Danmark

26. maj 2006

Irland og Fri Indvandring


Et ideologisk eksperiment, der også vil mislykkes i Irland.

På dansk og i EU har vi: https://danmark.wordpress.com/2006/05/22/eu-indvandring-og-ny-euro-afstemning/.

Notat melder 26. maj 2006:

160.000 østeuropæere arbejder i Irland

6 pct. af arbejdsstyrken i Irland.

[også oplyst den] 16. januar 2006

”Mens Irland indtil for få år siden var et udvandringsland, er der nu 160.000 indvandrere i landet, de fleste fra Østeuropa. Det slår sommetider gnister.

Af Sven Skovmand

Irland var et af de få af de gamle EU-lande der straks tillod fri indvandring af folk fra de nye medlemslande i Østeuropa. Og det er kommet til at præge landet, oplyser Ugebrevet A4, der udgives af LO, 9.1.2006.

160.000 østeuropæere arbejder i dag i Irland. Det svarer til 6 procent af den irske arbejdsstyrke, og halvdelen af østeuropæerne er ankommet efter maj 2004, hvor de fik fri adgang til landet.

For østeuropæerne er det en god forretning. Selvom den irske mindsteløn kun ligger på lidt over 50 kroner i timen, er den tre gange så høj som den løn, der betales i for eksempel Slovakiet.

Derfor udføres næsten al rengøring og alt arbejde på restaurationer og barer nu af folk fra Østeuropa.

Irerne protesterer

Men den hurtige indvandring har også skabt modstand blandt mange irere. De klager over at de fremmede arbejdere presser lønnen og skaber arbejdsløshed blandt irerne.

»Inden for mindre end et år vil vi sandsynligvis være vidne til seriøse sociale konflikter mellem uuddannede irske unge, der ikke kan få arbejde, og de polske atomforskere, primaballerinaer og hjernekirurger, som rengør toiletter på vores barer og hoteller,« skrev det førende irske dagblad Irish Times for nylig i en ledende artikel.

Og utrygheden kom ud i det åbne i slutningen af 2005, da det irske selskab Irish Ferries afskedigede 500 irske søfolk, der i årevis havde arbejdet på de populære personfærger mellem Irland og England.

Det førte til den største demonstration i Dublin i mange år.

Over 100.000 gik på gaden i protest mod selskabet… ”

LO Ugebrev fra 9/1 06 meldte bl.a.:

”…I 1980 var Irlands bruttonationalprodukt per indbygger blot 65 procent af gennemsnittet i EU-landene. Arbejdsløsheden var enorm – i enkelte dele af landet så høj som 80 procent – og irere flygtede i hobetal til især England og USA i jagten efter et arbejde og en højere levestandard. To årtier senere er alt ændret. I dag vender tusinder af irere tilbage til Irland for at tage del i det økonomiske opsving, der har sat tydelige spor på alt fra huspriser til restaurationsmiljøet.

Opsvinget har medført, at Irland med en bruttonationalindkomst per indbygger på mere end 31.000 euro i dag er blandt EU og verdens allerrigeste lande.

Også i 2006 forventes Irland at give resten af den vestlige verden baghjul på den økonomiske front. Afgørende for den fortsatte succes er imidlertid, at de irske og udenlandske virksomheder kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Og her spiller indvandringen fra de nye EU-lande en helt central rolle…”

DR-Teksttv: oplyser supplerende den 26. maj 2006, at af 112.000 der modtog irsk pas i 2005 var 65.000 polakker, 18.700 litauer, 9.200 slovakker, 4.500 tjekker, 9.300 letter.

Information om Danmark: oplyser i http://www.lilliput-information.com/velglob.html:

Irland havde i 1970 en produktion, der var halvt så stor som den danske – i dag er Irlands produktion pr. indbygger 10 pct. større end den danske.

I Irland var eksportindtægten i 2004 7,5 gange større end de offentlige overførslerne til ledige, udstødte og pensionerede. I Danmark var faktoren 1,95.

Kilde: http://www.cso.ie/statistics/expend_social_welfare.htm og http://www.cso.ie/statistics/botrade.htm

Danmark har større offentlige driftsudgifter end eksportindtægter. For hver krone eksportindtægt bruges 51 øre på overførsler og for hver krone eksport bruges 66 øre på offentlige driftsudgifter, mest overførsler og ansættelser.

Det ses uden videre, at eksportindtægterne, som vi gerne ville øge for at skabe større råderum for finansieringen på hjemmefronten, ikke forventes at vokse i samme takt som de offentlige driftsudgifter og de offentlige overførsler.

Eksporten bruges her kun som en indikator, og det er med den opstilling netop forholdsvis nemt at sammenligne hele gennemgangen med resultaterne i andre lande, der har gjort det bedre, f.eks. Irland, Island og Tjekkiet.

Irland har nu nogen af de laveste skatter i Europa efter omlægningen fra perioden før 1992-93, hvor irerne selv udvandrere i stor stil.

Se resultatet 2010: http://www.indexmundi.com/ireland/unemployment_rate.html