Danmark

24. juni 2006

Gadeteater: “Hvem skal have prisen for indvandring”


YES, MINISTER – JAVEL, fru MINISTER

– inspireret en anelse af

MEST REALISTISKE ENGELSKE TV-SERIE NOGENSINDE VIST

– det hævder én, der har arbejdet i den danske centraladministration i en årrække

– kører dagligt kl. 13 på hverdage fra BBC i vist 4. eller 5. reprise

Gadeteater: – fra manuskript til drejebogen

“…Med tanke på de officielle godt 11 mia. kr pr. år i 1998 og PK’s 30 mia., men prof. Eskil Wadensjö’s 8,8 mia tre år forud, så kunne man få en første strøtanke, der selvfølgelig er kedelig som et ondt år, at enten havde økonomiministeriets sekretariat regnet helt galt. Og har de ikke det , ja, så havde vi tjent helt forrygende på tilgangen fra 1995 til 1998 og børnene, der voksede til i perioden. Næ nej, det indvandringen fra 1995 til 1998 der var blevet dyrere; beløbet voksede da fra 8,8 til godt 11. I 1995 havde Mogens Lykketoft som finansminister slået til lyd for at mangle folk til bl.a it-industrien – det var noget med de her aktiekursstigninger, der var og fortsatte med at være varm luft.

Så var det vi undrede os at tilgangen især kom fra Afghanistan og Somalia i netop denne tre års periode. De to lande er ikke udstyret med for meget avancerede uddannelsesystemer – mig bekendt.

Jamen, de aktiekursstigninger, det var varm luft, bluff. Nå. Hvad er det? Varm luft.

Vil nogen hævde, at 11 mia. kr. minus 8,8 mia. kr. ikke er net lille sum – der næsten kan konkurrere med Muhammed-tegningerne?

MEN NU SKAL VI HELLER IKKE KOMPLICERE TINGENE – UNØDIGT, ALTSÅ. DU ER GLAD FOR AT VÆRE HER?

Tankerne kan være mangfoldige: Se de 30 mia var godt 4 pct af Finansloven det pågældende. Aha, så forbruger de i alt fald ikke ressourcer svarende til deres andel her i landet, og det er jo godt(?)

Yes, Minister!

Nu er der bare det, at de rundt regnet er 3-3½ gange mere arbejdsløse og udstødte og officielt 5 gange mere kriminelle, selvom det kun er 2-4 gange reelt mere kriminelle med det sidste, men så føder de mere end dobbelt så mange børn. Betyder det ikke, at de netop er dyrere end svarende til deres andel – der skal altså end ikke være ligedelig i forhold til andelen af indbyggertallet?

Jo, Hvad gør vi?

Danskerne skal være mere arbejdsløse og mere kriminelle…., så, og skolebørnene skal pjække noget mere. Jamen det gør de allerede, pjækker altså.

Nej, stop så bliver finansloven større, og det må vi ikke for ECB. Hvis de er mere arbejdsløse og mere kriminelle.

Vi siger, der er meget færre her i landet, end der er. Ha’ med 13 måneder på indtægtssiden og 12 på udgiftssiden, for der præsedens.

Jamen, kan vi det, så kan de ikke nå det i døgnets 24 timer at udføre al den kriminalitet, så mange gruppevoldtægter, mord, tyverierne, volden især, indbrudene og meget andet? Tænk, så få kriminelle og al den kriminalitet, som de bliver beskyldt for.

Har vi ikke en anden sagen fra dengang vi havde en anden regering?

Jo forresten, vi havde en tumpe, der skrev til Folketingets Retsudvalg allerede 8. december. 1995, det står her i databasen.

Et extract:

[“…Et eksempel på konsekvenserne af fejlindrettede informationssystemer – kriminaliteten og befolkningssammensætningen har ikke kunnet sammenlignes hæderligt i Danmark siden 1992. IoD meldte om derouten for årene 1993 og 1994 den 8. november 1995. Den startede fra 1993, det er blevet meget værre siden, og derfor kan multikulturalismens forkæmpere nu tale usandt herom, som det passer ind i deres kram. Men hvor længe mere?…]

Det kan da ikke passe, sådan skrev han da ikke.

Ok, den der var fra Justitsministeriets særlige afdeling, den der, der lurer på Nettet.

Han skrev:

Tværgående analyse af kriminaliteten

  1. I perioden 1980-1994 har 58.048 opnået dansk statsborgerskab ved naturalisation, hvoraf 72% eller 41.783 vedrører bosatte fra lande uden for Vesteuropa og Nordamerika. Bliver kriminalitetsopgørelserne på denne baggrund indrettet således at det fremgår, om sigtelserne vedrører naturaliserede?
  2. Spørgsmål 1. aktualiseres yderligere af, at unge kvinder, som er børn af naturaliserede, i disse år begynder af føde børn, der uanset sprog, kultur og faderen er at betegne som danske.
  3. Antallet af “asylsøgere” indgår i Rigspolitiets kriminalitetsundersøgelser for årene 1993 og 1994. Antallene i denne kategori angives for de to år til henholdsvis ca. 21.000 og 20.442. Det er påvist i den foreliggende gennemgang, at disse antal ikke kan inkludere alle asylanter herunder asylanter under integration i de pågældende år. Da der ikke foreligger offentligt tilgængelige opgørelser af asylanter refererende til faste tidspunkter, ønskes nærmere præciseret på hvilket grundlag antal “asylsøgere” som delpopulation i kriminalitetopgørelsen/undersøgelsen så er valgt? Når antalsangivelserne i undersøgelsen fører til en systematisk overvurdering af asylanters kriminalitet, forventes personoptællingsfejlen da rettet og det samlede befolkningsregnskab bragt iorden?
  4. Tages fremover initiativ til, at beskrivelser af kriminaliteten ved sigtelser foretages særskilt for hver kategori eller hovedkategori af kriminelle gerninger – og ikke samlede antal for dette og hint i forhold til en delpopulation?
  5. Når Nyt fra Kriminalforsorgen i sommernumrene 5, 6 og 7 1994 kan oplyse, at andelen af indsatte udlændinge i vore fængsler i pågældende år udgør 10-12%, og samtidig oplyses fra interne kilder i fængselsvæsenet, at andelen i de af vore fængsler, hvor de hårdest straffede er indsatte, udgør fra 28-32% af det samlede antal indsatte, skal denne store divergens så tilskrives en spredning i andelene på de enkelte institutioner? Eller skal den også betragtes som en opgørelsesfejl, idet de 28-32% præcis svarer til vore beregnede overhyppigheder blandt udlændinge for den grovere kriminalitet?
  6. Såfremt kriminalitetsundersøgelsen p.g.a. fejl i populationsgrundlaget og/eller person-kategori-valget ikke lever op til videnskabskravene om adækvans og entydighed, vil den da blive rettet, så den viser et korrekt billede af kriminalitetsforholdene i Danmark herunder fordelingen på fremmede og danske?

den 8. november 1995

Uddrag af tekstafsnit tilsendt Folketingets Retsudvalg sammen med selve analysen og ovenstående følgebrev :

På det officielle befolkningsgrundlag fører Rigspolitichefens Undersøgelse for årene 1993 og 1994 blandt mange andre ting til følgende konklusion:

Af butikstyverierne i Danmark udførtes de 4,5% af danske statsborgere, 11,4% udførtes af udenlandske statsborgere og 84,1% af disse tyverier udførtes af asylsøgere. Bemærk, den sidste procent. Vel at mærke samtlige butikstyverier på landsplan og vel at mærke, hvis sigtelserne er foretaget. Denne kriminalitet er i konsekvens af det oplyste i undersøgelsen begået af 10,3% af asylsøgerne, som de betegnes i undersøgelsen, eller af 2.312 personer. De resterende har ikke været sigtet for kriminalitet. 84,1% af alle butikstyverier i Danmark udgør i øvrigt kun 65,2% af disse asylsøgeres straffelovsovertrædelser.

Det er en vild overdrivelse at hævde, at asylsøgere er 18-19 gange mere kriminelle end danske statsborgere ved butikstyveri. Det er dog konsekvensen af det officielt oplyste. Det stemmer simpelthen ikke. Sådan er det med løgne. Hvis der officielt skal være meget få asylsøgere i landet, og sigtelserne er foretaget mod asylsøgere, så må de nødvendigvis være meget kriminelle. Og døgnet har kun 24 timer, enhver kan jo regne ud, at det kan de slet ikke overkomme. Er der derimod mange flere asylsøgere, så fordeles den registrerede kriminalitet på disse mange flere, og så er de selvsagt ikke så kriminelle.

Denne analyse, hvoraf et enkelt afslørende element er fremhævet her, tilgik i sin helhed Folketinget med overstående følgebrev. Der var ingen brugbare reaktioner derfra – Retsudvalgets formand hed Bjørn Elmquist. Nu forstår læseren måske bedre, hvorfor kriminalitetsbeskrivelserne ikke blev offentliggjort i tre år forud for 1993. Justitsministeren og Indenrigsministeren i Danmark, deres forgængere samt embedmænd i Direktoratet for Udlændinge og i Indenrigsministeriet pådrager sig herved et alvorligt ansvar for den forvrængede beskrivelse af kriminaliteten i Danmark for årene 1993 og 1994. Det fortsætter i efteråret 1998.

Og det fortsætter…

Vi kan ikke bruge det til noget, hører du!

Tilbage til Gadeteateret:

[…Det er Rigspolitichefen, han må være racist, når han registrerer sammen med politikredsene, at de der forbrydelser er nogle indvandrerne var sigtet for…”]

Jamen, kan de overhovedet betale huslejen med de 8,8, de 11 eller de 30 mia. kr.

NEJ.

Hvad har det med det at gøre – Hvad snakker du nu om?

Prøv: https://danmark.wordpress.com/2006/06/19/indvandringens-pris/ og

https://danmark.wordpress.com/2006/06/24/indvandrerkriminaliteten-blandt-unge-vokser-voldsomt/

De har indtil flere tumper af samme slags i Sverige, der hævder noget lige så forrykt, at staten derovre også lyver groft om udgifterne vedrørende indvandringen, om antallet af indvandrere og om forbrydelserne fordeling . Lektor Lars Janssons fremmed-udgiftsberegning på svenske forhold:

De seneste pålidelige resultater på immigrations-økonomiudregningen for så vidt angår indvandringen i Sverige ser således ud: I Sverige har lektor i Erhvervs-Økonomi Lars Jansson beregnet et årligt beløb for Sverige og svenskerne på 267 mia. kr. Det er påvist i bogen “Mångkultur eller välfärd”? Den udkom i juni 2002.

Invandringens Ekonomi januar 2004 – en sammenligning af Lars Janssons og Jan Ekbergs beregningmetoder. Og Lars Janssons oprindelig anvendte beregningsmetoder findes i bogen “Mångkultur eller välfärd”? Den udkom i juni 2002

Sandheden om de to sydligste, men nordatlantiske mandater


Færøernes Sag

Denne sag er helt naturligt forløberen for, hvad der vil ske i Danmark og i andre europæiske lande. Hvad var det, der skete på Færøerne. Stod det lysende klart efter den langvarige folketingsdebat 26/1 1996 og efter firmaet Grønborgs fyldige gennemgang af de forhold, som de ledende ikke kunne og derfor ikke ønskede at skjule mere?

Færøerne gik bankerot primo oktober 1992.

 

1. Strukturproblemet

Størrelsesforholdet imellem Danmark og Færøerne svarer til forholdet imellem Danmark og EU. Færøerne udgør mindre end 1 procent af Rigsfællesskabet både hvad angår folketallet, arealet og økonomiens størrelse. Før krisen ramte Færøerne, eller den blev sat i værk efter det danske bureaukratis velinstruerede drejebog boede mere end 48.000 mennesker deroppe. Fra oktober 1992 til 1996 faldt befolkningen til godt 43.000. Nu er de begyndt at vende tilbage.

Siden Hjemmestyrelovens indførelse har Færøerne i større og større udstrækning indtil for nylig været indrettet efter en dansk læst. Færingerne kender udmærket den dobbeltstilling eller det tveæggede sværd, som er billedet på en øvrighed, der pådutter udefra eller fraoven og som sættes op imod det almindelige ønske om en indretning efter sine hjemlige forhold.

Den danske statsstøtte til Færøerne kommer nu som en blok, tidligere som en refusion[1] svarende til, hvad Danmark modtager fra EU. Uanset hvorledes pengene betales, så har man en følelse af, at der følger en for pligtelse med. Prisen på Færøerne har været, at færingerne har fået en rig offentlig sektor. En større landskasse end færingernes egne ressourcer og deres egen produktion ville kunne berettige. Størrre skoler, større institutioner, der koster mere at drive.

Disse indretninger er etableret af Danmark på betingelse af et bestemt personale, der skal følge helt bestemte, udefra kommende normer. Og når en færøsk skolelærer eller en færøsk magister, funktionær, sygeplejerske eller læge får en løn, der bestemmes af de overenskomster, som vedkommendes fagforening har i Danmark, så vil en færøsk håndværker sige, er det så ikke rimeligt, at håndværkslønnen kommer op på højde med funktionærens.

Eller skal vi have en tvedeling i samfundet med en ”Løn-efter-ansat-luksus-klasse”, der selvfølgelig rent loyalt tænker i bureaukratiske baner og på den anden led  og det bliver så medaljens bagside  have en ”grå-finansieret” underklasse, d.v.s. den færøske lønmodtager, håndværker, fisker og arbejder? Der må vel være et vist forhold imellem indsats og aflønning.

Med en stærk offentlig sektor, der styrkes af penge. der kommer udefra, så får økonomien en stærk opdrift fra den offentlige sektors side. Den suger så den samlede lønnings og omkostningsniveau med sig. Den danske stat betaler den ene trediedel af Lagtingets budgetindtægt, men skaden pengene gør er langt større.

Det er faktisk denne pengesum påført udefra, der ødelægger mulighederne. Resultatet blev i 1970erne, da færingerne ikke længere kunne fiske frit, så måtte de indskrænke deres arbejdsområde fra hele Nordatlanten til hovedsaglig de færøske fiskebanker. Det blev derfor umuligt for dem selv at finansiere den vækst, der var nødvendig.

Der begyndte en låntagning, der ikke fik en ende før sidst i 80erne. Selve indskrænkningen af fiskeriet på færøerne var så radikalt som svarende til, at det danske landbrug kun måtte praktiseres på Lolland og Falster, forudsat desuden at landbruget var det eneste danskerne levede af.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Færingernes udnyttelsesgrad i fiskeriet og af fiskeressoucerne skærpedes. 1970erne var altså omvæltningernes tid. Vi husker oliekriserne 1 og 2, der fik danskene til at tænke sig om. Det var også i 1973, at Danmark meldtes ind i EF. 1970erne var også inflationens topscorer, som det fremgår af nedenstående tabel med lønudviklingen.

 

Færingerne stemte i Lagtinget enstemmigt for at holde færingerne ude af EF/EU, da landsstyremændene  havde tænkt sig godt om i nogle måneder efter det danske EFJA. Færingerne fik i stedet en gensidig frihandelsaftale om fiskeri med EF, der fornyes hvert år. Dette på trods af følgende kendsgerning:

Europa køber cirka 80 % af færingernes eksportværdi, og Færøernes eksport består for 98 % af fisk og fiskevarer. Derfor sidder de i en meget udsat position.

 

 Den færøske lønudvikling:

      (i løbende priser)

      Årstal    Timeløn 

1940

1,00

1950

2,50

1960

5,00

1970

10,00

1980

40,00

1990

80,00

10 kr. i timen var en flot timeløn, mente færingerne. Det skete siden stammer fra ydre omstændigheder. Specielt denne konstante opdrift, der automatisk sker, når der kommer en tilstrømning af penge uden, at der foreligger en tilsvarende produktion.

Landbruget i Danmark har oplevet noget lignende; men mon ikke den enkelte landbrugsfamilie har det strengere i Danmark i dag end for 30 år siden, og den har måske en lavere reel indkomst nu end dengang.

Lige en lille af stikker:

Uddrag af “Sandheden er det hvad du tror på (?)”: “Helt tilsvarende gjorde man med landbruget og fiskeriet i Danmark. Det startede med den underlige private Romklubben, en studiegruppe som det internationale selskab med kendte mangebillionærer bagved initierede. Den udgav “Grænser for vækst” (1973)[2] 

 

Herefter fulgte “Mankind At A Turning Point” (menne­skeheden ved et vendepunkt); heri stilles bl.a. planlagt chock­terapi for samfundene i udsigt. Således kunne dr. Aurelio Peccei berette i et TVinterview. Ovennævnte “Grænser for vækst” var dedikeret til Peccei. Den anden bog er tilsyneladende forsvundet igen fra de fleste ellers velassorterede biblioteker. Noget var måske blevet for tydeligt, for kontrover­sielt  “for masserne” (?). Resultaterne er dog ikke udeblevet.

Lærdommen fra dette MIT-projekt udviklede sig på de vestlige himmelstrøg til, at man indtil primo 1980erne forsatte med at fortælle landbrugerne, som var blevet lokket i EF, at de bare skulle investere og eventuelt låne noget mere. Der blev nemlig mangel på alt, lige fra råstoffer til landbrugs­varer; sådan lød sangen. Man gik så vidt, at man sendte landbrugskon­sulenterne rundt for at forklare landbrugerne, at de endelig måtte belåne f.eks. deres svinestalde om nødvendigt for at skaffe penge til svinefoder. Fra midten af 1980erne fandt de samme bedragere på, at nu kom vi til at leve i en verden med overskud af alt og overproduktion af alt. Nu skulle der være produk­tionskvoter og prisfastsættel­ser via EF, så bedrifter ikke kunne løbe rundt. Nu skulle der braklægges, for nu var der sandelig overskudslagre og miljøproblemer overalt. Dette krævede selvfølgelig registrerings og kontrolapparat sat i gang med ydeligere gener. Dette førte i Danmark bl.a. til, at der opstod en helt ny stand af ansatte landbrugere på overbelånte landbrugsbedrifter, der reelt er ejet af kreditforeningerne m.v. En mængde mælkeproducenter begik­ desværre selvmord m­idt i ulykken[3].  Det var et planlagt bistandsprojekt af de værste. Der skulle mere til. Er nogen i tvivl om, hvad en eneret fører til. Det bør man ikke være. MD Foods havde i 1991 et nettooverskud på henved 875 mill. kr. Efter aftale, der gjalt  med mælkeprod­ucen­terne, sendtes mindre end 200 mill. kr. tilbage til landbruget i form af revideret prisafregning. Dette år havde MD Foods 6000 ansatte; der var kun cirka dobbelt så mange malkekvægs­besætnin­ger i Danmark samme år[4]. Har nogen optalt antallet af tvangsauktioner blandt danske mælkepro­duc­enter i netop 1991?[5]

Det drejede sig om at få dem over på bistanden og tage deres jord. En naturlig død eller at skulle skifte heste i vadestedet, der altid har været landbrugernes lod,  kunne man ikke unde dem”.

 

Tilbage til Nordatlanten

Den færøske fisker har mindre fisk at fange. Fiskens markedsværdi følger hønsekødets pris, og når man tænker på det potentiale, man har for at avle kyllinger i f.eks. Kina, så forstår man, at det er ikke så nemt at være afhængig  som færingerne er  af denne ene fødevareproduktion.

Der er kun halvt så mange fisk til færingerne som islænderne har. Islænderne har varme kilder, der giver en meget billig elektricitet o.m.a. Dette sparer dem for meget.

Islands krone er i dag kun 9 øre værd  efter kæmpedevalueringen for få år siden, som vi ikke hørte så meget til. Island har fået has på inflationen nu. Stabiliteten er idag stor på Island. Island er ikke medlem af EU. Island har en real vækst på 4,5 % pr. år, hvilket er ganske betydeligt set i eurpæisk sammenhæng.

 

Lønsatsen på Island er 97% mindre end i Danmark nominelt før skat. Efter skat er forskellen kun 14%. Sådan ser det ud, når der tages højde for forskelle i købekraft, for valutakursen og for skatten. Det følger af Nordisk Kontakt, der udgives af Nordisk Råd.

 

Når Island nævnes her er det, fordi det færøske samfund kan sammenlignes med Island i mange henseender. Færøerne har et problem, som islænderne ikke har, at det er danske normer, der sædvanligvis bliver kopieret på færøerne. Disse forhold er ikke uden interesse, når en mulig ændring i forhold til Rigsfællesskabet vurderes på Færøerne.

“Den tredie fiskebanke” for færingerne vejer imidlertid meget tungt i mange færingers bevidsthed. Denne fiskebakke er “Frederiksholm Kanal”, ikke mindst blandt de mange statsansatte eller ansatte efter danske aftaler og overenskomster.

Ovenstående om strukturproblemet på Færøerne var et forkortet referat af Olí Breckman’s prægtige foredrag holdt på Frihedsbrevets Frokostmødet på Nyborg Slot 1996.

 

 

2. Bankskandalen på Færøerne i kort version

Når den ene færøbanks ejerforhold er domineret af Den Danske Bank, og denne har set til at tvivlsomme projekter  oftest med offentlig indsigt også og/eller garantier  begyndte at tage overhånd, og færøbankens aktiver efterhånden reelt var opbrugte, når projekterne vurderedes forsigtigt og korrekt, så kan det kun forventes, at Den Danske Bank agter at skille sig af med sin aktiepost i færøbanken så gunstigt som muligt. Dette skulle statens finanstilsyn have meldt rettidigt, såfremt det handlede i statens og færingernes interesser[6]. Når samtidig Den Danske Bank i den grad ligger inde med fordringer på den danske stat og har mange andre måske tvivlsomme forpligtende krav på samme, så skal det ikke overraske, at Den Danske Bank ser hen til og kan gennemtrumfe, at den danske stat og/eller færingerne påføres det tab, som aktiesalget på normale forretningsbetingelser ellers givet ville have påført Den Danske Bank. Her drejer det sig som altid om den reelle magt. Den ligger ikke i Folketinget eller hos Regeringen, sådan som landet ligger. Det skal vi også se nærmere på nedenfor.

Hertil kommer, og ikke alene i denne sag, spørgsmålet om ministrenes sædvanligvis forsinkede og ofte tvivlsomme orientering af de folkevalgte.

 


[1]  Som en større eller mindre centraldirigeret godtgørelse for hvert udgiftsområde for sig.

[2] Oversat fra amerikansk efter “The Limits To Growth” af Dennis L. Meadows m.fl., 1972 som afslutningen på projektet MIT.

[3] Filosofferne Platon og navnlig Georg Wilhelm Friederich Hegel har ikke levet forgæves. Deres statsteorier gav inspirationer til mange regimers foregangsmænd.

[4] Antallet af landbrug blev efter EF-direktivplanen reduceres fra 137.100 i 1971 til 71.600 i 1993. Antallet af malkekvægsbesætninger faldt fra 86.000 i 1972 til 14.800 i 1995. Malkekvægsbestanden samlet var 1.125.000 i 1972, i 1994 var den 685.000 stk.

Det var netop for køernes og landbrugernes skyld vi skulle ind i EF fremgik det af en af tilhængerplakaterne i 1972. Dette fremgår af Kai Pedersens veldokumenterede artikel “Løgnen og virkeligheden” i Frihedsbrevet nr. 6. Årgang 1995.

[5] Der var 930 førstegangsannoncerede tvangsauktioner i landbruget i 1991. I 15 årsperioden 19801994 er der kun ét år, nemlig 1980, hvor procentandelen, som de årlige tvangsauktioner udgør af det samlede antal brug det pågældende år, var mindre end i de værste år i trediverne under den store landbrugskrise.

Dette fremgår ligeledes af Kai Pedersens veldokumenterede artikel “Løgnen og virkeligheden” i Frihedsbrevet nr. 6 Årgang 1995.

[6]  Det er bestemt ikke første gang i den netop afgåede direktør Eigil Mølgaards embedsperiode, at Finansrådet og Finanstilsynet har tacklet sine forpligtelser meget særegent i noget der mest af alt kan karakteriseres som engageret rådgivning. Bornholmerbanksagen for Bikuben er blot ét enkelt eksempel, Hafnia Hånd i Hånd med bl.a. fagbevægelsen og amtsborgmester Per Kaalund som “uheldige” spekulanter på henholdsvis arbejdernes og skatteydernes vegne og med Finanstilsynets hjælp til den Den Danske Bank. Der er andre borgmestre, som forsøgte at øge bevillingerne ved ulovligt at spekulere med de tildelte rammer. Vi husker Sparekassen Nordjyllands tvivlsomme skattefradrag for overtagelse af underskudsforretningen Himmerlandsbanken, Varde Banks salg af værdiløse aktier for at hindre insolvens. Og vi husker Sparekassen SDS’s senere Unibanks helt uacceptable opsplitning af Kosankoncernen for egen vinding  fjendtlig overtagelse. Sidstnævnte Kosan-sagen har IOD modtaget et (kort) førstehånds-kildereferat af. Allersenest, Midtbanks-bestyrelsesmedlemmers insider-handel med Midtbank-aktier i forbindelse bankens overtagelse.  

Dommervagten for 15 år siden – 2. del

Filed under: Culture, History, Justice, Statistics, Terror — Tags: , , , , , — Jørn @ 08:42

Tidehverv nr. 3/1992:  

HØRT OG SET I DOMMERVAGTEN – II

  Af JENS JACKIE JENSEN,   

 

 Forfatter, litograf, fhv. tillidsmand på dagbladet "Land og Folk".

  

Fredag den 7. juni 1991 

 

Dagens første fremstilling er en tyrkisk mand ved navn Mohammed Nureddin.

Han har til politiet oplyst, at han er indrejst til Danmark gemt i en bil og hjulpet af en agent. Det er opklaret, at han i længere tid har opholdt sig i Tyskland, hvor han har søgt om politisk asyl. Han har intet pas eller anden identifikation, og han har heller ikke overfor det danske politi udtrykt ønske om asyl i Danmark. Han skulle med rimelighed kunne udvises.

Direkte udspurgt af forsvareren forklarer han temmelig svævende, at han føler sig forfulgt af det tyrkiske politi. Men det kan jo have sine naturlige årsager. Der er vel også kriminelle i Tyrkiet, som det derværende politi meget gerne vil snakke med. Endelig er der den mulighed, at det hele er løgn.

Men forsvareren er en af dem med den helt rigtige indstilling. Han forklarer omhyggeligt Mohammed, at han kan søge asyl i Danmark, og hvilke fordele det vil indebære. Endelig lader forsvareren tolken oversætte langsomt ord for ord, følgende klare budskab: "Nu spørger jeg Dem, Mohammed Nureddin, søger De på nuværende tidspunkt politisk asyl i Danmark".

Det er et tilbud, Mohammed ikke kan afslå. Han forvandles på et øjeblik til en asylansøger og glider dermed ind i det store apparat, som Flygtningehjælpen råder over.

Derefter fremstilles to høje ranglede arabere. De opgiver deres navne som Hasan og Erodana og deres alder til at være 24 og 22 år. De påstår, at de er brødre, og at de er rejst fra Tunis til Norge som blinde passagerer på et skib.

De er torsdag aften blevet anholdt af politiet i et S-tog. De havde ingen billetter, ingen penge, ingen pas eller papirer.

Det kræver ikke stor skarpsindighed at forstå, at de uden penge har været og fortsat vil være henvist til at leve af tyveri under deres diskrete ophold i Danmark. Men det kommer ikke på tale i retten.

Derimod spørger forsvareren, om politiet har fortalt de to tunesere, at de kan søge politisk asyl. "Nej", svarer politiadvokaten, "det er ikke vores opgave at opmuntre udlændinge til at søge asyl".

Forsvareren spørger tuneserne, hvad deres hensigt har været med at komme til Danmark. De to arabere har fået oversat alt, hvad der foregår, og de er ikke så åndssvage, at de fortæller, at de har været på ganske almindeligt tyvetogt. Nej, slet ikke. De ønsker skam asyl.

Hvad er da deres baggrund for at søge asyl? Jo, de er begge meget opskræmte over den islamiske fundamentalismes fremmarch i Algier. De frygter, de vil brede sig til Tunis. Det har gjort dem så utrygge, at de er flygtet i rimelig god tid til Skandinavien. – Men de har altså også fået at vide, at tunesere ikke kan få asyl i Danmark.

"Det kan være", siger forsvareren, "men det gælder ikke i alle tilfælde". Samtidig henviser han til, at hvis de søger asyl, vil de komme til et sted, der er betydeligt mere behageligt end i et fængsel, hvor de ellers skal sidde, indtil de kan blive sendt tilbage til Tunis. (På den danske stats regning – forstås).

Alligevel kan tuneserne ikke rigtig beslutte sig. Gennem tolken forklarer den ældste, at de vil tænke over det og så måske senere vende tilbage og søge asyl.

Forsvareren er en ihærdig mand, så han finder det nødvendigt  at få et separat m›de i enrum med sine to klienter og tolken.

Efter et kvarters forløb vender de alle tilbage og forsvareren kan nu på sine klienters vegne forny deres ansøgning om politisk asyl.

Dermed er sagen afgjort. De frygtsomme tunesere skal nu overflyttes fra fængslet til Sandholmlejrens mere bekvemme forhold.

Men efterhånden som tolken oversætter dommerens kendelse, går der nærmest panik i de opløbne knægte. De vil ikke forlade lokalet. I en lavmælt samtale mellem forsvareren, tolken og araberne fremgår det, at de to "nye danskere" havde regnet med, at når de gik med til at søge asyl, så skulle de da også have penge udbetalt lige på stedet. Men det havde dommeren ikke sagt noget.

Forsvarerens redegørelse om fordelene ved at søge asyl er måske i tolkens oversættelse fra dansk til arabisk blevet mere rosenrødt, end det er i virkeligheden. Selvom man ikke skulle tro det muligt. Men lad det være sagt, så det gælder hele vejen: Det er forsvarsadvokatens pligt at varetage sin klients interesser på bedste måde. Udlændingeloven gør ham denne opgave så overkommelig, at det nærmest er en farce.

Det er loven, der er skingrende forrykt.

Men det er hverken politiet, dommeren eller forsvareren, der har vedtaget og indført loven. Loven er politikernes værk.

Den tredie fremstilling er en meget elegant og overlegen araber. Han opgiver sit navn som Salmin‚ og at han er født i Beirut i Libanon 1966. Ingen pas eller papirer. Han var på vej til Tyskland, men blev afvist ved grænsen. Hans forklaringer er mystiske. Indtil 1986 boede han i Frankrig. Men hvor han har opholdt sig siden synes uklart. Mange lande – siger han.

Den fjerde fremstilling er en neger fra Ghana. Indrejst uden bagage som blind passager på et skib. Ingen pas eller papirer. Men de kan begge to feltråbet. Det magiske ord – asyl. Så snart det er sagt, er alle yderligere formaliteter ryddet af vejen. Den faste formulering lyder: "Direktoratet for udlændinge har ikke på det foreliggende grundlag kunnet træffe nogen afgørelse. Sagen overgår til normal procedure". Sandholmlejren.

Onsdag den 10. juli 1991 

Dagens første udlænding er en neger fra Gambia ved navn Musa. Han angiver sin alder til 33 år. Han er indrejst med fly fra Nigeria. Han har boet på et hotel i en uge, men han er uden midler til at betale for sit ophold.

Direktoratet for udlændinge har behandlet sagen og ønsker ham udvist. Hr. Musa har returbillet, men den gælder kun til et fly den 11. juli. Derfor begærer politiet ham fortsat frihedsberøvet de næste 24 timer, så man er sikker på, at Hr. Musa bliver sendt rettidigt afsted. Forsvareren ønsker imidlertid at tale med sin klient i enrum. Efter denne seance kan forsvareren meddele to ting. For det første, at Musa taler så dårligt engelsk, at det er umuligt at gøre sig forståelig for ham på dette sprog. For det andet, at Hr. Musa vistnok nærmest søger politisk asyl.

Vistnok nærmest – det var ordene. Men det er også nok. Nu skal der fremskaffes en tolk, der behersker Musas modersmål maningga.

Derefter er det tænkeligt, at Hr. Musas ophold i Danmark forlænges fra 24 timer til livsvarigt, – med alle de forbavsende rettigheder, det indebærer.

Derefter fremstilles to meget unge rumænere. De er indrejst uden papirer og uden kendskab til deres rejserute. Men ellers kan de lektien. De søger politisk asyl. Det er dog ikke sikkert, de får det. Det er nemmere for muhamedanere. Normal procedure. Sandholmlejren.

Fredag den 12. juli 1991 

Dagens første udlænding er en iraner. Skummel og hoven. Han har i tre dage boet på hotel i København. Han er rejst ind på falske papirer. Han er i besiddelse af flere pas – alle falske. Han har desuden købt og betalt med annullerede amerikanske kreditkart. Hvorfor politiet sigter ham for dokumentfalsk. Han afviser sigtelsen.

Han forklarer, at han ved hjælp af en agent i Teheran var rejst til Holland, hvor han efter aftale fik udleveret de falske pas og kreditkartene, som der ikke er spor i vejen med.

Det er hans plan at rejse videre til USA, hvor han agter at slå sig ned for længere tid. Han nægter pure at afgive fingeraftryk og meddeler, at det kan man ikke uden videre tvinge ham til.

Alle hans forklaringer lyder ligeså selvsikre som mystiske. Så forsvareren ønsker at konferere med ham i enrum. Da forsvareren og iraneren efter et kvarterstid vender tilbage, kan forsvareren på sin klients vegne meddele, at iraneren med besynderlig pludselighed er blevet politisk flygtning i Danmark. Efter ordet -asyler nævnt, er sagen afgjort.

Den dag var der ikke flere asylansøgere. Kun nogle gemytlige svenske drukkenbolte, danske tyveknægte og en enkelt polak med speciale i at stjæle biler i Vesten, som derefter sælges på det sorte marked i Polen.

Fredag den 19. juli 1991 

Inden dagens retshandlinger går i gang hører jeg, at det er lutter småting, der skal behandles i dag. Men jeg kan se på antallet af tolke, der er tilkaldt, at det ikke er småting, hvad det kommer til at koste.

Første fremstilling. En 29-årig indisk statsborger. Han opgiver sit navn som Rachid. Han er indrejst på falsk pas. Han er arresteret af politiet for dokumentfalsk. Men efter arrestationen krævede han politisk asyl. Normal procedure. Sandholmlejren. Hr Rachid er meget fornærmet over, at han skal indlogeres på den lukkede afdeling.

Anden fremstilling. Navn Ata Duuka. Alder 21 år. Hjemsted Tyrkiet. Indrejst uden pas. Han kræver politisk asyl. Men eftersom han er rejst hertil gennem Østrig og Tyskland, har direktoratet for udlændinge besluttet at sende ham tilbage til Tyskland. Der er blot den hage ved det, at de tyske grænsemyndigheder nægter at modtage ham.

Hvad nu?

Tredie fremstilling. En 34-årig neger fra Somalia. Velklædt og velsoigneret. Han har henvendt sig i Sandholmlejren og krævet asyl. Men han har allerede været registreret som asylansøger i Sverige i over et år. Men det er sikkert en god ide at have asyl i to lande samtidig. Det giver dobbelt indkomst.

Den 11. juni kunne Jyllands-Posten referere, at de britiske immigrationsmyndigheder havde afsløret tilfælde, hvor asylansøgere havde hævet sociale bidrag under op til syv forskellige navne. –

Vældig smart.

Fjerde fremstilling. En 33-årig neger fra Somalia. Han er meget overvægtig. Han er fløjet fra Nairobi til Amsterdam og derfra til Kastrup. Ingen form for legitimation. Han kræver asyl og henviser til, at han har familie i Danmark. Normal procedure.

Femte fremstilling. En 28-årig neger fra Somalia. Han hævder, at han hedder Muhammed Ali. Politiet kan fortælle, at han i løbet af et døgn har skiftet identitet tre gange. Han hævder, at han er rejst fra Nairobi til Kastrup. Han fortæller, at han er blevet hjulpet af en agent. Da han forlod lufthavnen tilintetgjorde han alle sine papirer.(Hvilket er løgn. De blev afleveret til agenten, så de kan bruges igen.) Han tog til byen og meldte sig hos politiet på Hovedbanegården. Han kræver asyl. Normal procedure.

Sjette fremstilling. En 27-årig iraker. Han påstår, at han er kørt fra Istanbul til Polen i taxa. Fra Polen tog han med lastbil til Danmark. Lastbilen gjorde bekvemt nok holdt lige foran Sandholmlejren. Han opgiver sit navn til Ahmed. Ingen legitimation. Kræver politisk asyl. Normal procedure.

Syvende fremstilling. Ibrahim og Samid fra Irak. De hævder, at de er brødre og opgiver deres alder til henholdsvis 23 og 22 år. De påstår at være rejst over Tyrkiet og Polen. Men alle hidtidige oplysninger, de har givet politiet, har været falske. De kræver politisk asyl. Men samtidig er de meget højrøstede og uforskammede. De optræder, som om det er dem, der har magt og myndighed. De er tydeligvis blevet belært om, at de vantro danske hunde skal der tales hårdt til. Forsvareren appellerer høfligt til dem om dog at anerkende lovligheden i, at de tilbageholdes i Sandholmlejren, indtil deres identitet er undersøgt. Normal procedure.

Ottende fremstilling. En stor kraftig neger fra Ghana. Han har besluttet sig til at slå sig ned i Danmark. Typisk bums. Grov og fræk. Afvist i Tyskland. Afvist i Sverrig. Direktoratet har besluttet at udvise ham. Men bliver han det?

Der er gang i indvandringen til Danmark.

Som et land, der har udstyret en uoverskuelig del af verdensbefolkning med retskrav på at få ethvert asylkrav grundigt behandlet, er den danske stat naturligvis forpligtet til at have et korps af tolke, så alle tænkelige sprog er dækket ind.

Der findes da også en hærskare af tolke. Mange af dem kan kun nogle få brokker dansk. I deres hjemland har de måske haft et usselt og underbetalt arbejde. Men nu aflønnes de med en timebetaling på 448 kr.

De lever en behagelig og lukrativ tilværelse. De er særdeles velklædte og flot kørende. Der er brug for dem på politistationer, i fængsler, på hospitaler, hos advokater, på bistandshjælpen, på alle offentlige kontorer, i Flygtningehjælpens mange institutioner og i det særlige reservat Sandholmlejren. Det er en hel industri. Udgifter til tolke løber givetvis op i mange millioner. Men alle eksakte tal er som sædvanligt hemmeligholdt.

Mandag den 29. juli 1991 

Første fremstilling. En 30-årig neger fra Somalia. Han hævder at hedde Muhammed. Han er indrejst på falsk pas. Ingen identifikation. Han kræver politisk asyl. Normal procedure.

Anden fremstilling. To negre fra Somalia. Begge 28 år. De opgiver navnene Abdi Muhammed og Sheik Muhammed. Ankom med fly til Kastrup. Ingen legitimationspapirer. De kræver politisk asyl.

Normal procedure.

Tredie fremstilling. Fire ganske unge marokkanere. Hr. Rachid, Hr. Alit, Hr. Abdel Hafid og Hr. Uhanu. Udlændinge tiltales med De og Hr. Men til danske småkriminelle siger man du. Måske fordi man synes, at de ligesom står os nærmere, – trods alt.

De fire marokkanere er alle anholdt i Rødby Havn, fordi de ikke havde noget visum hverken til Danmark eller Tyskland. De er kommet fra Norge, hvortil de har visum. De er uheldige turister. Det lyder jo også meget troligt, at fire unge opløbne knægte fra Marokko tager på en kostbar rundrejse og ferie i Skandinavien.

Det er besluttet, at de skal udvises til Norge så hurtigt som muligt. Men indtil udvisningen kan finde sted, vil de blive installeret i Sandholmlejren. Det er ikke utænkeligt, at de i Sandholmlejren vil lade sig forvandle til asyl­ansøgere.

Fjerde fremstilling. Hr. Ibrahim fra Irak. Alder 25 år. En meget arrogant herre. Han henvendte sig til politiet på Københavns Hovedbanegård. Men hævder iøvrigt at han er rejst med fly fra Moskva til Kastrup. Ved indrejsen benyttede han et falsk pas, som han derefter i lufthavnen afleverede tilbage til sin agent.

Han kræver politisk asyl. Normal procedure.

Femte fremstilling. Hr. Okoku fra Ghana. Han forklarer, at han indrejste til Kastrup for en måned siden. Han har været i Danmark i fire uger på falske papirer. Det blev opklaret, da han over Padborg forsøgte at rejse ind i Tyskland. Da han således var kommet i forbindelse med politiet, blev han på stående fod asyansøger.

Normal procedure.

Sjette fremstilling. Hr. Abdal fra Iran. Ankom til Kastrup.

Efter at være kommet gennem paskontrollen afleverede han sine falske papirer til sin agent. Hr. Abdal er meget misfornøjet med den uhøflige modtagelse, han har fået i Danmark. Men kræver dog alligevel politisk asyl. Normal procedure.

Den danske flygtningelov administreres i praksis for en stor del af arabiske gangstere. Gangstersyndikaterne sælger falske pas og papirer, tilrettelægger sikre rejseruter og giver brugbare instruktioner om, hvordan man skal forholde sig, når man søger asyl i det lille muntre land.

Syvende fremstilling. En 23-årig albaner. Han søger politisk asyl. Men politiet har opklaret, at denne albaner forlængst har fået bevilget politisk asyl i Italien. – Javist, men han havde altså hørt, at forholdene i Danmark var meget bedre og man fik flere penge. Direktoratet for udlændinge har bestemt, at han skal udvises til Tyskland og derfra til Italien.

Ottende fremstilling. Hr. Adbul og Hr. Sasmarai. De er afghanere og henholdsvis 42 og 54 år. De søger asyl. De hævder at være ankommet til Kastrup fra Karachi i Pakistan. Men de har hverken kunnet fremvise flyvebilletter eller anden identifikation.

Normal procedure.

De to ældre afghanere kan reelt kun se hen til at blive pensionister. Men man får en fornemmelse af, at de også har det mål eller den opgave at blive en basis for familiesammenføringer. Men forsåvidt gælder det for alle asylansøgere.

I Sverrig blev 250 bådflygtninge på tolv år til 6000. Udelukkende ved hjælp af familiesammenføringer. Nogle få hundrede Iranere blev til 40.000. I Danmark findes tilsvarende imponerende udviklinger, men det forties.

Jeg har talt med en mand, der har tilknytning til systemet. Jeg skal undlade at røbe hans navn eller stilling. Han skal ikke stilles for inkvisitionen. Men han bedømmer resigneret situationen sådan:

"Næsten alt hvad udlændingene fortæller, er løgn. Alle ved, at det er løgn, men man accepterer det. Hele dette flygtningeapparat fungerer som i trance, ubesværet af nogen form for logik. Vi kan vel nok blive enige om, at vi skal tage imod rigtige flygtninge, hvis liv er i fare. Men halvfems procent af dem, der kommer hertil, er ikke flygtninge. Mange af dem er kriminelle, rene forbrydere. I byretten er der dage, hvor halvfjerds procent af de anklagede er udlændinge. Alle ved det, og alle lader, som om de ikke har bemærket det. Der er simpelthen lagt låg på, det er tabu.

Næsten alle tal om flygtninge, der offentliggøres, er forvanskede. Så snart de får statsborgerret, tæller de ikke mere med i statistikken. Men så er det først rigtigt, at familiesammenføringerne sætter igang. Alt, hvad der foregår, er så udspekuleret og gement, at man får kvalme. Danskerne aner ikke, hvad det koster. De kan ganske simpelt ikke forestille sig, hvor enorme beløb det drejer sig om. Mange milliarder – hvert eneste år".

Javist koster det, når balstyriske politikere arrangerer en formidabel og mageløs fest, hvori et ubegrænset antal af alverdens muslimer er inviteret til at deltage ganske gratis – hele livet.

Alt imens danskerne manipuleres indoktrineres og proppes med løgn. Det danske folks godhed og hjælpsomhed er i disse år udsat for sjofel udnyttelse og misbrug af allergroveste karakter.

Politikernes forordning til det jævne folk er enkel og klar. Danskerne skal blot passe deres arbejde og ellers holde kæft og betale, hvad det koster. Men hvad der kan gøres op i penge, er ikke det værste. Det værste er alt det, der kan gå tabt og aldrig vindes tilbage.

Fredag den 2. august 1991 

Første fremstilling. Hr. Muhammed Sarid. Han hævder at være 29 år og fra Somalia. Særdeles velklædt og arrogant. Han er fløjet fra Nairobi til Bruxelles og derfra til Kastrup. Ingen legitimation. Han kræver politisk asyl. Det skal han nok få.

Normal procedure.

Anden fremstilling. Hr. Samarai, 24 år. Hjemsted blev ikke opfattet. Samarai har købt billet til Danmark på middelhavsøen Malta. Han er rejst over Sofia i Bulgarien og derfra til Kastrup. Det er ganske vist en omvej, men så kommer han fra Bulgarien, som ikke anses for sikkert. Dermed har hans bagmænd sørget for, at han ikke kan sendes tilbage. Alverdens forbryderorganisationer kender den forrykte flygtningelov i alle detaljer. De kunne ikke have skrevet den bedre selv.

Hr. Samarai sidder provokerende henslængt på stolen, så han næsten ligger ned, hans lange stankelben stritter ud til siderne. Han er meget fortørnet over, at han skal frihedsberøves i Sandholmlejren. Kræver asyl. Normal procedure.

Tredie fremstilling. Hr. Ali. Hævder at være 24 år og fra Mali. Ankommet med fly fra Marokko til Kastrup. Han påstår, at han ikke har noget pas, fordi det er blevet stjålet fra ham i København. Det påstod Samarai også var overgået ham. To nye løgnehistorier på kortest muligt tid. Kræver asyl. Normal procedure.

Fjerde fremstilling. Martinez Cortes. 22 år og fra Chile. Martinez blev arresteret for bedrageri, hvorefter han søgte politisk asyl. Direktoratet har bestemt, at han skal udvises og have indrejseforbud. Men han vil ikke tilbage til Chile. Selvom han tilbydes gratis hjemrejse. Han hævder at være studerende på Moskva Universitet. Han vil til Moskva. Beklageligvis har politiet fået den besked på den sovjetiske ambassade, at de sovjetiske myndigheder aldrig har hørt om Martinez Cortes og nægter ham indrejse.

Femte fremstilling. Hr. Kamel Oroube. Hævder at være 33 år og fra Irak. Han er klædt elegant som en velhaver eller alfons. Han påstår, at han købte et falsk rumænsk pas og at han er fløjet fra Bucarest til Kastrup. Han kræver politisk asyl, men samtidig er han meget vred over den dårlige modtagelse, han har fået i Danmark. Normal procedure.

Sjette fremstilling. Hr. Asis. Hævder at være fra Irak. Hr. Asis er fløjet fra Istanbul til Kastrup. I Kastrup sneg han sig forbi paskontrollen uden at blive opdaget. Men han kan ikke forklare hvordan lufthavnen er indrettet. Til gengæld har han mange venner og familie i Danmark. Han kræver politisk asyl.

Normal procedure.

Syvende fremstilling. En marokkansk indvandrer – 24 år. Han er sigtet for sammen med sin kammerat, en 32 årig marokkaner, – ved knivstik, at have begået manddrab på en 50-årig dansk kvinde – Jytte Schnedler Bengtson. Den myrdede blev fundet i sin lejlighed, liggende i en blodpøl og med sår efter knivstik i ryggen og i nakken.

Så er det sket igen. Hun er ikke den første. Hun bliver heller ikke den sidste.

Men inden sagen kommer igang, begærer forsvareren navneforbud for at beskytte de sigtede. Og politiet kræver dørene lukkede af hensyn til den videre efterforskning.

Vi må forlade lokalet. Vi får ikke mere at vide.

  ………………………………..

Da vi ikke kunne få rettet befolkningsstatistikken gik en af

vore landsmand i Dommervagten i sommervarmen for at

kunne give sin beskrivelse af, hvad der foregik:

Der er fortsat ikke sket noget efter 15 år:

https://danmark.wordpress.com/2006/06/24/sandheden-om-kriminaliteten-det-skal-rettes/

 

Sandheden om kriminaliteten – det skal rettes


Danmark på vrangsiden

 

Justitsministeriet udarbejdede en officiel opgørelse af kriminaliteten fordelt på danske og individer med udenlandsk oprindelse og offentliggjorde den 10. august 2005. Opgørelsen medtager kun første generation af efterkommere af indvandrere. Dette gælder når vi ser på antallet af kriminelle gerninger; senere generationers kriminelle gerninger tilregnes således danskerne.

Men endnu være er det, at befolkningsgrundlaget kun indeholder cirka halvdelen af gruppen med udenlandsk oprindelse. Herved bliver indvandrernes overkriminalitet stærkt overvurderet. Sagt meget enkelt: Hvis her kun er få indvandrere, så syner kriminalitetens udbredelse meget større i forhold til indvandrergruppens samlede størrelse. Og kriminalitetens udbredelse er altså kortlagt af rigspolitiets indberetninger fra politikredsene. 

At kriminelle gerninger udført af senere generationer tilregnes danskerne trækker lidt i den anden retning. Derfor kan Justitsministeriets opgørelse af sigtelser for 2004 desværre ikke bruges. Det hele skyldes grundlæggende, at registreringen af ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’, som hele opgørelsen bygger på, ikke begrebsmæssigt er dækkende og entydig.

Indvandrerne har ikke en overkriminalitet på 5 gange, som opgørelsen angiveligt skulle vise, men nærmere 2-4 gange afhængig af, hvilke overtrædelser af Straffeloven, der ses på. Det er rigtigt at overkriminaliteten er størst ved de forbrydelser, der giver den største straf.

Kilde:
Justitsministeriets Forskningsenhed: Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2005/sigtelser_invandrerbaggrund.pdf

Vi ser således de morsomste konsekvenser af de officielle opgørelser via oplysninger f.eks. på TV2-teksttv den 13/10 2005:

I Ringkøbing Politikreds sigtedes 46 danskere, men 800 indvandrere ud ad 1000 individer i befolkningen. Det er en overkriminalitet på 17,4 gange. I Assens sigtedes 41 danskere og 400 indvandrere ud af 1000 individer i befolkningen. Det giver en overkriminalitet på 10. Det skal understreges at overkriminaliteten i det alt væsentlige stammer fra efterkommere af indvandrere. I 2004 var overrepræsentation for unge indvandrere under 18 år i København blandt de kriminelle 11,7 gange, jvf. http://www.lilliput-information.com/domv.html .

Alligevel hævdedes det i oplysningen fra TV2, at overkriminaliteten udregnes til i alt 5 gange på landsplan. Såfremt dette skulle være sandt – Justitsministeriets offentliggjorte opgørelse nævner det ikke – er der ganske givet manipuleret med en del af opgørelsen, som muligvis ikke er offentliggjort. Man har flere gange hævdet, at der skulle korrigeres for aldersfordelingen blandt indvandrerne og efterkommerne i forhold til aldersfordelingen for danskerne, selvom vi ikke har haft mulighed for at blande os her heller.

Ser vi bort fra disse hypoteser, vi må i hvert fald spørge: Er overkriminaliteten virkelig så høj blandt indvandrere, især efterkommere, og kan overkriminaliteten være mere end 3 gange større i Ringkøbing Amt samt 2 gange større i Assens end i landet som helhed.

Vi havde faktisk gode grunde til at antage, at det forholdt noget nær modsat; at overkriminaliteten var tydeligt størst i de store byer.

Det er det rene vrøvl, og det bliver ikke rettet med den opgørelsesform, der lægges op til.

Vi kunne også få den mistanke, at man for at nå til de 5 gange i overkriminalitet, har måttet medgive, at der faktisk er mange flere indvandrere her i landet, end vi indtil nu har fået opgjort via et defekt opgørelsessystem og oplyst i medierne. Et mere korrekt opgørelsessystem kan studeres på: http://www.lilliput-information.com/atda.html

“if your heart is filled use your brain”

Indvandrekriminaliteten blandt unge vokser voldsomt


Indvandrekriminaliteten blandt unge i meget voldsom vækst

Ifølge:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=1700989 :

Københavns Politi oplyser, at 82 pct. af de fremstillede under 18 år i Københavns Dommervagt i 2004 var indvandrere og efterkommere. Det oplyses endvidere, at den tilsvarende procent var 67 pct. i 2003.[ Her konstaterer vi, at af det oplyste i 2003 fremgik, at det drejede sig 69% af de fremstillede i denne gruppe i 2003 – jf. http://www.lilliput-information.com/economics/ungkrim.html .] I året 2002 var 59 pct. af de fremstillede indvandrere og efterkommere i denne gruppe.

For at tegne et billede af kriminaliteten med udgangspunkt i målgruppen, skal disse procentandele nu sættes i forhold til de andele, som indvandrere og efterkommere udgør af den samlede befolkning i København i den pågældende aldersgruppe.

Aldersgruppen er unge under 18 år. Som det fremgår af Danmarks Statistiks officielle opgørelse i tabellen nedenfor udgør de unge med indvandrerbaggrund blandt de 6-15 årige i alt 28,7 pct. og af de 16-19 årige 28,1 pct. af samtlige 16-19 årige i året 2003.

Den officielle opgørelse af Indvandrere og Efterkommere medtæller som bekendt ikke alle de naturaliserede og deres børn, hvilket i denne forbindelse betyder, at en ganske betydelig del af de fremstillede i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt optræder i opgørelserne som danske uden at være det. Vi kan sige at opgørelserne tildeler danskerne disse sigtelser/forbrydelser uretmæssigt, hvilket vi har gjort opmærksom på gang på gang.

På denne baggrund tør vi godt sætte andelen af indvandrere og efterkommere under 18 år til 28 pct. af samtlige under 18 år i København i 2003 og 2004. Tallet er måske nærmere 35 eller 40 pct., som følge af kendsgerningerne anført med kursiv og fed ovenfor, men det lader vi ligge.

Det kan oplyses at indvandrer- og efterkommerandelen officielt udgjorde 25,9 pct. af de 6-15 årige og 24,5 pct. af 16-19 årige i 1998 – jvf http://www.lilliput-information.com/economics/ungkrim.html , der blandt andet refererer de officielle opgørelser.

Vi kan således med største sindsro bruge en indvandrer- og efterkommerandel i 2003 og 2004 på 28 pct. og en indvandrer- og efterkommerandel på 26 pct. i 2002. Dette er meget tæt på de officielle tal, og vi har ikke ansvaret for at det officielle befolkningsregnskab stadig flyder, så billedet under alle omstændigheder er fortegnet.

For at danne os et billede af overkriminaliteten og dens udvikling i denne ungdomsgruppe de seneste tre år skal vi have fat i dels indvandrerungdommens overandel af sigtelser dels indvandrerungdommens underandel af den samlede ungdomsgruppe under 18 år:

Overandelen af sigtelserne: 82/18 (= 4,555) i 2003, 69/31(=2,226) i 2004 mod 59/41 (=1,439) i 2002

Underandelen af ungdomsgruppen: 72/28 (=2,571) i 2003 og 2004 mod 74/26 (=2,85) i 2002.

Overrepræsentationen blandt unge indvandrere og efterkommere under 18 år i Købehavns Dommervagt i 2002, 2003 og 2004:

2002

2003

2004

(59/41)*
(74/26)= 4,1 gange hyppigere

(69/31)*(72/28)= 5,7 gange hyppigere

(82/18)*(72/28)= 11,7 gange hyppigere

Heraf fremgår at de unge med indvandrerbaggrund i hvert fald mindst 5-10 gange så ofte fremstilles i Københavns Dommervagt i forhold til danskerne. Der synes at være en væsentligt stigende hyppighed blandt de fremstillede med indvandrerbaggrund, en stigning der ikke alene lader sig forklare ved væksten i deres aldersgruppeandele i treårsperioden. Hvorledes registreringen er sket i Dommervagten, og hvor meget der må tilskrives voldsomt tiltagende ustabilitet i Hovedstaden kan vi ikke vide. I Jyllands-Posten den 17. december 2004 har Århus politimester Jørgen Illum nægtet at fremkomme med en tilsvarende opgørelse fra Århus. Det er debatten man ikke vil have. Mere reel information ville ellers kunne belyse det, der tilsyneladende skal skjules af de traditionelle opgørelsesmagere på Danmarks Statistik og i Det Kriminalpræventive Råd. Hvorledes reel information skulle kunne skade er ikke let at se.

Lovgivningen skal muligvis kunne tolkes således, at sådanne “racistiske registreringer” ikke må foretages af offentlige myndigheder – de kriminelle gerninger, der kan ligge bag en del af sigtelserne, kan derimod ikke være racistiske efter samme etik, så længe de udføres af en mindretalsgruppe (d.v.s. ca. 30 år endnu). Dette kunne være baggrunden for, at offentliggørelsen af de detaljerede opgørelser stoppede fra politiet om sigtelser fordelt efter den sigtedes baggrund, og Britta Kyvsgaard, Flemming Balvig, Eva Smith og Danmarks Statistik blev overladt at lave beregningerne om overkriminaliteten uden offentliggørelse af grundoplysningerne og efter særegne metoder, der nu også anvendes af Rigsstatistiker Jan Plovsing (jvf. http://www.lilliput-information.com/economics/plov.html).

Vi ved dog at indvandrerpiger nu ses at være endog særdeles aktive på dette felt fra de tidlige ungdomsår. Endvidere klager både brandfolk og politifolk i almindelighed over chikanerier fra især indvandrerungdom (DR-teksttv 18/12-2004.).

Det vil sige, hvis oplysningerne her holder, at sigtelsernes antal/kriminaliteten er blevet øget ganske betydeligt i perioden 2002-2004  blandt unge under 18 år med indvandrerbaggrund, når der sammenlignes med danskerne. De unge fremmede overtager således sigtelserne/kriminaliteten, og det endog på trods af, at en ganske betydelig andel af sigtelserne som nævnt tildeles danskerne uretmæssigt i de officielle opgørelser.  

Det kunne bestemt være interessant at få oplyst, om optællingen i Københavns Dommervagt medregner de naturaliserede eller børn af naturaliserede til danskerne i opgørelserne. Er dette tilfældet er ungindvandrernes andel af sigtelserne endnu større. Hvis der, som hævdet fra flere sider, faktisk er dobbelt så mange indvandrerunge i København end svarende til den officielle opgørelse nedenfor, så skal overkriminaliteten, som er anført her, derimod halveres. Dette skyldes at den korrigerede befolkningsdel, der indgår i nævneren – antal forbrydelser indgår i tælleren – har den alt dominerende effekt. 

Den 19. november 2004 oplyser borgmester i København Søren Pind (jvf. DR-Teksttv), at på nogle skoler ligger andelen af såkaldt to-sprogede elever meget højere end 20-25 pct. af det samlede elevantal. Da sammenhængen mellem skolegang og aldersgrupper på det nærmeste er entydig, stemmer borgmesterens oplysninger måske heller ikke med nedenstående tabels fremhævede procenttal 28,1 og 28,7 pct. (i 2003). Vi mangler derfor kun præcise angivelser til erstatning for “på nogle skoler” og til erstatning for “meget højere andel”. Taler vi om 35 pct., 40 pct. eller 45 pct.?

Den 17. december 2004

Joern E. Vig, cand. oecon.

Fra 2007 er der sket endnu en eksplosiv stigning:

https://danmark.wordpress.com/2007/10/25/en-trussel-mod-det-danske-folk/

I 2008 får vi en indikator på, at noget er helt galt, som ikke bliver fyldestgørende beskrevet i mediernes behandling af stoffet: 90 pct. af de tvangsfjernede er fremmede i København

 Udviklingen i den værste kriminalitet siden 1967:

https://danmark.wordpress.com/2006/11/12/skal-vi-have-flere-mord-mere-knivstikkeri-og-flere-ildspaas%c3%a6ttelser/

Tabel fra Danmarks Statistiks befolkningopgørelse

Indvandreres (I) og efterkommeres andel (E) af de enkelte

aldersgrupper blandt indbyggerne (Alle i Kbh) i København

                     Indvandrere (I) og efterkommere (E) i København 2003

 

Tilføjelse den 8. januar 2004

Heraf skulle fremgå at ej heller Politiet og borgmesteren i Århus retter sig efter de kriminologiske dagsordensættere. Det er unægteligt noget paradoksalt. Disse kriminologske betragtninger stemmer ikke med virkeligheden, som den iagttages og tælles af Politiet i Købehavn og i Århus.

Information om Danmark

http://www.lilliput-information.com/indexx.htm

“Kriminaliteten falder”

Antallet af gaderøverier i Århus er fra 2003 til 2004 steget fra 273 til 304. D.v.s. en stigning på 10,2% på ét år. Dette kan man læse i JP-Aarhus den 8. januar 2004.

“Vi kan ikke ignorere selv de mindste udsving i den statistik. Vi må konsekvent tage fat om problemet og se, om vi kan gøre noget anderledes, så vi kan dæmme op for den udvikling. Det er også vigtigt, at vi reagerer hurtigt. Derfor har jeg taget initiativ til det møde,…” siger Borgmester Louise Gade.

Borgmesteren vil have flere anbringelsespladser med 5 ansatte til at passe hver indsatte op. Det giver beskæftigelse, skulle vi mene. Disse pladser har vi beskrevet i mange detaljer på vor hjemmeside tidligere: http://www.lilliput-information.com/economics/sankt/index.html

Om kriminaliteten i landet som helhed ved vi desværre meget lidt, fordi sammenlignende analyser umuliggøres bevidst af den kriminologiske elite. Det sidste landsdækkende materiale er behandlet forsigtigt på: http://www.lilliput-information.com/economics/krim/krim.html

10. august 2005 forelå fra Justitsministeriet en landsdækkende opgørelse af kriminaliteten fordelt for indvandrere og deres børn og danske statsborgere. Den er desværre stadig lige fejlbehæftet. Vi har givet vores vurdering på:

http://www.lilliput-information.com/economics/sandfrem.html

Også den internationale sammenligning af kriminalitet har vi hentet fra Interpol, der fortsat ikke har føjet sig efter den danske kriminologiske elites nonsense-analyser: http://www.lilliput-information.com/economics/intkrim.html

Desværre er de internationale sammenligninger i denne form ophørt – de svenske myndigheder var bl.a. stærkt utilfredse med opgørelserne.

Nonsense-analysernes ansvar beskrevet: http://www.lilliput-information.com/economics/krim/krim.html#eva

Desværre har resten af de centrale myndigheder, der har ansvaret for beskrivelsen af kriminaliteten, fået en slem tilbøjelighed til at præsentere videnskabeligt uredelige analyseoplysninger for offentligheden. Det mener vi er dybt beskæmmende: http://www.lilliput-information.com/economics/plov.html

Nu giver det offentlige og medierne selv begrundelsen for Danmark-netside 

Anbefal denne gennemgang til andre