Danmark

27. juni 2006

Ikke meget nyt under solen


“Ny økonomisk epoke”, “Ny æra”, ”Nye tider”.

Forventninger er frie goder,

men også de udnyttes.

“Brug tænkeren, hvis dit hjerte er fyldt”

En væsentlig forskel til 1920-ernes USA?

Investeringer i real kapitalen på omkring 6,4% pr. år fik fremstillingsproduktiviteten pr. arbejder til at stige med 43%, samtidig med priserne forblev temmelig stabile. Omkring 1929 producerede USA faktisk lige så mange biler som i 1953, omsætningen af elektriske produkter tredobledes, omsætningen af radioer voksede fra omkring $10,7 millioner i 1920 til mere end $411 millioner i 1929. Et forlænget byggeopsving skabt af stor pengerigelighed efter Den første Verdenskrig gjorde det muligt for millioner af amerikanere at flytte ind i deres første hus. Men pengerigeligheden modsvaredes af en fantastisk fremgang på alle felter. 6,4 % mere kapital nyinvesteret hvert år, priserne var stabile og virksomhedernes indtjening steg år for år.

At perioden var præget af hurtigt voksende forbrug blev ikke diskuteret. :

https://danmark.wordpress.com/2006/06/23/finanskriser-i-nyere-tid-en-kort-serie-uden-heksekunst/

Som i 1890-erne var der imidlertid en skyggeside af denne succeshistorie. Uanset stigningen i produktiviteten fandt mange arbejdere det vanskeligt at fastholde købekraften af de penge de modtog i løn. Der var så også en begyndende tilgang til arbejdsstyrken af kvinder, hvilket yderligere underbyggede dette faktum. Selvom om 1920-erne betragtes som en af de største opgangsperioder i USA’s historie, må vi dog sige, at perioden 1896-1903 klart overhalede den, i alt fald hvad angår fysisk produktion, men slet ikke i finansielle dumheder. Opgørelser viser, at næsten halvdelen af produktivitetsstigningen i 1920-erne fandt sted i perioden 1921-1923 – medens vi lå brak i Europa med et deflationsbefængt Tyskland og en kæmpegæld i øvrigt efter krigen, i Danmark Landmandsbank Skandalen i tillæg. Når bortses fra landbruget steg den gennemsnitlige realløn I USA med 6 % fra 1921 til 1929. For at sikre prisstabiliteten blevet forbruget skævvredet (som nu), og der skabtes ubalance i produktionen. Den hurtige produktivitetsstigning dengang burde have givet moderate prisfald. Sagen var den, at Federal Reserve tillod en massiv kreditudvidelse, ved at renten blev tvunget kunstigt ned. Her i 2006 har vi nedgang, og vi er tvunget til at hæve renten mere og mere, fordi vi har haft aktieboble og ejendomsprisstigninger, hvoraf de sidste ikke nemt har ladet sig standse – udvidet købekraft tilknyttet ejendomsretten til et formue gode uden for produktionen – kapitalmangel i produktionen og manglende konkurrenceevne præger kort fortalt forholdene i sommeren 2006.

USA i 1920-erne, igen:

Betalingsmiddelmængden var bemærkelsesværdig stabil, $3,68 mia. i 1920 og 3,64 mia. i 1929; men kreditten voksede fra $45,3 mia. i juni 1921 til $73 mia. juli 1929, en stigning på 61%. Men ved slutningen af 1928 var inflationen slut. Den totale pengemængde (sedler og kreditter) udgjorde $73 mia. ved udgangen af 1928 og $73,26 mia. ved udgangen juni 1929.

For at gøre det krystalklart skal det oplyses, at prisfald stammende fra produktivitetsstigninger – ikke fra pengemængdeekspansion – er til gavn for alle; det er simpelthen frugterne af de øgede investeringer, oftest i ny moderne teknik, der med ét kan reducere de variable enhedsomkostninger drastisk og dermed øge de marginer, der netop skaber fortjenesten ved masseproduktion. Forsøg på at stabilisere købekraften i monetære enheden blokerer for denne proces, idet den begrænser stigning i realindkomsten.

Kreditekspansionen var et uvidenheds-prisstabiliserings-eksperiment, kan man godt forsvarende sige. Det var aktiemarkeds-vanviddet tværtimod ikke; det tredobledes via kurserne på bare 7 år, og det var det som frembragte depressionen. Til sidst kunne man købe aktier på afbetaling. Ingen ville høre på advarslerne.

Selv J. M. Keynes blev advaret imod at spekulere i aktier, hvortil han svarede: ”…der vil ikke blive noget kollaps i vor levetid” (endog udtalt i midten af juni 1929).

Det er grundlæggende det samme, der sker i dag, bortset fra, at prisniveauet forblev mere stabilt i 1920-erne (og produktiviteten mere peger på en vej med tilskud mod deflation i dag). Prisfald er bestemt ikke problemet, men her er det man i udpræget grad skal have fingeren pulsen og kende årsagerne til prisfaldet. Tager vi England i 1800-tallet, så kan vi faktisk tale om faldende priser i hele perioden fra 1817 til 1896. Det var simpelthen, fordi produktiviteten steg hurtigere end pengemængden – og det har i øvrigt intet med guldmøntfod eller senere guldstandard at gøre. Industrialismen var rigtig i gang. Prisen på guld steg, målt i vareenheder, hvilket stimulerede guldeftersøgningen yderligere. En sådan udvikling førte automatisk til at realindkomsterne (nominal- eller pengeindkomster korrigeret for prisændringer) steg. Der blev altså skabt større fortjeneste-marginer, end hvad der kunne ædes op af pengemængdeforøgelsen.

Denne lære blæser man højt og flot på i dag, fordi man forveksler udvikling med afvikling. I dag er det netop fortjenstmarginerne, der ikke kan findes i real produktionen, fordi indtægterne fra papir og andet uden for produktionen, er 50.000 gange større i dag. Produktionen er 1000 gange større.

https://danmark.wordpress.com/2006/06/14/when-capital-leave-real-production/

Den lette adgang til billigere kreditter skabte det såkaldte opsving i 1920-erne.

En mere restriktiv pengepolitik havde forhindret kæmpekollapset, der skete over aktierne. Den lette kredit forleder ligeledes kapitalinvestorerne til at tro, at en større opsparingstilbøjelighed har frigjort flere ressourcer til investering. Nu hvor presset på priserne er begyndt at vise sig og fortjenesterne faldende, er det et spørgsmål, om centralbanken vil slå bremserne i, før det såkaldte (og kunstige) opsving går i selvødelæggelse. Antagelig; men det er præcis det modsatte der så skal til, når det er sket (ligesom i 1929, hvor det forkerte måske lidt mindre forudsigeligt også skete). Et andet tegn var den afsluttede spekulation i aktiekurserne, der blev brugt at skaffe kapital til egenspekulation og til at finansiere uøkonomiske selskabssammenslutninger. Det samme skete i 1899, 1902, 1924 og i 1929.

Papirmøllen kaldte L. V. Birck denne trafik.

Dette er gennemgået i detaljer på: Mere papir, mere guld

I Storbritannien indtil Den første Verdenskrig og i USA indtil 1920-erne, var det regeringernes politik at lade depressioner udtømme sig selv. Det var gentilpasningsperioden, hvor de usunde investeringer i det samlede kapitalapparat skulle likvideres, så økonomien kunne komme på fode igen. I dag skal de mest usunde produktioner have offentlige og europæiske tilskud, fordi vi lever i en tid kendetegnet ved form uden indhold. Til hvert i fald det sidste var også lidt til fælles med 1920-ernes USA, selvom vanviddet ikke endnu havde grebet de økonomisk ansvarlige; det kom lidt senere.

Menneskelig dårligdom har mange udtryk, ligesom mange symptomer kan ligne hinanden uden at afspejle den samme ubalance.

Praktisk spekulations-eksempel fra pressen 27 juni 2006: https://danmark.wordpress.com/2006/06/27/ingen-skandaler-om-spekulation-hvor-vil-du-hen/

Sonia

5 kommentarer »

  1. […] sektor nok velfungerende, men den er pålagt alt for store samfundsbestemte omkostninger. Det betyder at nyskabelserne og nødvendige omstillinger til mere international konkurrence udebliver. Det betyder samlet, at den købekraftskabende økonomi ikke kan blive så stor, som den skal være for at finansiere den enorme offentlige sektor og holde alle de mindst 400.000 ledige og udstødte i arbejde (jfr. vor gennemgang af ledighedens opgørelsescirkus: https://danmark.wordpress.com/2006/06/27/intet-meget-nyt-under-solen/ ). Men vælgerne lokkes til at gå ind for den store servicesektor uanset. Den offentlige sektor dræner simpelthen økonomien for ægte købekraft. Den private frit samhandlende og eksporterende sektor skaber den ægte købekraft. […]

    Pingback af Oekonomisk Nyhedsbrev « Danmark — 6. oktober 2006 @ 11:34

  2. […] Intet nyt under solen […]

    Pingback af Finans- og valuecrisis - lad os faa det hele med - er desvaerre en naturlig ting « Danmark — 18. september 2008 @ 19:32

  3. […] Intet nyt under solen (historien gentaget) […]

    Pingback af Tuen der satte finanskrisen igang « Danmark — 18. september 2008 @ 19:34

  4. […] Intet nyt under solen […]

    Pingback af Boligmarkedet er sygt « Danmark — 18. september 2008 @ 19:36

  5. […] Intet nyt under solen […]

    Pingback af Fra internationale vipper til nationale ligevaegte til internationale vipper i dag « Danmark — 30. oktober 2008 @ 13:10


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s