Danmark

8. juni 2006

At lyve er en central del af indvandrings-projektet


 

Der lyves uafbrudt og helt bevidst om indvandringens omfang

…der er noget at skjule?

Var forfatteren til denne artikel rejst på ferie 14 dage senere i 2005, var han sprunget med bomberne i London. Var hans ferie blevet påbegyndt en måned senere, havde han ikke set, at Jyllandsposten skulle rettes for himmelråbende ukorrekte oplysninger om indvandringen, og så var løgnen fortsat. To chancer fik de, der ikke vil have vi ser kendsgerninger i øjnene, men det glippede. Nu venter vi meget spændt på, hvorledes det går efter halvårsopgørelsen i år.

Folketingsvalg var udskrevet i 2004, og valgløfterne føg gennem æteren fra Gedser til Skagen. Umiddelbart før jul 2004 fik vi uden nogen dokumenterende opgørelser oplyst (der måtte vente til den 8. februar 2005), at tilstrømningen af ikke-vestlige immigranter var nærmest standset.

Vi havde desværre hørt det før:

For året 2003 var den officielle melding, at antallet af nyindrejste ikke-vestlige statsborgere til fast ophold i Danmark var 3.894. Ifølge opgørelsen var antallene i de tvivlsomme kategorier, ”indvandrere” og ”efterkommere”, med baggrund i ikke-vestlige lande til fast ophold i Danmark steget med cirka 9.820 i samme år. Forskellen skulle findes i, at en del af de bevilgede danske statsborgerskaber og en del af de fødte børn i 2003 var medtalte i de sidstnævnte kunstige kategori.

Hvorfor kun en del, kunne der spørges. Ja, hvorfor mon? I virkeligheden skulle det altså vise sig at knap 10.000 nye fremmede rejste ind som immigranter til fast ophold i Danmark fra 2003:

Status for 2003: http://www.lilliput-information.com/economics/status04.htm

Status for 2004. http://www.lilliput-information.com/status05.htm

Status for 2005: https://danmark.wordpress.com/2006/05/25/indvandringen-tiltog-i-2005/

Endog Den Danske Forening meldte fejlagtigt, at antallet var 6.583 i 2003. Vi kommer til hvorfor-erne nedenfor.

Vi var i december 2004 i den helt specielle situation, at valget skulle afholdes den 8. februar 2005, og årsopgørelsen af ”indvandrere” og ”efterkommere” skulle foreligge nærmest samtidig med valgets afholdelse. Det undrede os ikke; vi regnede faktisk med det. Vi har gang på gang fastholdt, at en statusopgørelse er ubetinget nødvendig ved hver optælling af antallet af borgere i Danmark. Vi kan ikke forlade os på de tal, som tilfældige politikere, endsige ministre melder er det indrejste antal i en periode eller på tilfældige officielle delopgørelser fra pressen på et tidspunkt i årets løb.

Det sidste så vi klart et eksempel på, når vi kom til den 9. august 2005, og Jyllands-Posten kunne melde i sin overskrift: Udlændinge siger farvel til Danmark. For første gang i 25 år har der været en periode, hvor udenlandske statsborgere har forladt landet i større antal, end de er kommet ind.” Det var en lodret løgn. End ikke den rigtige statistik kunne journalister bag artiklen finde, og at antallet af tildelte statsborgerskaber skulle have nogen betydning havde de afgjort ikke forestillet sig: det hele er påvist og behørigt dokumenteret på: http://www.lilliput-information.com/vild.html. Jyllandspostens artikel sluttede af med en medløbende kommentar fra udlændingeordføreren i regeringens støtteparti. Derefter udviklede det sig yderligere, også i prognosesammenhæng: http://www.lilliput-information.com/economics/olu.html

Desværre er det præcis som i en forretning. Uden en årlig status flyder alt, især som myndighederne i dette land netop har valgt at opgøre menneskestrømmen ind i Danmark. For eksempel skal vi kende de nøjagtige antal tildelte statsborgerskaber i året, og ikke blot nogle af dem for at kunne kontrollere opgørelsen af ”indvandrere” og ”efterkommere”. Den 14. juni 2005 tildelte således 3.052 danske statsborgerskaber ved lov. Hertil skal lægges de naturaliseredes børn på naturalisationstidspunktet. Dette antal kendes først når det registreres hos Danmarks Statistik. Er børneantallet i gennemsnit 2 skal sidstnævnte tal ganges med 2 . Er børneantallet 3 skal tallet gangen med 2½. Her kontrolleres antallet af udenlandske statsborgere i begyndelsen af perioden – her 1/1 til 1/7 2005 – og antallet i slutningen af perioden. Dette antal skal korrigeres for naturalisationsantallet 6.104 eller 7.630. Vi kan også vente på Danmarks Statistiks årsopgørelse, der kommer omkring den 12. februar hvert år.

Vi fastslog i december 2004 at redegørelsen for de myndighedsskabte opgørelses-handicaps – for indvandringen og indvandrernes børnefødsler i 2004 – måtte vente til efter valget. Vi så løgnene fortsatte uanfægtet i 2005. Vi kan oplyse, at de fremmede (inklusive naturaliserede fremmede) i 2004 i hvert fald bidrog med mindst 25.000 fødsler ud af i alt 70.000 fødsler i Danmark. Alene dette forhold har (uden ændringer) som konsekvens, at danskernes er i mindretal om 40-50 år, uanset reduktionen i tilstrømningen i 2004 med sølle 15 pct. I 2005 steg antallet af tilrejste fremmede fra områder uden for Vesteuropa, Nordamerika, Israel, Japan Australien og New Zealand med mindst 9.730 efter den samlede indstrømning igen steg fra 11.369 til 12.644. Dokumentation: https://danmark.wordpress.com/2006/05/25/indvandringen-tiltog-i-2005/ (muligvis var stigningen endog ca. 600 større, idet Danmarks Statistik indrømmede nogle opgørelsesproblemer, der ikke var endeligt løst ved opgørelsens offentliggørelse).

Lektor ved Københavns Universitet Hans Oluf Hansen refereredes i Berlingske Tidende i artiklen ” ”Danskere” bliver en minoritet i Danmark” inden århundredet er gået. Vi forstod ikke begrebet ”Danskere” i anførselstegn, men vi forstod at artiklen var ren camouflage, når nu vi havde været undervejs i 13 dage med afsløringen af løgnen i Jyllands-Posten 9/8 i artiklen ”Forkert brug af statistik” den 22. august 2005.

Den 10. oktober 2005 fik forfatteren til denne artikel endog en henvendelse fra en forskende professor, der ikke mente at kunne udføre sin forskning ved at gøre brug af den officielle befolkningsopgørelse. Den skulle kombineres med Hardy-Weinberg-testen. Danmark står virkelig i fare for at miste sit kompetenceniveau, sådan som prioriteringen sker, og der lades stå til her i landet: http://www.lilliput-information.com/economics/hard.html

Vi skal selvsagt også kende det samlede fødselstal i Danmark i 2005, og kende fordelingen af børnefødsler fordelt på indvandrere fra ikke-vestlige lande og andre for nogenlunde sikkert at kunne fastslå, hvor vi står, netop fordi nogle af fødslerne simpelthen fejlplaceres i optællingerne. Desværre er vi i den situation, at antallet af børn født af ”gammel-danske”, som de nu betegnes af Danmarks Statistik, ikke længere opgøres, og sådan har det faktisk været de sidste 7 år. Samtidig er vi den besynderlige situation, at vi ved at gøre brug af kategorierne ”indvandrere” og ”efterkommere” – til trods for de er mere end tvivlsomme -, ja, så får vi en statusopgørelse, der medregner alle senere generationer end 1. generation af børn af indvandrere som danske, selvom de afgjort ikke er det. Først og fremmest fødselstallet er nødvendigt for at nå til et cirka antal et nødvendigt supplement til statusopgørelsen af de sære kategorier, fordi tilbøjeligheden til at føde børn ikke kan skjules, når befolkningen størrelse samlet opgøres.

Ikke desto mindre var den ministeransvarlige for Danmarks Statistik økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i stand til at meddele nationen på forsiden af næsten alle landets aviser den 2. november 2004, at danske kvinder i gennemsnit føder 1,746 barn. At vi beviste med ren matematik for 1998, at dette stemte/stemmer langtfra, og alle de ansvarlige på Danmarks Statistik også har erkendt dette, er lige meget. Korrektioner findes bl.a. på: http://www.lilliput-information.com/economics/fertfr.html

Den fertilitet, som ministeren berettede om den 2. december 2004, var derimod den samlede for alle i gennemsnit blandt de, der føder i Danmark. Når vi et øjeblik bortser fra ministerens ringe informationsniveau, så er det altså ikke helt uden interesse at få oplyst om fødselstallets størrelse er påvirket af ikke-vestlige immigranterne, al den stund de fremmede de senere år fødte mellem en tredjedel og halvdelen af landets fødselsårgang og dermed var eneste kilde til befolkningsvæksten i landet. Danskerne fertilitet er ca. 1,2 , men der skal mindst 2,05 barn pr. kvinde til for blot at holde en stabil dansk befolkning. Danskernes fødselstal er så lavt, at antallet af danskere går en hel del tilbage med op imod 3/4 pct. pr. år, i disse år svarende til mere end 30.000 om året; men denne tilbagegang mere en opvejes af de fremmedes fødsler og indvandringen, så befolkningen samlet endog vokser.

Det sære var, at ingen kunne sige ministeren sagligt imod i bladene i december 2004, selvom spørgsmålet, som vi også måtte stille, netop var rejst af et andet folketingsmedlem. Det lugtede fælt. Vi måtte så behandle økonomiminister Bendt Bendtsens misinformation på: http://www.lilliput-information.com/economics/bendt.html og orientere det pågældende folketingsmedlem pr. e-post.

Det var det vi ikke skulle vide.

Vi så også, hvorledes både Integrationsministeren og en udlændingepolitisk ordfører i et angiveligt kritisk parti ikke kunne redegøre for forholdene uden at sammenblande måske ønsketænkning eller politiske propaganda med virkeligheden i 2002 og 2003, når det kom til antallet af nyindrejste ikke-vestlige og ej heller kunne redegøre betryggende for antallet af bevilgede statsborgerskaber: http://www.lilliput-information.com/economics/bimle.html og Sandhed og løgn. Vi har hele kommunikationen med daværende integrationsminister pr. e-post: E-brevveksling med Bertel Haarder

Korrigeret befolkningsregnskab efter 25 år

De erkender løgne om andre ting nu

Nyt registrerings- og optællingsystem

Alle du har kontakt med bør vide, hvilket spil de driver med os

Cand. oecon. Ebbe Vig,

den 23. januar 2005,

ajourført 22. september 2005

ajourført 8. juni 2006


For eksempel medregnes børnene i efterkommergruppen i 1. generation, hvorimod senere generationer af børn medregnes som danske og omtales nydanske. Men der er flere mere komplicerede detaljer, der gør opgørelsen upålidelig, blandt andet er begreberne videnskabeligt ikke i orden. Begreberne ”indvandrere” og ”efterkommere” fra 1991 er simpelthen ikke entydige.