Danmark

25. juni 2006

Ikke-vestliges tilknytning til arbejdsmarkedet


– Jo længere ophold her desto ringere tilknytning

Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og Professor Poul Chr. Matthiessen, Rockwoolfonden oplyste i rapport: http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/nov2002.pdf (side 7) (linket er naturligvis blevet renset for indhold):

I 2001 var 44 pct. af de voksne ikke-vestlige indvandrere i job, mod 33 pct. i 1994. Indvandrernes erhvervsfrekvens i 2001 er samtidig kun godt halvdelen af danskernes på 76 pct., og de ikke-vestliges beskæftigelsesgrad er væsentligt ringere end for et par tiår tidligere.

Vi konkluderer på denne baggrund, at arbejdsmarkedstilknytningen gradvist forringes jo længere de har været her.

Men hvor stor procentandel er ikke i job:

Danskernes beskæftigelses- eller erhvervsfrekvens – andelen i de arbejds-dygtige aldre, der tilbyder deres arbejdskraft : 76 pct. 

Ikke vestliges beskæftigelses- eller erhvervsfrekvens: 38-39 pct. (godt halvdelen, som det udtrykkes oven for)  

Konklusion: Når 44 pct. i 2001 af de voksne ikke-vestlige var i job, så var 56 pct. af samme gruppe ikke i job. Men her til skal lægges 38-39 pct., der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet er en meget fjern ting for næsten alle ikke-vestlige.

  

Specielt kvinderne på arbejdsmarkedet:

Her skal det for god ordens skyld oplyses om ikke-vestlige kvindernes tilknytning til  arbejdsmarkedet – jf. Ritzau den 10. marts 2005 -, at 13.000 ikke-vestlige kvinder i de arbejdsdygtige aldre (16-66 år) i Danmark stod uden for arbejdsmarkedet, og at disse 13.000 ikke modtog nogen form for understøttelse. Det er umiddelbart glædelig oplysning.

13.000 ikke-vestlige indvandrerkvinder i gruppen “øvrige uden for arbejdsstyrken”, der altså ikke modtager overførselsindkomster og ikke er under uddannelse.

 

Hvad så med resten? Det oplyses ikke af Ritzau.

Og bemærk sammenligningen: 47.000 kvinder med dansk oprindelse er i samme gruppe, “øvrige uden for arbejdsstyrken”. Skal vi have dem alle sammen med?

Kvinder og arbejdsmarkedet:
I 2001 oplyste Rockwoolfonden, jf:
http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/jan2001.pdf

at 72 pct. af de danske kvinder i de arbejdsdygtige aldre står til rådighed for det danske arbejdsmarked (d.v.s. har arbejde eller melder sig som ledige på AF). Endvidere oplyste samme “tænketank”, at af de ikke-vestlige kvinder i samme aldre står kun godt 36 pct. (38-40 pct. oven for angav den samlede procent for ikke-vestlige kvinder og mænd under ét) til rådighed for arbejdsmarkedet.

Se, nu kunne man blive fristet til at opfatte de nævnte 13.000 fra Ritzau (10/3 2005) som de eneste ikke-vestlige kvinder i de arbejdsdygtige aldre, der er uden for arbejdsmarkedet. Men dette er ingenlunde tilfældet, for da ville her kunne være 13.000/(1-0,36) = 20.313 ikke-vestlige kvinder i de arbejdsdygtige aldre i alt i landet. Og det er helt hen i vejret.  

De 36 pct. svarer til 0,36 nævnt i afsnittet lige oven for. 1-0,36=0,64 eller 100%-36%= 64% er resten, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet).

Så, (1-0,36)= 0,64 eller 64 pct. af de ikke-vestlige kvinder i de arbejdsdygtige aldre står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Dertil kommer ikke-vestlige børn og unge, der udgjorde cirka 25 pct. af alle ikke-vestlige, hvoraf nogle af dem (unge under uddannelse, 16 år gamle eller mere) er inkluderet i de 64 pct., og så var der 7-10 pct. af alle ikke-vestlige, der modtager folkepension.

Blandt alle ikke-vestlige mænd og kvinder kunne Berlingske Tidende oplyse den 18/8 2001, at 7,6% modtog førtidspension, revalideringshjælp eller aktiveringsydelse.

Såfremt fordelingen på mænd og kvinder havde været lige m.h.t. de lige i netop oplyste ordninger – der er meget større andel blandt kvinderne på disse støttekategorier – kunne vi have regnet videre på kvinderne. Glemmer vi dennee groteske informationsbrist i en kæmpe avisreportage et øjeblik, så må vi spørge: Hvad lever de 64 pct. minus de 7,6 pct. (de nævnte på overførsler i sidste afsnit) af?

D.v.s. sige cirka 56,4 pct. af de ikke-vestlige kvinder (ja, endnu flere), der ikke tilbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet udover 7,6 pct., der i hvert fald modtager førtidspension, revalideringshjælp, kommunal aktivering eller andet.

Hvad lever de af?

Nogle er på SU og ungdomsydelse, men langt fra alle.

Ja, de 13.000 har vi nu med Ritzau’s famøse hjælp fået oplyst lever af det, som manden kan vel kan skaffe. Det gør de resterende ikke. “Der mangler nogle stykker”, tror jeg læseren vil give mig ret i, og som vi åbenbart ikke skal kunne komme ind på. Vi kan også sige, at meddelelsen fra Ritzau var indrettet således, at vi kun så de 13.000, resten forsvandt fra lystavlen. Vi er her for at bringe lys. 

Dette var et smart tryllenummer, som kører løbende i medierne.

 

Rigtig smart. Så mangler der kun en nonsens-sammenligning, hvor Ritzau får blandet de danske mænd ind også.

Ser du på de 13.000 og 43.000 henholdsvis ikke-vestlige kvinder og danske kvinder i gruppen “øvrige uden for arbejdsmarkedet” som nævnt i Ritzaus information, er der også en interessant sammenligning at drage: Hvis danske og ikke-vestlige kvinder havde den samme tilbøjelighed til at melde sig denne gruppe, så ville der kun være:

GODT FIRE GANGE SÅ MANGE DANSKE KVINDER I FORHOLD TIL ANTALLET AF IKKE-VESTLIGE KVINDER….

Men det stemmer vel lige knap…endnu.

 

“Øvrige” er altid en delmængde eller noget fratrukket noget andet, husk det!

 

Hvad de danske økonomiske bidrag til de ikke-vestliges offentlige understøttelse kan beløbe sig til?:

Indvandringens pris:https://danmark.wordpress.com/2006/06/19/indvandringens-pris/

Ikke-vestelige kvinders forhold til arbejdsmarkedet separatoplyses ikke meget:  

http://www.lilliput-information.com/frkv/index.html

Seks gode grunde:

https://danmark.wordpress.com/2006/06/20/skal-de-bliver-her-tilbage-til-virkeligheden/

Sonia

Kierkegaard – kedelig?


Vexeldriften

af Søren Kierkegaard

– uddrag Philosophiske Smuler, 1843

(nænsomt omskrevet til forståeligt nutidsdansk af afdøde museumsinspektør Erik Kjærsgaard) 

"Guderne kedede sig. Derfor skabte de menneskene. Adam kedede sig, og fordi han var alene, så skabtes Eva. Fra det øjeblik af kom kedsomheden ind i verden, og voksede i størrelse på det nøjagtigste alt efter folkemængden voksede. Adam kedede sig alene og derpå Adam og Eva i forening. Derpå kedede Adam og Eva og Kain og Abel sig en familie. Derpå tiltog folkemængden i verden, og folkene kedede sig en masse. For at adsprede sig, fattede de den tanke at bygge et tårn, der var så højt at det ragede op i skyen. Denne tanke var lige så kedsommelig, som tårnet var langt og et forfærdeligt bevis på, hvorledes kedsomheden havde taget overhånd. Derfor blev de adspredte over verden, ligesom man nu rejser udenlands for at vedblive at kede sig, og hvilke følger havde ikke denne kedsomhed. Mennesket stod højt og faldt dybt, først ved Eva, så fra det babylonske tårn. Hvad var det på den anden side, der opholdt Roms undergang. Ja, det var brød og skuespil. Hvad gør man i vor tid, er man betænkt på noget adspredelsesmiddel? Tværtimod, man fremskynder undergangen. Man tænke på at sammenkalde til en stænderforsamling. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt for så vel de herrer deltagere som for dem, der skal læse og høre om dem? Man vil forbedre statens finanser ved besparelser. Kan der tænkes noget mere kedsommeligt? I stedet for at forøge gælden, vil man afbetale den. Efter hvad jeg kender til de politiske forhold, vil det være Danmark let at åbne et lån på en 15-20 mia. (mit: i dagens kroner). Hvorfor tænke ingen dog derpå? At et menneske er et geni og ikke betaler sin gæld; det man da hørt om,  hvorfor skulle en stat så ikke kunne gøre det samme, når der blot er enighed? Man åbne da et lån på 20 mia. Man anvende det ikke til afbetaling, men til offentlig forlystelse. Lad os fejre det tusindårige rige med fryd og gammen. Som der nu står bøsser, hvori man skal lægge penge, skulle der overalt stå skåle, hvori der lå penge. Alt ville så blive gratis, man gik så gratis i teatret, gratis til offentlige fruentimmere, man kørte gratis til dyrehaugen, man blev begravet gratis, og gratis blev der holdt tale over én. Jeg siger gratis, thi når man altid har penge ved hånden, så er det på en måde som alt er gratis. Ingen måtte eje fast ejendom. Kun mig skulle der gøres en undtagelse. Jeg forbeholder i alt fald 1000 rigsdaler om dagen fast i londoner bank. Dels fordi jeg ikke kan have mindre dels fordi det er mig, der har givet ideen, endelig fordi man ikke kan vide om jeg skulle hitte på en ny ide, når de 20 mia. vare forbrugte. Hvad ville følgen af denne velstand så blive? Alt stort ville strømme til København. Til kulturbyen. De størst kunstnere, skuespillere og danserinder. København ville blive et andet Athen. Hvad ville følgerne dog ikke blive? Alle rigmænd ville nedsætte sig i denne stad. Blandt andre ville vel kejseren af Persien og kongen af Engeland også komme dertil. Se, her er min anden ide. Man bemægtiger sig kejserens person. Måske vil en eller anden sige, der bliver oprør i Persien. Man sætte da en ny kejser på tronen. Det har man set ske før, og den gamle kejser falder så i pris. I så fald er det min ide, at man sælger ham til tyrken. Han vil nok vide at gøre ham op i penge. Dertil kommer endnu en omstændighed, som vore politikere ganske synes at have overset. Danmark er ligevægten i Europa. Der kan ikke tænkes noget mere lykkeligt end den eksistens. Jeg ved det af egen erfaring. Jeg var engang ligevægten i en familie. Jeg kunne gøre lige hvad jeg ville. Og det gik aldrig ud over mig, men altid ud over de andre. Oh, måtte min tale trænge hen til eders øren. I som ere satte på de høje steder til at råde, I Kongens og folkets mænd, vise og forstandige statsborgere af alle klasser. Ser eder dog for, gamle Danmark går under. Det er fatalt. Det går under …af kedsomhed. Det er det aller fataleste. I oldtiden blev den konge, der skønnest besang den afdøde. I vor tid burde den være konge, der sagde den bedste vittighed. Den skulle være kronprins, der gav anledning til at den bedste vittighed blev sagt."

Sonia