Danmark

10. juni 2006

Dansk sprog og kultur nedbrydes uden skrupler


Sker noget lignende i Sverige, Norge ?

Er nogen stødt på formålsformuleringer i vore broderlande, Sverige og Norge, svarende til nedenstående med rødt, så er vi meget interesserede i at få samlet sådanne eller blot nogle lignende kommentarer fra officiøse materialer?

Send dem venligst pr. e-mail til:
mailto: wahnloop@yahoo.com, hvis du ikke kan lide at offentliggøre din viden her

FORMÅLET MED VOR HENVENDELSE:

Det er vor agt at forsøge at dokumentere linien fra Rousseau over Det Moderne Gennembrud til tyvernes og tredivernes totalitære tankegange til tiden efter Den Anden Verdenskrig, der fortsat står i Internationalens tegn.

ET ENKELT MOTIVERENDE BIDRAG:

I forordet til Dansklærerforeningens udgivelser, Danskfagets danskhed (Peter Heller Lützen, 2002) – uden mange kommaer – står følgende:

“Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som dansk fag.. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes en fælles kultur for indbyggerne i  Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssiget ideal. – Det mest hensigtsmæssige og hensynsfulde over for skolens og danskfagets brugere er at svække forestillingen om at der findes en dansk læsemåde. Det gør der heldigvis ikke længere. Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden. Selv om det er en anelse forvirrende at der stadig står ‘dansk’ på skoleskemaet, og selvom det formål aldrig er blevet formuleret, så er det det formål danskfaget med tiltagende begejstring har virket efter de seneste 40 år.”

Timing:

Netop i 2005 pågik en ihærdig og længerevarende debat om den på mange måder ødelagte Danske Folkeskole i de danske medier. Så er det vi skal genbruge energien herfra, når vi ikke kan markedsføre os, som den ledende kulturelite.

Dokumentation:
http://www.lilliput-information.com/ioddec/page9.html#skole

 

Lidt historie

 – uden historien ser og forstår vi intet, for det meste er bare teoretisk baseret stof, der kan manipuleres. Ja, også med historien, men jeg lyver ikke og har dokumentationen i orden.

1700-årene:….Rousseau var fader til fem børn uden for ægteskab, og en kærlig David Hume (skotsk filosof, teolog og økonom) måtte faktisk tage tre af disse i pleje (så Rousseau ”var, som man vil forstå – den rette til at fortælle os, hvorledes børn er og skal drages op i lyset”):

http://www.lilliput-information.com/deja.html :

…Rousseau gave – among few in the 18th century – a very personal and passionated contribute to an understanding of the state, its so-called nature, its beginning and its objects. Rousseau even call enlightenment and culture in question. His thoughts have had en tremendous effect on the Western societies in the 19th and 20th century. Later on in his life he began to distinguise between false and true culture and between what is natural in the “natural state” and in the “state of community”. He claimed that a natural urge is in the human being – a dominating power – to be open, spontanious, good, sympathetic and thankful. That these instinctive and real feelings are more original than (and before) the reason, its the emotional life alone that makes the human being great and good, it is certainly not the brain. Rousseau’s writing are filled with contradictions and obscurities. But also his way of writing made a tremendous impression on the readers, even today.

1800-årene: “….Wilhelm Maximilian Wundt blev født i 1832 i en lille by i det sydlige Tyskland. På universitetet i Tübingen, da han var 19 år, overførtes til Heidelberg efter et halv års forløb og blev udnævnt til medicinsk doktor fra universitetet i året 1856. Han blev i Heidelberg i de næste 17 år, idet han først arbejdede som professorassistent for senere at blive professor i faget psykologi. På den tid betød ordet psykologi studiet (ologi) af sjælen (psyke) eller sindet. I året 1874 forlod Wilhelm Wundt Heidelberg for at overtage stillingen som professor i filosofi ved Zürich Universitet. Han blev der kun ét år, idet han indvilgede i at overtage en stol i filosofi i Tyskland ved Leipzig Universitet. Han forblev i Leipzig i resten af sin akademiske løbebane, eventuelt for at blive udnævnt til rektor for universitetet. Wundt døde i 1920.

Næsten sådan kan man læse om ham i de vigtigste opslagsværker. Derimod oplyses mindre hyppigt, at han blev grundlæggeren af eksperimentalpsykologien og drivkraften bag dens udbredelse ud over hele den vestlige verden……

Statsfilosoffen Georg Wilhelm Friedrich Hegel holdt sine forelæsninger i Berlin i 1820-erne, hvori historien skulle blive til et videnskabeligt studium”.

Hegel var søn af en rentekammersekretær med titlen ekspeditionsråd. Hegel afsluttede sin teologiske eksamen fra universitetet i Tübingen 1793. Jena, Heidelberg og Berlin blev stederne på hans vej til karrierens tinder i 1820-erne. Hegel nød hele den prøjsiske stats bevågenhed og beundring.

Efter den prøjsiske hærs nederlag til Napoleon i slaget ved Jena 1806, besluttede man sig til, at grunden til nederlaget skulle findes i, at de prøjsiske soldater tænkte for selv-stændigt. Filosoffen Johann Gottlieb Fichte (1762-1814), beskrevet af sine tilhængere som både filosof og idealist, var lærer ved Universitetet i Berlin 1810-1814. Hans ideer om staten og hans ultimative (samfunds-) moralbegreber var inspireret af bl.a. von Schelling og Hegel. I perioden 1807-1808 arbejdede Fichte intenst på at overtale den prøjsiske stat til at tage nogle intiatiativer, der virkeliggjorde netop hans tanker.

Basis-filosofien hos Fichte og hans tilhængere samt de nævnte samtidige, var især “forskrifter om statens pligter” kombineret med englænderen John Locke’s synspunkt om, at børn er blanke som (ubeskrevne) tavler (1690). Rousseaus lære om “at skrive på tavlen” blev taget ind, og Prøjsen begyndte etableringen af trestrenget uddannelsessystem (1807), der blev opfattet som værende af en videnskabelig natur. Nu begyndte man et system (færdigt til i ibrugtagning 1819), der som udgangspunkt definerede, hvad der skulle læres og indøves, hvad der skulle tænkes. Grundlæggende var det et system om tankekontrol, og heri skal man formentlig finde den svaghed i den tyske elite, der senere manifesterede sig i det, vi i dag kalder Mind Control eller sindelagskontrol.

Et central del af dette system gik ud på en adskillelse mellem det at læse og så selve barnet, fordi hvis barnet læser for godt, bliver det måske videbegærligt og dermed uafhængigt af det instruerende uddannelses- og dannelsessystem, og måske kunne et sådant barn eller opvoksende individ finde på alt muligt. Helt afgørende var det at have en politik-lavende klasse og en underklasse. Det var nødvendigt fjerne magten fra de fleste folk, magten til at foretage sig noget som helst på egen hånd på grundlag af den tilgængelige information. Således planlagde man i den prøssiske stat derefter.

Hegel udviklede den absolutte idealismes statsfilosofi, og dermed fik historien helt sin egen logik, også fremtiden, selvfølgelig. Hans påstand er, at det er selve den dialektiske proces, der fører til den absolutte viden. Der findes ikke en viden om empiriske (erfaringsmæssige) forhold; det er ikke den slags “viden”, derfor, der sætter os i stand til at forudsige, hvad der vil ske.

Hvad er da viden?

Viden er bevidsthed om den dialektiske logik (=”Guds bevidsthed før skabelsen”) ved hvis hjælp man forstår den logiske struktur af virkeligheden og strukturen af den histo-riske (filosofiske såvel som den politiske) udvikling.

Charles R. Darwins (1809-82) såkaldte storværk “On the Origin of Species by Means of natural Selection”, 1859, (“Arternes oprindelse”, på dansk) skal der i denne forbin-delse bestemt ikke ses bort fra, selvom Darwin selv indrømmede sent i sit liv at han havde skrevet for tidsånden. Videnskab eller myte. “Den stærkeste overlever” og herreracen. Kunne du forestille dig debatter om sociale og offentlige politiske emner i perioden fra 1870 til og med 1910erne med en følsomhed og indlevelse til at understrege sine egne udtryk, kunne være foregået uden brug af Darwinismen? Én ting er at argumentere (som bl.a. Robert Young), at “den Darwinske videnskab” var ideologisk fra begyndelsen, noget andet er at demonstrere, at videnskaben i virkeligheden blev presset tilbage for at tjene det ideologisk formål. Kapitalismen er ingen isme, da den ikke bygger på nogen ideologi – iøvrigt defineret og navngivet af Karl Marx, måske Albert Pike, der inspirerede Karl Marx altomfattende. Guldalder-forsvarerne af det frie markeds mekanismer, individualisme og laissez faire (såkaldt konservativ, men i virkeligheden liberal efter stan- darden i midten af 19. århundrede) svarede yderst sjældent i prosaen igen på påstanden om, at den skulle have en særlig forkærlighed for Darwinisme, og i alt fald aldrig som beskrevet i de konventionelle gennemgange. New-deal-forsvarerne, der i 1930-erne karakteriserer/kritiserer laissez faires, kunne ikke have klaret sig uden Darwinisme, og Ny-Marxismen i 1970erne og Ny-liberalismen i begyndelsen af 1980-erne vel næppe heller.

Mere on Darwin: https://danmark.wordpress.com/2006/05/31/darwin-stolede-ikke-selv-pa-den/

Hegel efterfulgtes af stræbsomme studerende som Karl Marx, der ved misbrug fik blandet bl.a. mangelfuld klassisk økonomisk teori og sociologi sammen til “en slags filosofi” om “dialektisk materialisme”. “Herbert og Fechner anvendte mate-matiske principper i indlæringen. Müller og Helmholtz transplanterede fysiologien til adfærden; Fritsch og Hirtzig anvendte elektriske påvirkninger på hjernen for at bestemme forholdet mellem hjernefunktioner og individets opførsel: Mennesket dyrkedes naturvidenskabeligt. Under revolutionerne og opstandene omkring 1848 opstod Socialistisk Internationale”.

Kulturen og videnskaben blomstrede, som man vil forstå…. (?)

Tyskland var omkring midten af 1800-årene simpelthen centrum for civilisationen. Men kammede den over, kunne man spørge?

Den danske Georg Brandes gæstede Berlin på sin rejse i 1870-1871, dog med ringe resultat for sig selv og måtte hjælpes hjem til en stilling af de ledende i den københavnske universitetsverden….”

1900-årene: “…Opdragelse interesserer sig først og fremmest for de almindelige indbyrdes forhold mellem mennesket og hans miljø, som gør det muligt at opnå en bedre tilpasning af den menneskelige natur til omgivelserne”.

Mennesket er et socialt dyr.

Thorndike leverer andre nok så interessante bidrag til det amerikanske undervisningssystem:

“…Efter traditionen har grundskolen først og fremmest været viet til undervisningen i de grundlæggende færdigheder: læsning, skrivning, regning og nært beslægtede discipliner… kunstige øvelser som træning af lyd, multiplikationstabeller og formelle skriveøvelser, som bliver brugt på en ødelæggende måde. Færdigheder som regning, sprog og historie omfatter indhold, som er af ringe værdi…”

“Thorndikes gennemgående synspunkt er, at børn er som dyr. De skal blot gives de korrekte påvirkninger og oplevelser, forstærket med tilførsel af fornøjelser. Hvis halvdelen af eleverne i en klasse får det tilfredsstillende udbytte, skal eksperimentet betragtes som en halv succes. At den anden halvdel ikke lærer noget er selvfølgelig ikke lærerens fejl, da denne halvdel har hørt det samme og været udsat for de samme påvirkninger. Da er der noget galt med den anden halvdel af klassen. psykologiske prøver skal afgøre, hvori fejlene hos halvdelen består”.

En anden pionær ved navn Frederick Taylor Gates fik som rådgiver for John D. Rockefeller Junior, i samarbejde med dr. Wallace Buttrick, John D. Rockefeller Senior, til at gå ind i finansieringen i stor stil, også for at friske forretningsomdømmet op.

I 1917 tilbyder Abraham Flexner fra General Education Board (den generelle uddannelseskommission) at udvide aktiviteterne i Teachers College. Han var videnskabelig forsker ved the Carnegie Foundation for Advancement of Teaching i New York City. Samtidig var han i god kontakt med diverse skattefrie fonde med galaksestore skattefrie formuer.

“Medens Flexner var ved Carnegie Foundation blev han anmodet om at foretage omfattende undersøgelser af de medicinske skolers afdelinger i U.S.A. og Canada”.

En kombination af tysk, kemisk medicin og den wundtske psykologi på amerikansk opdragelse blev udviklet af en gruppe videnskabsfolk ved John Hopkins Universitetet med støtte fra Generel Education Board. Topmålet var nået i 1963 ved “at de påviste det bæredygtige” i at bruge amfetaminer som Dexetriner og Ritalin for at “behandle” børn, som blev anset for “besværlige” eller var for aktive. Dokumentationen findes i “The Myth of the Hyperactive Child, and Other Means of Child Control” (Myten om det overaktive barn og forskellige midler for kontrollering af barnet), skrevet af Divoky og Schrag.

Prøv at se sammenhængen hertil i dag på : http://www.lilliput-information.com/viclaw.htm

“Den moderne skole”, som Flexner plæderede for fra 1916, ville ikke fuldstændig afskaffe litteratur og historie, men der skulle nye metoder til på disse områder. Formel engelsk grammatik skulle afskaffes og klassisk litteratur skulle betragtes, som om den ikke eksisterede.

De nye metoder sejrede i USA allerede i midten af 1920-erne.

Dewey’s discipel Harold Rugg udtalte:

“… igennem verdens skoler vil vi udbrede en ny opfattelse af regeringen, en, som vil omfatte alle fællesmenneskelige aktiviteter; en som vil pege på nødvendigheden af videnskabelig kontrol og bringe økonomiske aktiviteter til udførelse i alle folks interesse”.

Rugg foreslog tre måder, efter hvilke dette kunne blive opnået:

“Først og fremmest ved udviklingen af en ny filosofi for livet og opdragelsen, hvilket vil blive helt overdraget til den nye socialistiske orden; for det andet ved udviklingen af en passende plan for til vejebringelse af en ny race af uddannede arbejdere; for det tredie ved udarbejdelse af nye aktiviteter og emner for kurser”.

Der var mange flere af samme eller ‘endnu mere overbevisende slags’. Omkring 1953 var den wundtske psykologi nået ud fra Teachers College og ind i enhver skole i U.S.A…”

Skole-amfetamin i USA og Danmark 2003

Europa-pædagogik 1970- ?: Hvorledes udviklingen er fastholdt, kan der læses om i en fransk bog med titlen “Machiavel Pedagogue” ou le ministere de la réforme psychologigue” af Pascal Bernardin, forlag: Editions Notre-Dame des Graces. Fransklæ-sende kan købe bogen i boghandelen:

La Joyeuse Garde – 5, Rue Fondary – 75015 Paris – France.

At ingen fare er for at denne bog oversættes til dansk og udgives af et af “de etablerede” forlag i Danmark skulle fremgå af følgende anmeldelse af bogen:

Bitten Kirsti Nielsen, der har været oversætter ved EF, anmelder bogen således:

“Sindelagskontrol og hjernevask i Europas skoler. Er skolevæsenet ved at blive en ny overvågningsfaktor for Europas borgere?

Pascal Bernardins bog, der behandler de undervisningsreformer, som er ved at holde deres indtog i bl.a. EU-landenes skoler, er skrevet på basis af et omfattende materiale af officielle dokumenter, herunder rapporter fra særlige afdelinger under (FN’s) UNESCO og Europarådet, hvis opgave det er at lave videnskabeligt udarbejdede handlingsprogrammer til fremme af den “nye verdensorden” og eksportere psykologiske manipulationsteknikker til FN-medlemslandene. Bogen behandler en helt ny form for undervisning bestående af udspekulerede psykologiske overtalelsesmetoder, som har til formål at ændre elevernes værdinormer og adfærd. Dette sker f.eks. gennem rollespil eller arrangeret gruppepres på den enkelte (stadig gennem leg). En sådan bearbejdning af elevernes underbevidsthed, som der her er tale om, og hvor uønsket skepsis analyseres og fjernes, kaldes kommunikationsøvelser (i kodesprog) og svækker forholdsvis hurtigt barnets evne til at udvikle selvstændig stillingtagen, og får det til at reagere lydigt på bestemte propagandastimuli. Men ikke nok med det.

Skal vi tro Bernardin, bliver resultatet af den slags undervisning registreret for hvert barn på en edb-central for hele Frankrig som et led i den sindelagskontrol, der føres med borgerne.

Disse manipulationsteknikker, der hovedsagligt har været afprøvet i U.S.A., har vist sig særdeles effektive, da de er i stand til at ændre børns adfærd totalt og få dem til at reagere i diametral modsætning til det, der ville være naturligt for deres religiøse, moralske og politiske opfattelse.

Der er i denne fornedrelse af individet tale om indkørslen af helt nye kriterier for godt og ondt, rigtigt og forkert, som udgiver sig for at være videnskabelige (min kommentar: ja, sågar naturvidenskabeligt, som vi har set hos Wundt i (“Sandheden er (det,) hvad folk tror på(?)), og ifølge hvilket barnet bibringes en ny international, multikulturel identitet i det nye verdenssamfund, hvor kollektivet går forud for den enkelte.

Men ikke alene skal de (af UNESCO m.fl. fastsatte) nye værdier fremmes, der skal også blokeres for overførslen af den moral og de værdier, der styrede de tidligere generati-oner, og som forældrene naturligt vil søge at viderebringe til deres børn, skriver Bernardin og henviser til en af Europaråds-rapporterne. Dette brud med den gamle opfattelse af rigtigt og forkert – forældrenes opfattelse “afdækkes” over for barnet og bortforklares – vil naturligvis skabe en overgang med moralsk og socialt kaos, men heraf skal der genopstå en ny orden (som det citeres i bogen fra en UNESCO-rapport) kontrolleret af staten og de internationale organisationer.

Bogen beskriver endvidere den undervisning, lærerne mod-tager på specielt oprettede lærer- højskoler i Frankrig ” Institut universitaire de formation des maîtres”, som udvælger egnede lærere og underviser dem i de nye værdinormer og psykologiske manipulationsteknikker.

Denne omfattende sindelagsbearbejdning i skolerne har trængt de boglige fag i baggrunden, men også på deres område er der sket en udskiftning af indlæringsmetoderne og undervisningsmaterialer. Undervisningen må ikke længere være præget af nationale holdninger, men skal følge FN’s standardanvisninger. Dette er som bekendt gået ud over historieundervisningen, der nu som en tilfældig fremstilling af spredte begivenheder i verdenshistorien skal fremme den kosmopolitiske ånd. Historien skal endda skrives om, så rødderne til fortiden kappes, og der skal undervises i for-ståelse af internationalisme, nedrustning og menneskerettigheder (min kommentar: de verdsligt hellige menneskerettigheder i modsætning til de borgerlige frihedsrettigheder, der også kaldes menneskerettigheder, når de er nedfældet i en god grundlov), som ubestridelige elementer i den nye samfundsbærende ideologi. Og så skal der arbejdes henimod et fælles sprog.

Som nævnt er den objektive fremstilling af undervisningsstoffet langtfra nok i den nye undervisningsreform, udtænkt af UNESCO m.fl., eftersom viden ikke længere er afgørende. Bogens afsløringer er skræmmende og gør det nærliggende at stille spørgsmål ved, om det er helt tilfældigt, når unge i dag forlader skolen uden at kunne læse og skrive, eller om det er et resultat af bestræbelserne på at tilpasse dem i den såkaldt “nye verdensorden”.

“Det nye menneske”:
Overordnet filosofi på f.eks. marketing og pædagogik i 1980-erne :

Jeg kan ikke berette om overordnede referencerammer, tanker og filosofier eller psykologi bag dansk skolevæsen og pædagogik – det ved jeg for lidt om.

Den 19. maj 1996 oplyste et kort indslag i TV Avisen i Danmarks Radios TV 1, at (Flexners) amfetaminer var taget i brug mod danske børn og unge, der ikke passer ind i systemerne i vort land. Sådan præsenteredes det selvsagt ikke.

Den 26. maj 1996 bragte TV 2 en udsendelse om en skoleklasse i Danmark, hvori halvdelen af eleverne går til skolepsykolog.

Jeg har undervist, som jeg fandt det rigtigt, som det passede studenterne og i overensstemmelse med de forpligtelser, jeg kendte eller fornemmede jeg havde over for eksamenskrav og ikke mindst i forhold til de unge menneskers ret til en vis erfaringstransformation. Prioriteringen var min. Tilbud om kurser har der været rigeligt af!

Jeg forestillede mig, at marketing- eller koncerndirektører i dagens Danmark og Europa ikke havde meget tilfælles med socialisme-bevidste reformpædagoger med lilla ble på hovedet fra 1970ernes Danmark.

Denne forestilling var en vildfarelse.

Marketing: I det obligatoriske pensum til HD (Afsætning), 2. del, indgik i alt fald indtil midten af 1980-erne kompendiet “Marketing” med undertitlen “En videnskabsteoretisk analyse, Et humanistisk alternativ”, forfattet af Stig Ingebrigtsen og Michael Pettersson, udgivet på forlaget Samfundslitteratur, 1979. Bogomslagets illustration er lavet efter kobberstik udført på grundlag af Raphaels “Skolen i Athen”.

Gennemgangen forsøger pænt sammenhængende, men nogle steder noget famlende, at redegøre for forskellige referencerammer, og at føre en debat om et udvidet paradigma – som det også skal kaldes – for læren om marketing i Danmark. Der redegøres kortfattet for eller henvises til forskellige filosofiske retninger og deres rammer generelt og specifikt rammerne for markedsføringen eller rettere marketing, som den i et noget bredere virkefelt kaldes i dag.

Forfatterne redegør for deres eget paradigma, eller overordnede grundsyn på side 23 og 24. Og det er jo for såvidt helt fint. Så skulle vi vide, hvor vi er.

Dette grundsyn er noget med “fundamental opfattelse af verden og mennesker m.v. eller et egentlig metasprog”. Hoved-sagen er de tager udgangspunkt i J. Bärmarks anviste metode til analyse af Abraham Maslows arbejder, jfr. J. Bär-marks “Wärldbild och vetenskabsideal. Några ledande temata hos Abraham Maslow”, Göteborg, 1976 (rap. nr. 84). D.v.s. de bruger den disposition, som Bärmark anvender, til at analysere Maslow og hans arbejder; den vil de to forfattere gøre brug af. Så ved vi det.

Maslows centrale model til skrivelse af behov illustreres ved en pyramide med fysiologiske behov (grundlæggende som: føde, varme, husly), i næste niveau placeres trygheds- og socialt velfærdsbehov, i niveauet ovenover placeres anerkendelse og prestigebehov og øverst i pyramiden selvaktualiseringsbehov.

Modellen er i alt fald i denne sammenhæng uden central betydning; men for ikke at skabe forvirring, blot det netop anførte.

Forfatterne beskriver også forsøgsvis deres egne “interne og eksterne” etikker i forhold til det skrevne i kompendiet, som de på denne måde præsenterer.

Her hæftede jeg mig ved én ting, som fandtes i denne redegørelse, vistnok om den såkaldte eksterne etik: “Ansvaret består således i, at det vi her producerer nu også er med til at fremelske dette samfundsideal (min oversættelse: internationalismen) og det hermed tilgrundliggende menneskesyn. Vi er dog opmærksomme på problemerne, som vil kunne opstå i relation til samfundsidealet på bekostning af den globale behovstilfredstillelse og vort ansvar i denne forbindelse”.

Bare forfatterne ikke har søvnproblemer, fristes jeg til “ængsteligt” at bemærke.De nævner at enkelte af deres henvisninger vedrører litteraturgennemgange, de ikke helt har forstået selv. Derefter tog jeg det også helt roligt.

Nu skal man forstå, at en sådan gennemgang er kodet eller for præget af det, de selv er kodet/præget med bl.a. således, at det tilsigtede lidt skjult søges opnået, og alt ikke træder for tydeligt frem for uvedkommende.

Vi får vi altså i mere end én forstand her et gensyn også med Hegel, Wundt, Dewey, Thorndike og nogle flere epigoner eller rodskud heraf med Lewin (Gestaltteori), Wertheimer (Feltteori) og Goldstein (Holistisk neurofysiologi) i forsøgene ovenfra på at klare markedsfunktionen optimalt i private virksomheder, non-profit-organer, statsorganer, politiske partier, medier og den slags.

Her er det, forfatterne med Bärmarks hjælp søger at indplacere Abraham Maslow, eventuelt få lagt hans pyramide ned på siden, som de antyder i en illustration og i denne forbindelse få det aktuelle (anno 1979) marketing-paradigma flyttet eller udvidet efter behov til at omfatte et mere eksistentialistisk tænkeskema.

Eksistentialismen er i yderste korthed knyttet til en række filosoffer mest spekulative, (eller “spekulanter” om man vil), der i deres forsøg på at få os andre til at forstå, hævder at “eksistensen kommer før essensen” (= altså før tænkningen).

I marketing-henseende: Da den egentlige eksistens er individets fortsat sammenhængende valg af sig selv under en total-opfattelse, må behovene for dette og hint opfattes som delvis sidestillede og ikke som Maslow hævder – ifølge forfatterne – være hierakisk- eller pyramideopbyggede.

Da nu den verdenskendte danske Søren Kierkegaard nævnes i en sætning i forbifarten sammen med disse førende eksistentialister, skal det for god ordens skyld oplyses at Kierkegaard peger på paradokset:

“Livet leves forlæns, mens det kun forstås baglæns, og der skal vælges under risiko. Kun naar man er saa forsigtig, at ville konstruere et System uden at tage Ethiken ind deri, saa gaar det, saa faar man et System, hvor man har Alt, alt det øvrige, og har udeladt det ene Fornødne”, skrev Søren Kierkegaard i “Stadier på Livets Vei”.

Jean-Paul Sartre har især haft Marketing-forfatternes interesse i forhold til den mange gange tidligere nævnte Abraham Maslow.

Side 77: “Vi støtter Maslows fokuseren på det individuelle, på den menneskelige naturs karakteristika og individualitet, omend vi i langt højere grad end Maslow ønsker at tage hensyn til personlighedens udvikling i et samspil med omverdensfaktorer, d.v.s. institutioner, samfundsstrukturer m.v. Det ene dannes ikke som funktion af det andet. Udvikling foregår som en vekselvirkningsproces. Men vi er enige med Maslow i, at dette menneskesyn kan finde sit filosofiske ståsted hos eksistentialisterne, dog således at menneskets indre (selvet) ikke kan skabes (omskabes) udelukkende og hele tiden gennem personens eget valg”.

Sådan skriver forfatterne.

Abraham Maslows : “På vej mod en eksistenspsykologi”, København 1976 (efter original af 1962)): “Der er eksistentielle psykologer, der alt for ensidigt betoner selvets selv-dannelse”…”Dette er naturligvis i sin ekstreme form en overdrivelse, der er i direkte modstrid med arvelighedslærens og den konstitutionelle (=herskende i min oversættelse) psykologis kendsgerninger. Faktisk er det simpelthen tåbeligt”. “Dette ekstreme synspunkt forekommer os bekendt primært hos Sartre (eksempelvis: J.-P. Sartres: “Eksistentialisme er humanisme”, København, 1968 (original 1946))”.

“Maslow’s focuseren på det indre menneske skal ses som en reaktion på behavioristernes klare fremhævelse af miljøets betydning”.

Maslow fremstår med endnu et problem i forhold forfatternes ærinde.

“Maslow har i følge forfatterne valgt at tro på menneskets medfødte godhed eller neutralitet, hvilket for Maslow medfører, at de selvaktualiserende mennesker bør styre landet”, skriver forfatterne så øverst side 77.

Lad os ikke fortabe os i disse betragtninger.

Se, Maslow tilhører den såkaldte “Tredie Kraft”, efter den hidtil eksisterende og det rene marxistiske alternativ. Den “Tredie Kraft”, bølge eller trend, sådan arbejdes der i bille-der mest igen for mystikken.

Dette er Internationalismen.

Det ville være til stor nytte at høre fra mennesker i Norden, der deler den bekymring, som indholdet af denne file forsøger at udtrykke, ikke mindst hvis de kan bidrage med yderligere.

Med venlig hilsen

Ebbe Vig, cand oecon.

5 kommentarer »

  1. […] View […]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — 17. marts 2009 @ 23:59

  2. […] Vi kan sagtens placere ansvaret Skriv en kommentar […]

    Pingback af KAN DU BESTAA 4. KLASSE I DANSK, maaske 5., 6.,7. eller 8. klasses regning? « Danmark — 3. marts 2010 @ 12:16


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s