Danmark

1. juli 2006

Finansernes Globalisering skyldes svig


– men ikke fra spekulanterne

August 2004, Citigroup foretog et baisse angreb (spekulation i kursfald):

Citigroup værdipapirhandler ledet af Spiros Skorpos lavede 15 mill. euro ved pludselig at sælge derivater lydende på europæiske obligationer og aktier for 11 mill. euro, og købe dem tilbage til en lavere pris.

”Vi har hele tiden noget hikke. Hvad de (derivaterne) signalerer til mig er, at der er fundamentale sider af markedet, der fuldstændig ignoreres”, siger Satyajit Das, en såkaldt derivat risiko-styrings-specialist i Sydney.

Derivatives One: http://www.derivativesone.com/

USA 1998: Det reelle problem, som de amerikanske skatteydere og resten af verden nu skal lide under, er, at et sådant krak nemt kunne trække en mængde store indflydelsesrige banker i bankerot fulgt af mere nød og elendighed for folk – fordi det fik lov at køre. Det var kun den første boble med LTCM.

Det skal standses – borgerne skal ikke dække toppens skalten og valten med de anonyme værdipapirer eller den anonyme væddemåls-talloner:

Den amerikanske Føderalbank, der styrer pengeudstedelsen i USA, gik ind og reddede dette monster (Long Term Capital Management – en derivat-spekulationsgruppe). Måske indeholdt fonden 1.250 mia. dollars regnet i derivat-kontrakter. Rusland stoppede handelen med rubler og statsobligationer og fastfrøs rubelkursen. Tidligere direktør i Federal Reserve Bank Alan Greenspan meldte, at det var sammenbruddet i den russiske økonomi, der var den direkte anledning til LTCM’s dramatiske nedtur. Herfra tales der konstant med to tunger; det skal ikke glemmes. Det var sidste gang den såkaldte redningsplanke blev kastet ud, meldte Alan Greenspan ved samme lejlighed.

 

The Bank of Sweden Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 1997:

Robert C. Merton og Myron S. Scholes tildeltes prisen til deling for en formel til udregning af risikoen ved derivat-kontrakter. Formlen gav sikkerhed, meldte de…..på de givne forudsætninger uden for virkeligheden. Nogle få måneder efter Nobelprisuddelingen kollapsede markedet første gang.

Myron Scholes Nobel Pris foredrag (især for postmodernister, der har afskaffet virkeligheden for et cyberspace): http://nobelprize.org/nobel_prizes/economics/laureates/1997/scholes-lecture.pdf

Ti grunde til at jeg ikke har behov for derivat software, melder Rich Tanenbaum : http://www.savvysoft.com/pap.htm

“Vi betragter dem som tidsindstillede bomber både for de selskaber og grupper, som beskæftiger sig med dem og det økonomiske system… Min opfattelse…: Derivater er finansielle masseødelæggelsesvåben, der indebære farer. Mens de er skjulte nu, er de potentielt dødbringende.” Warren Buffett, amerikansk investor, forretningsmand og filantrop.

Disse væddemål om udviklingen i anonyme papirer kan kun ske, fordi vi ikke har noget internationalt pengesystem.

Wilhelm Hankels foredrag ved Römerbergtalerne 5. juni 1998 i Paulskirche in Frankfurt am Main.

Dr. Wilhelm Hankel, professor i Pengepolitik og Udviklingsøkonomi ved Goethe Universitetet i Frankfurt am Main

Uddrag af: http://www.lilliput-information.com/wh.htm

(citat begyndt)”…Ved reelt fastsatte vekselkurser bortfalder problemet. Deltagerlandene kan så vælge: Enten de vil have stabile valutakurser – så må de give afkald på inflation derhjemme eller beslutte sig for mere inflation – så må de give afkald på stabile valutakurser og devaluere. Men vekselkurserne forbliver altid “rigtige” og “troværdige”, og for at få sådant et system permanentgjort sprænges systemet ikke, og det tvinger ikke landene til at træde ud.Et sådant system kan vi have i morgen, hvis de G7-eller G8-verdensdirektionerne, der tilstræber Én-Verdens-Økonomien, kunne blive enige og også stillede nok sagkundskab til rådighed.

Hvad ville et sådant Verdenssystem bringe?

1. Finansernes globalisering ville være under kontrol. Den var blevet tæmmet og arbejds- og produktionssikker som den gamle guldstandard, fordi valutareguleringer ville knap nok finde sted, og uden valutarisikoen ville både spekulations-forretningerne og kollaps-racene holde inde. Det internationale banksamfund ville blive hægtet på et Verdenscentralbank, en forbedring af IMF. Det internationale finansmarked ville ophøre med at være et jagtterræn for kredithajer og hasardspillere. De ville være nøjagtig så reguleret som penge- og kreditmarkederne derhjemme.

 

  1. Staterne ville beholde deres nationale spillerum til at tackle et af deres problemer, konjunktur-, beskæftigelses- og socialpolitik. De beholdt deres nationale valuta og deres instrumenter og havde fortsat et valg mellem vekselkurs- eller indre politisk stabilitet. Ingen strid om de fælles penge, for de er kun gyldige som afregningsmiddel under centralbankerne ved vekselkursberegningen, hjemme forblev det ved Dollar, DM, FFR eller Gulden.
  2. Også de svage stater i Én-Verdens-Økonomien ville få deres fair chance. Kriserne ville blive sjældnere og mindre dybe, man mødte dem ikke mere alene. De systemtro lande havde forpligtet sig gennem en monetær folkeret – for det er netop en del af systemets symmetriske udligningsmekanisme – , at de skal hjælpes gennem en sideordnet politik. Dette ville være bedre end og mere virkningsfuldt end klagerne og tiggeriet om billige kreditter eller udviklingsbistand hos de rige stater eller verdensbanken af i dag.

 

Resultat: Lidelserne under globaliseringen er ikke skæbnebestemt. Snarere er det mangel på analyse, historisk erfaring og kompetent politik. Økonomer er der for at vise, at økonomiske-, sociale- og valutakriser ikke er tilfældighedshændelser, de har altid en årsag, og man kan altid gøre noget ved det.Og økonomer er der for at vise, at blindgyder er blindgyder, ligesom vejen mod Europa over de fælles penge. Globalkriser lader sig hverken løse regionalt eller territorialt, når vi hænger fast ved den denne globus og vil blive ved med at gøre dette. Af den grund er der ingen alternativ til at tæmme globaliseringen. Chancerne for at dette vil kunne lykkes har aldrig været større.” (citat slut)

Bemærk, inflation og spekulation slippes kun løs når pengeudstedelsen og kreditgivningen ikke styres af de ansvarlige stater og deres nationalbanker. Det er der det hele starter.

Herhjemme er de offentlige driftsudgifter i masser af år blevet finansieret med disse falske penge (underskud), og samtidig er statsobligationer blevet kastet ud på her og i udlandet for angiveligt at opsuge købekraft; men også (og primært) for at give spekulanter noget at rive i. Statspapirerne er jo nemme at ombytte for aktier eller derivater, hvis man keder sig.Især denne betalingsmiddelmængde skal væk. Derimod skal betalingsmiddelmængden til husholdningsbrug ikke styres af privatbankerne; men den skal være underkastet en national nationalbank med ufravigelige regler fastsat i en dansk, ikke en europæisk grundlov. Ingen finansminister eller anden politiker skal have ét ord at sige her!

De 5-6 år er det blevet foreslået fra flere sider, at vi sandelig også skal have et nyt internationalt betalings-, udlignings- og statslånesystem til erstatning for Bretton Woods. Guldmøntfoden skal genindføres siger nogen, andre vil have kontrol med kapitalbevægelser, atter andre vil have frihed for investeringer uden indblanding fra supra-nationale organer. Franskmændene vil efter sigende have gjort IMF fransk.

Hvis de ordførende vidste, hvad de talte om, ville der være en chance. Det skal for god orden skyld oplyses, at også danske realkredit-obligationer solgt i udlandet var med i den første LTCM-boble. Der er givet flere danske obligationer med i den næste.

Spekulations-regimet kommer til enden : https://danmark.wordpress.com/2006/06/26/spekulations-regimet-kommer-til-ende-pr-naturlov/

Tiden eller fornuftige internationale initiativer standser vanviddet, der gør det hele værre hele tiden. Med guldet som fremtidig international målestok standses hverken statsgældsætning eller for den sags skyld inflationen, og spekulanterne har da overtaget verden.

Med reelle valutakurser ville være et valg for hver nation og dens vælgere.

Nyt international værdimålesystem, ikke en ny globalmagt

Finans- og værdikrise

1. juli 2006

Joern E. Vig, cand. oecon.

5 kommentarer »

  1. […] Svig, men ikke fra spekulanterne […]

    Pingback af Tuen der satte finanskrisen igang « Danmark — 18. september 2008 @ 23:37

  2. […] Svig, men ikke fra spekulanterne […]

    Pingback af Finanskrise og valuecrisis - lad os faa det hele med - er desvaerre en naturlig ting « Danmark — 18. september 2008 @ 23:48

  3. […] Prøv: https://danmark.wordpress.com/2006/07/01/finansernes-globalisering-skyldes-svig/ for at få styr på betgnelserne ‘derivat’ og ‘LTCM’ m.v. […]

    Pingback af Dette sker med finanserne, naar staterne griber ind « Danmark — 20. september 2008 @ 22:50

  4. […] Fra https://danmark.wordpress.com/2006/07/01/finansernes-globalisering-skyldes-svig/ […]

    Pingback af Finanskrisen - ansvaret fejlplaceres af det lettere og det koebte kavaleri « Danmark — 2. oktober 2008 @ 12:31

  5. […] Forklarende note: Derivatives er er art investering-talonner, der minder om aktier sat på væddeløb. Vi har hørt om to store […]

    Pingback af Grækenland dømt ude, Spanien og Italien på vej « Danmark — 18. februar 2010 @ 11:49


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s