Danmark

29. juni 2006

Kapitalfonde og deres overtagelsesforretninger


Kapitalfonde har været omtalt i 196 danske dagbladsartikler

– bare inden for den sidste måned.

Sidst David Montgomery med sit medieinvesteringsselskab Mecom Group Plc – med blot seks ansatte – der vil overtage Det Berlingske Officin. Vi skal se på hedgefondene. Hvad der bliver af deres fortsatte spekulation via bl.a. de såkaldte derivater, en art “væddeløbstalonner”, hvor væddemålene ikke er på hesteløb eller racing cars, men gælder noget så fornemt som ihændehaveraktiers og aktiegruppers udvikling:

https://danmark.wordpress.com/2006/06/23/finanskriser-i-nyere-tid-en-kort-serie-uden-heksekunst/

Vi skal i den forbindelse se på betydningen af den anonyme ejendomsret via selskabers aktier i andre aktieselskaber.

Det ville også være interessant at kunne påvise, i hvilken udstrækning f.eks. arabiske landes rigmænd er involveret i virksomhedsovertagelserne i Danmark og i andre lande.

Nu er det ikke bare at skrive herom, eller referere, hvad mainsteam pressen bringer, for det bliver vi sjældent mere velorienterede af. Der skal bruges analysetid, og den tages fra andet. Alt kan ikke afsløres, men noget kan.

Igen et tilbageblik, det meste er sket før:

Magten lægges hos relativt få mænd, skrev professor Lauritz V. Birck i “Europas Svøbe”,1925: “…den amerikanske Pujo-Komités beretning om spørgsmålet, hvorvidt der fandtes en pengetrust, viser alt i 1912 nogle få mænds magt over næsten alle banker, forsikringsselskaber og ledende industrier i Øststaterne (USA). Dette sker ved hjælp af “interlocking directorates”, bestyrelsesfællesskab. Herhjemme har cand. jur. Robert Mikkelsen leveret Birck interessante oversigter på danske forhold, der fuldtud bekræfter lignende forhold i Danmark…” 

Vi skal også se nærmere på finansskandaler herhjemme, der ikke blev dækket noget særligt af pressen.  

Eksempler på tilgrænsende og overlappen problemstillinger:

I dag hører vi ikke så meget reelt til problemstillinger bag skandalerne. Derimod ser vi nogle gange personer, valgt temmelig frit til skueproces og for domsafsigelse via medierne. Tag bankskandalen på Færøerne, refereret på:

 https://danmark.wordpress.com/2006/06/24/sandheden-om-de-to-sydligste-men-nordatlantiske-mandater/

Den viser mest, hvor den reelle magt er. Tag Finansrådets og Finanstilsynets indsats i Eigil Mølgaards embedsperiode: Bornholmerbank sagen for Bikuben, Hafnia Hånd i Hånd, hvor fagbevægelsen og folketingsmedlem og tidligere amtsborgmester i København spekulerede med henholdsvis arbejdernes og skatteydernes penge, Sparekassen Nordjylland, der fik et “yderst tvivlsomt og ekstraodinært” skattefradrag for overtagelse af forretning med underskud via en skatteminister, der fortsat sidder i Folketinget, og som var tidligere ansat i sparekassen. Varde Banks salg af værdiløse aktier for at hindre insolvens. Sparekassen SDSs, senere Uni Banks helt uaccepterede opsplitning af Kosan-koncernen efter ejerskiftet uden familiearvinger.

Rådgivning mere end tilsyn, og det er kun toppen af isbjerget. Finanssektoren vil også blive endnu mere fusioneret og mange flere skandaler døser efterhånden et misbrugt og tilsyneladende magtesløst dansk folk.    

 

Sonia

    

VI KIKKER I AVISEN

Filed under: Economics, Education — Tags: , , , , — Jørn @ 05:57

 

Overskrifter og konklusioner er udgangspunkt for       

Nyhedsbrev:

      Gevinster uden for produktionen, boliglån og privatforbrug

 

 

 

Kommentarer til overskrifter og konklusioner om business- og privat økonomi i Berlingske Tidende den 28. juni 2006 på www.berlingske.dk. Formålet er fremme forståelsen af artiklernes indhold.

 

1.      Hvis boligboblen brister: den 16. juni 2006

2.      Fortsat fuld fart på boligmarkedet: den 23. juni 2006

3.      Privatøkonomisk selvtillid helt i top: den 23. juni 2006

4.      Danskernes økonomi i topform – det mener danskerne selv…: den 25. juni 2006

5.      Lån af penge til forbrug eksploderer: den 26. juni 2006

6.      Konverteringsbølge på vej: 28. juni 2006

7.      Offentlige lønninger stiger i takt med private: den 28. juni 2006

Uanset hvad der måtte stå i disse artikler, er sandheden uden hensyn til nogle brancher eller andet hensyn: 

Ad 1: Boligboblen brister, hvis ikke ganske betydelig renteforhøjelse besluttes, endnu friere løb for inflationen i resten af økonomien nærmest forstærker effekten. Det betyder at lån med variable rente bliver dyrere for boligejerne, og pause- eller afdragsfri lån kan skabe uoverskuelige huller, der skal fyldes af låntagerne.  

Ad 2: Boligpriserne stiger fortsat rask og omsætningen er stor. Den frigjorte ekstra kunstige købekraft ved omsætningen, som stigningerne repræsenterer, bidrager til flere prisstigninger ved genkøb af bolig, øger forbruget og dræner produktionssektoren mere for kapital, da der ikke ligger nogen produktivitets-stigning bag ekstraforbruget, tværtimod.  

Ad 3 & 4: Sidste afsnit fører direkte til den private forbrugers opfattelse. ”Alt går så godt, der penge i det, jeg er ved muffen, det kommer helt af sig selv.”Dette er usandt, for det andet kommer regningen, så forbrugeren helst havde været foruden det han nu oplever. Det er staten, der har sat det hele i gang, måske fordi nogen ikke har fattet, at vi ikke bliver mere produktive eller mere rige af at forbruge.

Det er også en myte skabt og indstuderet systematisk lige efter sidste krig, hvor vi fra midten af 1950-erne først ”lå lunt i svinget”, som man dengang sagde, mest p.g.a. Marshall-hjælpen til Vesteuropa, der ikke kostede USA en rød øre. Alt gik fremad indtil eliten tog hul på det skattefinansierede velfærdssystem.  

Marshall-hjælpen gratis for USA:

https://danmark.wordpress.com/2006/05/20/euro-flyder-i-olie/#pd

Velfærdssystemets historie:

http://nytdanmark.blogspot.com/2006/05/dansk-velfaerds-historie.html   

Velfærdssystemets resultater efter 40 år:

http://www.lilliput-information.com/economics/velg.html   

 

Staten skaber ikke penge, staten trykker sedler, slipper kredit ud, mest til forbrug, låner, inddriver og forbruger penge, gør staten. Helt svarende til at penge heller ikke vokser på træerne eller kommer fra himlen sammen med i bedste fald velsignelser, kan staten ej heller skabe penge.  

Staten lader pengemidler trykke hurtigere og/eller lader kreditten udvide i hurtigere takt end produktionens reale vækst, og det går galt. Så stiger priserne. Det svarer til, at kartofler bringes på markedet hurtigere end markedet har mulighed for at efterspørge dem. Priserne falder og falder.

Til sidst slås bunden ud af markedet, prisen på kartofler går helt i bund, og måske rådner overudbuddet af kartofler. På samme måde falder værdien på pengene (d.v.s. rettigheden, som de skulle repræsentere bliver ødelagt), når der er for mange sedler og for meget kredit. Det svarer til, at varepriserne stiger. D.v.s. man får mindre for pengemidlerne. De er blevet mindre værd målt i vareenheder, som er hvad reelt efterspørges.  

 

L. V. Birck i ”Verdenskrisen og Danmark”, 1922 og i ”Europa Svøbe”, 1925:

”Når der ikke var tjent eller opsparet reel formue i den 5-årige verdenskrig, har intet individ fortjent at forøge sin formue i den periode. De københavnske bankers balance var blevet mere end tredoblet fra før krigen til 1922.

En stor del af de betalingsmidler, som bankerne var kommet til at råde over, var ikke blevet brugt bare på at drive priserne i vejret; men endnu mere til at drive vore kapitalværdier i vejret, aktier og faste ejendomme. Altså en voldsom forskydning af kapitalen væk fra real aktivitet til passiv indtægtsgivende erhvervelse i form privatkapital.  Borgerskabet var kortsynet, det ville ikke redde det system, det selv sad i ved,  at få den mængde papirer ud af verden, som truede med at kvæle det økonomiske system, der bærer borgerskabet. Det samme sker i dag i endnu vildere omfang.”  

Ad 5 & 6: Der lånes til nye alle mulige private anskaffelser og til ferie.  Konvertering af de fastforrentede lån til lån med 5 eller 6 pct. i stedet for de gamle med 4 pct. lån obligationskurserne falder og mindsker den samlede restgæld på det gamle lån. 2 pct. i forskel på et annuitetslån 1 mill. kr., løbetid 30 år, bliver til ekstra kr. 44.700 i årlig ydelse. Og kan vi lige spænde buen lidt mere, måske.

Disse anskaffede varer og tjenesteydelser repræsenterer de ypperste frembringelser; men de repræsenterer ikke de pengemidler og den kredit, hvis midler erlægges for dem. Resultatet er at produktionssektoren lænses for kapital, så nyinvesteringer ikke kan finde sted. Varepriserne stiger, når den ekstra efterspørgsel er repræsenteret af midler grebet ud af luften. I forvejen er indtjenings-marginerne på hvert enkelt produceret styk så begrænset, at det samlede tal på bundlinien efter skat ikke kan konkurrere med afkastet fra den sammen kapital finansinvesteret i gældspapir. Dette var gældende allerede før boligprisstigningerne. Så er nu er situationen mere tilspidset.

 Ad 7: Inflationen begynder at afsættes i lønningerne, bl.a. fordi boligudgiften stiger, især for de førstegangsetablerende. Øvrige priser stiger også og manifesterer kravet om højere lønninger. Det hele blev sat i gang. Dernæst bliver de problemer, vi havde forud endnu større og mere umulige at løse.

   

Gæld, inflation, deflation og massearbejdsløshed skyldes den koncentration af magt og uvidenhed, som uoplyste borgere lader sig regere af. Forretningsejere kan være grådige, fagforeninger ligeså, men national gældsætning, inflation, deflation eller massearbejdsløshed er de ikke stand til at lave, hvis ikke regeringerne og deres tjenestemænd, som klogelig lever af disse instrumenter, spiller med.

————————-  

Efterskrift: 

Jeg ved ikke, hvad der i øvrigt stod i de anførte artikler, hvis titler og jeg har refereret i begyndelsen af dette nyhedsbrev – jeg er også lige glad -; men dette nyhedsbrev om gevinster uden for produktionen, boliglån og privatforbrug er et bidrag til den sande forståelse af indholdet i artiklerne. Og bemærk, jeg har ikke beskyldt nogen journalist for ikke at holde sig til sandheden …Det gør jeg ved en anden, måske mere presserende lejlighed, som svarende til: http://www.lilliput-information.com/economics/vild.html   

 

———————————————————–

Disse oplysninger kan ikke hentes andre steder i Danmark. Arbejdet hermed foregår under forudsætninger, som ingen i de politisk korrekte kadrer forestiller sig.
Derfor ville et bidrag til den fortsatte produktion og offentliggørelse være velkomment på konto i Danske Bank: Reg.nr. 3629 kontonr. 3629461213

   

29. juni 2006

Joern E. Vig, cand. oecon.