Danmark

21. juni 2006

Mon det er bedre i dag


Bidrag til Samtidshistorien

om tilpasningen til Euro på Hjemfronten

Dansk Finanspolitik i Internationalt Uvejr

Uddrag af interview på (lokal) Radio Falcon, Frederiksberg 6. februar 1997, kl. 8.20-9.20:

Nutid

Mon det er bedre i dag, hvor den interviewede selv er finansminister?

De er vel ikke så dumme, de politikere, at de tror de kan få folk til at tro det går så godt med økonomien, når de har måttet låne så meget, og fortsat gør det, spørger intervieweren.

Den adspurgte folketingspolitiker er Finansminister Thor Pedersen:

“Der er noget helt fundamentalt galt i den måde man driver og taler politik på. Man nedgør i virkeligheden den danske vælger. Det bør altid være en regerings interesse, ærligt at fortælle, hvilke problemer man står med. Finde forståelse for at man er nødt til at gøre noget, som politiker, som folkevalgt, som lovgiver. Det er derfor taldebatten kommer op, fordi de siger det går så godt. Er vi f.eks. sikre på, at vi i Danmark så fører den politik, der gør at danske virksomheder, så også er konkurrencedygtige. Det bekymrer dem, der er sat til at sige den slags ting, at inflationen er godt i gang og konkurrenceevnen er vigende igen, og at det vil den også være til næste år. Vi taber danske arbejdspladser eller eksporterer danske arbejdspladser til udlandet i stedet for at eksportere varer, som er produceret i Danmark. Det er et problem som man burde forholde sig til. Hvad gør regeringen, ja, de lukker øjnene. Det går jo godt, og på den nye finanslov lægger man så nye byrder over på de danske virksomheder i milliard-størrelse, og siger, jamen det må de så kunne klare at betale ekstra. Tre tal, der belyser dette: De administrative byrder i virksomhederne blev mindsket med en besparelse for virksomhederne på ca. 200 millioner. Med den anden hånd har man lagt ca. 1 milliard ekstra i Finansloven i arbejdsgiverafgifter, og man har forringet likviditeten i firmaerne ved at de skal indbetale feriepengene tidligere; ved dette forringes likviditeten i virksomhederne med 5 milliarder i 1997. For disse mange penge ansætter man så flere i den offentlige sektor på bekostning af ansættelser i virksomhederne. Regeringen siger ét og gør i virkeligheden noget andet.”

“Ét eksempel. Det er ikke mit yndlingstema at tale om regeringens fiflerier, fup og fiduser. Men jeg føler, det er min pligt at fortælle, hvordan man egentlig agerer. De sidste fire år er statsgælden steget med ca. 175 milliarder samtidig med at skatterne er sat op med godt 100 millarder i faste priser. Der kunne altså let have været sket en afbetaling af gælden, men pengene er soldet op. Det mest alvorlige, det mest beklagelige, det som er blevet vanen på Christiansborg; det er uærligheden, eller den rene politiske uhæderlighed. Jeg finder det fuldstændig uacceptabelt, at de krav man stiller til en almindelig dansk virksomhed, en privat forretning; at der skal være et større etisk krav at stille til aktionærerne, end det krav regeringen stiller til sig selv.”

“Et par eksempler: Havde man samme kodeks, som man har i regeringen, så ville den private bestyrelse blive sigtet for ulovligheder. Hvis jeg oplevede det samme i en privat bestyrelse, som jeg oplever på Christiansborg, så ville jeg være tvunget til at træde ud af bestyrelsen, for det ville ikke være lovligt. Det man oplevede i Finansministeriet, da man skulle lave Finanslov for 1997, da var der egentlig var et underskud på Finansloven på 25-26 mia. kr. Det var efter man havde medtaget en ekstra måneds kildeskat (ca. 9 mia.). Endelig var der en embedsmand, der spurgte, hvem har sagt at et år kun har 12 måneder. Hvis man har et år med 13 måneders indtægter og 12 måneders udgifter, så ser det hele jo egentlig meget pænere ud.

“Top”, sagde finansministeren, nok står der i den Gregorianske Kalender noget med 12 måneder, men det står hverken i Grundloven eller i De Ti Bud , at et år egentlig har 12 måneder, når vi ser på indtægterne. Derfor vedtog man sammen med Finansloven, at man flytter en måneds indtægter fra 1998 til 1997. Så kan man selvfølgelig spørge, hvad vil du så gøre i 1998, så bliver du nødt til at gå ind i 1999.

Hvis man gjorde det samme i en privat virksomhed, så ville det være i strid med årsregnskabsloven, fordi det hedder her man skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomi. Man ønsker ikke at give et retvisende billede af landets økonomi, man forsøger at narre fru Jensen og hr. Olsen: jamen, det går jo godt. Det er direkte bedrag. Det er rent pynt.”

“Dette her er bare et eksempel, det er i virkeligheden værre. Man vil oprette et statsligt aktieselskab, der skal eje statens ejendomme, hvor man overfører ejendomme, som staten i dag ejer og bruger. Det kan være dårlige arealer i forbindelse med jernbaneterræner, det kan være kontorejendomme, som staten selv bruger fuldtud. Dem fører man over i et statsligt aktieselskab med det ene formål, at man så kan belåne dem i Realkreditten. Det er sådan noget som virksomheder i yderste nød har gjort. Men enhver bestyrelse vil afstå fra sådan noget, nemlig sælge ejendommene til sig selv, alene med det formål at belåne dem.

Der er ikke sat nogen grænse for, hvor meget et sådan aktieselskab kan eje. Dette sidste er en ren øvelse, der går ud på at undgå, at staten skulle ud og sælge statsobligationer. Der er Søkrigskassen….., og jeg kan blive ved i to timer, så lytterne falder ned at stolene.”(citat slut)

———————

Grunden til denne gymnastiske øvelse i at kringle Statsretten og Grundloven gik selvsagt ud på, at Danmarks økonomi skulle udvise resultater udadtil, der kunne ligge inden for Maastricht-traktens fem såkaldte konvergenskrav, hvoraf alle nu er frafaldet på nær to, som der tilmed kan afstemmes om er overholdt, er nu overtrådt. Det er morsomt, for de var også ganske arbitrære alle fem og uden mening fra begyndelsen, hvilket vi har gjort opmærksom på i flere sammenhænge forud, bl.a.: https://danmark.wordpress.com/2006/06/01/euro-ultralight-og-euro-light/

Sonia

4 kommentarer »

  1. […] Der skete lissom en forvandling med Thor Pedersen, da han nåede de bonede gulve. Lad os se hvad han sagde i 1997. Bidrag til samtidshistorien, 1997, også om Euro-tilpasningen af finanspolitikken: https://danmark.wordpress.com/2006/06/21/mon-det-er-bedre-i-dag/ […]

    Pingback af Strejken blev sat i gang af tinget formand, tidligere finansminister Thor Pedersen « Danmark — 21. maj 2008 @ 08:02

  2. […] Specielt Thor Pedersens anfald (uddybet) Se forvandlingen fra en time i Radio Falcon 6. februar 1997 […]

    Pingback af Finanskrisen - ansvaret fejlplaceres af det lettere og det koebte kavaleri « Danmark — 1. oktober 2008 @ 22:40


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s