.3, ud fra hvis angivelser det kan udregnes, at tallet måske snarere er 79,3 %. Derfor kan de ledighedsprocenter for de fremmede (på 31,4 %), som anføres i oversigtens tabel 5.5, ikke bruges til noget.
Kompensation for opgørelsesfejlene
Hvis man kompenserer for fejlene i opgørelsen af fremmed-antallet og i den fejlopgjorte ledighed i fremmedgruppen, så er vi oppe på mindst 5 gange 9,6 mia. eller en samlet bruttoudgift på mindst 48 mia. kr. til de fremmede!
Oplysninger om fremmedbelastningen kunne oversigtens forfattere i øvrigt have hentet i Socialministeriet. En undersøgelse her viser, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for støtte. Og en opgørelse i Århus Kommune i 1993 viste, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp var fordoblet på fem år og udgjorde i 1993 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (se Ugebrev Mandag Morgen nr. 4/1993) . I 2002 er andelen der udbetales til de fremmede på landsplan 37%, i Århus henved 40%. Og på landsplan i 2004/2005: 40% ifølge Socialministeriet og Velfærdskommissionen)
Så det er da overraskende at læse fra økonomiministeren – der ganske vist angiver at have samarbejdet med Indenrigsministeriet og Finansministeriet – at på landsplan opsluger de fremmede kun godt 4% af indkomstoverførslerne. Det må vist være det, man kalder selektiv informationsindsamling!
Yderligere – skjulte – udgifter
Desuden er de offentlige udgifter jo meget andet end bistandshjælp, efterløn, pensioner, A-kasseunderstøttelse o.s.v. Disse øvrige udgifter tages der ikke højde for i de tal, oversigten når frem til. Det drejer sig f.eks. om udgifter til omsorgs-, service- og administrationspersonale. Her skal man kunne udskille de poster, der ikke ville være der uden indvandringen, og det er ligeledes afgørende at vurdere, om den ekstra befolkning, der følger af indvandringen, mindsker enhedsomkostningerne pr. individ blandt dem, der gør brug af forskellige ordninger i den offentlige sektor. Men selv om enhedsomkostningen eventuelt mindskes visse steder, så vokser de samlede offentlige udgifter på trods heraf jo med indvandringen. Og det har oversigtens forfattere overset.
Endvidere drejer det sig om “lov og orden”-udgifter. Oversigtens opgørelse bygger i så henseende på fejloplysninger om f.eks. kriminaliteten og fordelingsnøglerne og de faktiske udgiftsbeløb vedrørende de fremmede under den samlede post “offentlig orden og sikkerhed”.Det samme gælder i relation til udgifterne til primær og sekundær sundhedstjeneste. F.eks. kan medicinudgifterne ingenlunde, som det er sket i ministeriets regnestykke, fordeles efter besøgsfrekvensen.De fremmede bliver heller ikke i oversigten tilskrevet nogle af de 70 mia. kr. i renter på den danske statsgæld (som er vokset fra 9,8 mia. kr. i 1976 til godt 900 mia. kr. i 1998, når Den Sociale Fond korrekt inkluderes og ikke gradvis tømmes for at klare ydelser).
Desuden er en række for længst påviste særordninger og særtakster via lovene om beskæftigelses- og kontanthjælp, elastik-paragraffer og særcirkulærer heller ikke indregnet. Fra 2002 forelå et egentligt tyngdebudget fra IoD og langt mere kom på regningen – Vi husker den engagerede Flemming Knudsen, der gerne vil genvælges som borgmester i Århus replicere på spørgsmålet om fremmedudgifternes opgørelse i Århus : “Det bliver over mit lig”. Her måtte de, der kendte hans engagement, konkludere, at beløbet givet var stort.
Tyngdebudget – fordeling af det samlede offentlige udgiftsbudget:
https://danmark.wordpress.com/2006/06/19/indvandringens-pris/
Udbetaling af pension til fremmede på tvivlsomt grundlag:
https://danmark.wordpress.com/2006/06/22/hvad-sagde-eliten-hvordan-gik-det/
Sonia