Det tyske folketal falder og aldringen tiltager

“…Demografiegipfel der Bundesregierung wird Kanzlerin Angela Merkel nun ihre Antworten auf das Doppelproblem geben. Unsere Berliner Redaktion konnte vorab Einblick nehmen in die internen Papiere der Kanzlerin. “Wege aus der Altersfalle” lautet die Überschrift der heutigen Titelgeschichte. jetzt lesen…”

HANDELSBLATT MORGEN BRIEFING : FRANKRIG MED KEDELIGE NØGLETAL

Godmorgen kære læser, skriver Handelsblatt fra Lübeck, Tyskland

Vores nabo Frankrig har set bedre dage: Dets andel af verdenshandelen er i de forgangne ti år faldet med en tredjedel. Alene den franske bilindustri har siden 2005 indskrænket produktionen med cirka 40%. I et internt papir fra økonomiministeriet, som vi er kommet i besiddelse af, bliver tilstanden skånselsløst analyseret. Grundene til tilbagegangen, der rækker fra overdrevne lønkrav til brandbeskatning, bliver ligeledes åbent nævnt. Vores Titelkompleks i dag “Berlin betegner Frankrig som problemtilfælde” skulle være pligtlekture for SPD og dets spidskandidater. Der lærer man: Den franske vej er en blind vej.   jetzt lesen

TILO SARRAZIN TALER (PÅ ENGELSK) I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET OM HVAD HAN SOM TYSKER FORSTÅR VED POLITISK KORREKTHED – TALEN I SIN HELHED

TILO SARRAZIN VED PRISUDDELINGEN I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET DEN 6. APRIL

First  of  all,  I  would  like  to  thank  you  for  giving  me  this  award,  which  I  have  gladly  accepted.  Until  2008,  I  did  not  concern  myself  very  much  with  freedom  of  speech.
In  my  career  as  a civil  servant,  board  member  and,  later  on,  politician  I  had  a  reputation of  being  outspoken.  But  that  concerned  mostly  my  professional  field  and  was  therefore accepted.

Everything  changed  with  an  interview  I  gave  in  September  2009  about  the  socioeconomic problems  of  Berlin  and  their  roots,  and  with  a  book  I  published  in  August  2010  under  the title  Deutschland  schafft  sich  ab  (Germany  abolishes  itself).
Its  main  conclusions  are:

– Germany  as  a  nation  is  doomed  by  its  demography.  The  low  and  stable  birth  rate  means  that  every  generation  is  35  percent  smaller  than  the  one  before.
– The  brightest  people  have  the  fewest  children.  And  for  this  reason,  intellectual  capacities  and  educational  achievements  in  Germany  will  shrink  even  faster  than  the  population.  This  is  no  danger  for  a  far  future;  the  process  is  in  full  swing  already.
– The  kind  of  immigration  that  we  have  in  Germany,  mostly  from  Islamic  countries  in  Africa  and  the  Middle  East,  does  not  solve  the  problems.  It  aggravates  them.  Reasons  for  this  are  the  Islamic  cultural  background  and  the  poor  average  educational  performance  of  these  groups,  which  is  far  below  the  European  average,  even  in  the  second  and  third  generation.

Those  conclusions  are  of  course  controversial  –  and  they  were  intended  to  be.
In  matters  of society  there  is  no  such  thing  as  an  absolute  truth.  And  I  am  the  first  to admit  this.
I had  expected  a  controversial  discussion.  But  nothing  had  prepared  me  for  the  public storm  that  broke  loose  upon  publication.
I  was  accused  of  advocating  biological  determinism  and  labelled  a  social  Darwinist,  a  racist, and  an  enemy  of  the  people  and  of  social  justice.
I  survived  morally  and  politically  because  of  the  enthusiastic  support  from  large  parts  of the  general  public.  The  new  media  were  very  helpful  in  that  regard.
In  this  case,  the  print  media  and  television  had  obviously  lost  their  monopoly  of interpretation,  and  it  was  plain  for  everybody  to  see.
Realising  this,  many  politicians  started  a  tactical withdrawal  from the debate.
In  the  course  of  events,  I  stepped  down  as  a  board  member  of  the  Deutsche  Bundesbank  –  but  not  before  I  had  been  formally  cleared  of  all  allegations  of  misconduct.
In  the  following  months,  I  thought  a  lot  about  the  controversial  reactions  to  my  book.  My  theory  is  as  follows:
The  code  of  conduct  in  a  society,  which  is  not  laid  down  by  law,  varies  over  time.  It  is  to  a  large  degree  implicit  and  not  subject  to  formal  –  or  even  openly  discussed  –  rules.  But  those  members  who  do  not  observe  it  run  the  risk  of  being  excluded  from  ‘the  good  society’.

The  mechanics  of  political  correctness
Having  and  expressing  the  ‘right’  set  of  opinions  about  certain  scientific,  social  and  political questions  is  an  important  part  of  this  code  of  conduct.
Most  people  want  to  observe  the  prevailing  code  of  conduct  but,  being  busy  with  jobs and  families,  they  have  no  informed  opinion  of  their  own  on  most  matters.

So  they  think  and  believe  what  the  media  say  they  should  think  and  believe.  Politicians,  on the  other  hand,  form  their  understanding  of  public  opinion  by  consuming  the  media.  Most of  them  sincerely  believe  that  voters  think  what  the  media  write  or  say.
Media  are  made  by  people,  and  media  people  recruit  themselves  in  a  process  of  self-­ selection,  much  as  lawyers,  doctors  or  engineers  do.  Polls  show  that  media  people  mainly  listen  to  other  media  people.

Endorsed  by  this  self-‐selection,  media  people  on  the  whole  have  a  set  of  opinions  that tends  to  be  on  the  left  side  of  mainstream  society.  I  don’t  say  this  is  a  bad  thing.
But  I  think  that  this  partly  explains  the  mindset  of  political  correctness.   
Most people  shy  away  from  saying  or  even  thinking  anything  that  is  perceived  to  be politically  incorrect.

So  the  mechanics  of  political  correctness  prevent  the  expression  of  dissenting  opinions, notwithstanding  the  formal  freedom  of  speech.
It  even  stops  the  generation  of  incorrect thoughts.

The prevailing  themes  of  political  correctness  are  deeply  ingrained  in  the  (to  some  degree unconscious)  mindset  of  the  political  class  and  the  media.  Reflecting  on  the  reaction  to  my book,  I  identified  13  themes  which  constitute  the  main  body  of  political  correctness  in Germany.  My  book  violated  every  single  one  of  them.

A list  of  political  correctness  in  Germany
Here  is  the  list  of  political  correctness  in  Germany.  I  think  the  list  describes  the  truth  but it  takes  some  irony  or  humour  to  understand  it  fully.  The  problem  lies  not  in  any  single item  on  this  list  but  in  their  combination  and  rigid  application  to  political  thinking:

1.   Inequality  is  bad,  equality  is  good.
2.   Secondary  virtues  like  industriousness,  precision  and  punctuality  are  of  no  particular  value.  Competition  is  morally  questionable  (except  in  sports)  because  it  promotes  inequality.
3.   The  rich  should  feel  guilty.  Exception:  Rich  people  who  have  earned  their  money  as athletes  or  pop  stars.
4.   Different  conditions  of  life  have  nothing  to  do  with  people’s  choices  but  with  the  circumstances  they  are  in.
5.   All  cultures  are  of  equal  rank  and  value.  Especially  the  values  und  ways  of  life  of  the  Christian  occident  and  Western  industrialised  nations  should  not  enjoy  any  preference.  Those  who  think  differently  are  provincial  and  xenophobic.
6.   Islam  is  a  religion  of  peace.  Those  who  see  any  problems  with  immigration  from  Islamic  countries  are  guilty  of  Islamophobia.  This  is  nearly  as  bad  as  antisemitism.
7.   Western  industrialised  nations  carry  the  main  responsibility  for  poverty  and  backwardness  in  other  parts  of  the  world.
8.   Men  and  women  have  no  natural  differences,  except  for  the  physical  signs  of  their  sex.
9.   Human  abilities  depend  mainly  on  training  and  educations;  inherited  differences  play  hardly  any  role.
10.   There  are  no  differences  between  peoples  and  races,  except  for  their  physical  appearance.
11.   The  nation  state  is  an  outdated  model.  National  identities  and  peculiarities  have  no  particular  value.  The  national  element  as  such  is  rather  bad;  it  is  at  any  rate  not  worth  preserving.  The  future  belongs  to  the  world  society.
12.   All  people  in  the  world  do  not  only  have  equal  rights.  They  are  in  fact  equal.  They  should  at  least  all  be  eligible  for  the  benefits  of  the  German  welfare  state.
13.   Children  are  an  entirely  private  affair.  Immigration  takes  care  of  the  labour  market  and  of  any  other  demographic  problems.

The core of the problem

So  far  the  list.  In  this  condensed  form  it  sounds  like  a  joke.
But  it’s  not  a  joke.  These  are  the  hidden  axioms  of  the  prevailing  political  mindset  in Germany  (and  probably  elsewhere)  as  I  see  them.   Every  item  on  the  list  has  a  high emotional  value  for  those  who  believe  in  it.

The  core  of  the  problem  is:  Partly  moral  und  partly  ideological  attitudes  are  taken  at  face value  and  mixed  up  with  reality.
It  is  a  permanent  task,  I  am  afraid,  to  sort  that  out.

It  makes  me  faintly  optimistic  though  that,  after  all  the  turmoil,  I  am  still  morally  alive  and not,  as  a  person  and  an  author,  ignominiously  buried  and  forgotten.  That  had  certainly been  the  intention  of  the  vast  majority  of  the  political  and  the  media  class.  But,  for  once, the  general  public  publicly  disagreed.
This,  in  itself,  is  a  matter  of  satisfaction  not  only  for  me  but  for  many  people  in  Germany.

The second book

Quite  interesting  was  the  experience  with  my  second  book  “Europa  braucht  den  Euro nicht”,  which  was  published  in  May  2012.
In  this  case,  nobody  could  deny  that  I  am  an  expert  on  the  matters  I  wrote  about.

So they  doubted  –  again  –  my  motives  and  tried  to  discover  right-­‐wing  or  populist elements in  the  book.
This  proved  impossible.  The  historical  reasoning  was  sound. The  economic  reasoning  that  I  applied  was  mainstream  and  adhered  to  strict  logic.
My  warnings  and  misgivings  were  proven  true  time  and  again  by  the  actual  events.  So they  tried  to  “todsch”  the  book  (that  word  is  derived  from  the  German  “totschweigen”).  I often  found  my  arguments  in  print  while  the  source  was  not  mentioned.  But  even  this  was only  partly  successful.
The  book  sold  200.000  copies  und  took  in  2012  the  ninth  place  on  the  bestseller  list  for  nonfiction.

When  I  speak  of  “they”,  I  don´t  mean  the  media  as  a  whole,  but  about  seventy  percent of  them.  The  problem  is  not,  that  “they”  disagree.
I  love  disagreement,  It  is  the  salt  of  every  enlightening  discussion.  And  I  would  be  totally bored,  if  I  had  not  to  struggle  with  disagreement  and  opposing  views.
But  “they”  avoid  the  exchange  of  arguments.

They  don´t  even  read  or  listen  carefully,  if  at  all.  They  try  to  get  to  you  on  a  personal level  –  by  doubting  your  motives,  by  mocking  your  habits,  your  looks,  your  attitude  to  life. The  ultimate  aim  is  defamation.

They  try  to  instill  the  fear  of  isolation  in  all  those  who  might  support  you  and  speak  out for  you  and  your  cause.
And  one  has  to  admit,  it  works  –  at  least  partly:  Most  people  hate  to  expose  themselves in  controversial  matters,  even  the  honest  und  good  hearted  ones.
So,  those  “who  go  with  the  flow”,  get  easily  the  upper  hand  and  dominate  the  climate  of public  opinion.
This  is  nothing  new.  It  has  always  been  this  way.
It  is  part  of  human  nature  to  try  not  to  fall  out  with  the  moods,  the  habits  and  the opinions  of  those  social  groups  –  formal  or  informal  –  of  which  they  feel  they  are  part.
But  it  is  important  that  those  who  disagree,  are  given  space  –  in  a  literal  and  a  moral  sense  –  to  develop  and  present  their  views  free  of  sanctions  of  any  kind.

Each  and  every  progress  in  social  affairs,  in  science,  in  culture,  even  in  fashion  –  starts  with  the  disagreement  of  a  minority.
So,  let  us  encourage  the  expression  of  all  kinds  of  disagreements  –  with  two  exceptions: The  right  (1)  to  express  your  views  and  (2)  to  be  the  master  of  your  course  in  life should never  be  challenged.
Not,  at  least ,  in  a  free  society.

 

RAUS AUS DEM EURO, REIN IN DEN KNAST

Quelle: http://info.kopp-verlag.de/hintergruende/deutschland/christine-ruetlisberger/kluge-koepfe-als-staatsfeinde-wie-politik-und-medien-euro-kritiker-bekaempfen.html

“…Die Intelligenz war gegen den Euro, die Dummheit dafür. Und dann kam es Schlag auf Schlag.

Die Schwarzseher und Euro-Pessimisten von gestern sind die Realisten von heute. Das ist die wichtigste Erkenntnis dieses brandneuen Buches Raus aus dem Euro – Rein in den Knast von Udo Ulfkotte. Die Euro-Kritiker hatten den Mut, gegen den Zwangsumtausch von D-Mark und Schilling in die Einheitswährung aufzustehen, wo Politiker stur sitzen blieben. Und sie haben gesprochen, wo Politiker schwiegen. Sie haben »Nein« gesagt, wo Politiker »Ja« sagten. Sie haben innegehalten, wo Politiker mitliefen. Ungeachtet eventueller schmerzhafter Folgen haben sie Courage gezeigt und tapfer gegen die politische Korrektheit gekämpft…”

I al beskedenhed: Vi forudså udviklingen med euro, fordi vi vidste hvad vi skrev om euro, før den indførtes:

[In aller Bescheidenheit: Wir sahen die Entwicklung des Euro, weil wir wussten, was wir über den Euro schrieb vor der Einführung:]

http://www.lilliput-information.com/economics/eurom.html (English)

http://www.lilliput-information.com/economics/euromm.htm (English)

http://www.lilliput-information.com/economics/euro.html (dansk)

Der mange andre meget vægtige advarsler: 12. februar 1998 meldte 154 økonomiprofessorer i Tyskland helt på linie med Information om Danmarks oplysninger fra 1996, at Euro-projektet som det agtes gennemført er aldeles udsigtsløst. Yderligere kapitalflugt, høj rente, mere arbejdsløshed og hyper-inflation er resultaterne.

[Es gab viele andere sehr ernste Warnungen: 12 Februar 1998 berichteten 154 Wirtschaftsprofessoren in Deutschland völlig im Einklang mit Informationen über Dänemark 1996. Der Euro-Projekt, wie es beabsichtigt ist, umgesetzt werden völlig sinnlos. Weitere Kapitalflucht, hohe Zinsen, mehr Arbeitslosigkeit und Hyperinflation sind die Ergebnisse]

München 30.03.2013: PROTEST MOD STORMOSKÉ – PLANER I MÜNCHEN

Protest gegen den Bau des ZIEM

Australien, das selbe

MORDFORSØG PÅ TYSK LOKALPOLITIKER OG MARTIN KRASNIKS SKANDALE-INTERVIEW I DR-TV MED OFFERET LARS HEDEGAARD

Bemærk, hvorledes dansk DR-tv-mediet behandler en tilsvarende hændelse i interview 17. marts med offeret for mordforsøg Lars Hedegaard; intervieweren er Martin Krasnik i Deadline:

 

Germany vs. Radical Islamists

From: http://www.gatestoneinstitute.org/3625/germany-radical-islamists

“More recently, Salafists have issued death threats against German politicians, including German Chancellor Angela Merkel. “The groups aim to change our society in an aggressive belligerent way so that democracy would be replaced by a Salafist system, and the rule of law replaced by Sharia law.” — Hans-Peter Friedrich, Ministry of the Interior, Germany…”

BERLIN-KREUZBERG I FLAMMER, 1000 BETJENTE BLEV SAT IND – det skal vi ikke vide noget om

‘Jeg så ikke lige TV reportagen fra Berlin i de danske nyheder’. Til gengæld fik jeg oplyst at nu er det fedt at være lidt tyk, hvor det for en uge siden var fedt at være tynd.

Fra: http://www.zukunftskinder.org/?p=38486

Brosten, brændende biler og Bengalsk Ild. Ødelæggelser udført af 650 venstreekstremister i Berlin-Kreuzberg lørdag aften. For at få magt over tingene var omkring tusind betjente indtil de tidlige morgentimer sat ind. Venstreradikale grupper havde givet opråb til den uanmeldte aktion, som skulle rette sig mod hjemsendelse af flygtninge. En såkaldt aktionsbuket meddelte fortsatte aktioner til den kommende uge ved den europæiske politikongres samme sted.

———————-

Vi fik også før og efter nyhederne de fire vejrudsigter, især om vejret, som det har været. Derudover var der de evindelige repriser og en række bekræftelsesinterviews om dette og hint fra meningsmaskinen…Man kunne vel ikke forestille sig at aktionens parole i Berlin gjorde det umuligt at bringe en reportage herom.

Kl 16: TV2 News: “Alt slået fejl i Wollsmose de seneste 10 år”, melder en kommunal ansvarlig i Odense. Den bliver vist ikke gentaget andre steder. Hvad var nu det?!!

NEDGANG OVER HELE LINIEN – DER ER KUN ÉN LØSNING – OG DEN ER IKKE POLITISK HVIS VI SKAL OVERLEVE

Euro-zonens 17 lande havde i gennemsnit en nedgang i bruttonationalproduktet i 4. kvartal 2012 på 2,3% omregnet til årsbasis. Spaniens faldt på 2,8% på årsbasis, Italien med 3,7 og Tyskland med 2,3%.

Vi kan ikke sikkert fastslå om disse nedgangstal tager højde for den samtidige inflation, højest sandsynligt skal nedgangene øges med 2-3 procentpoint for at være realnedgange, fordi ulykkerne sædvanligvis forsøges kamoufleret. Faktum er nedgang i hele Euro-zonen.

To meget betegnende indikatorer for såvidt angår Italien: Et fald i salget af biler med 18% i 2012 og byggeriet gik ned med 26% de seneste 5 år, og reducerede antallet af jobs i byggeriet med 360.000.

Vi konstaterer at både forudsigelserne for 2012 og for 2013 i mainstream-medierne var/er alt andet end realistiske.

Troen på de såkaldte oppustende eksperimenter fra politikerside, som den ene halvdel hvis ikke flere af disse ledende tror mest på, fører ikke til noget, der gavner. Kapitalen forlader Europa eller placeres i statsgældspapirer, fordi produktiv virksomhed – især ikke den lavtlønstunge  – ikke kan skabe sorte tal på bundlinien i virksomhederne.

Der er to muligheder:

1. Man bliver ved med at udstede betalingsmidler og når til en galloperende inflation, i hvert fald indtil videre med fortsat nedgang – inflation og nedgang følges pænt ad et langt stykke af vejen har virkeligheden vist for ikke ret mange år siden, uden det trængte ind på de rette steder. De to ting man i bedste fald vil tilstræbe kan ikke nås ad den vej: Skabe nye indkomster og beskæftigelse og samtidig gøre kål på statsgælden. At udstede flere betalingsmidler og/eller fremelske mere indenlandsk forbrug gør ondt værre.
2. Man kan gribe om realøkonomien, men det kræver velovervejet handling. Målet kunne være tilstrækkelig afkastgivende produktion og beskæftigelse til at vi kan finansiere vort forbrug. Det bliver der kun, hvis skatterne og afgifterne nedsættes  mindst lige så meget og samtidig med lønningerne i de virksomheder, der er udsigt til vil kunne drives i Europa fremover. Samtidig skal der ske en omfattende depreciering (nedskrivning alle af værdiangivelser for formuegenstande herunder ejendomme). Produktionsomlægningen kræver en total omkalfaltring af alt om uddannelserne og af erhvervslivet.

Ingen af ulykkerne er kommet til os som meteor-nedslag. Politikerne har bevidst trukket de korteste strå, fordi der kun fandtes korte strå for den type politikere, der kortsigtet kun har ønske om eget genvalg. De er i absolut flertal, og skulle det knibe bestemmer partiet alt.

Statsgæld og inflation findes under alle samfundsformer, hvis man lader stå til og bruger los. Man er så tilbøjelig til at glemme, at alt som ikke sælges frit, i langt de fleste tilfælde er forbrug, fordi pengene til betalingen herfor kun kan hentes ved tvangsudskrevne skatter og afgifter hos dem, der skal bruge de samme midler som kapital til at etablere og holde den produktionen i gang, der er eneste kilde til det samlede forbrug, såvel privat som offentligt. Henter man dem uanset, går produktionen i stå.

Valget af den fælles obligatoriske mønt var ikke det eneste skæbnesvangre valg. Men den var nogenlunde det dårligst tænkelige middel mod krisen, som politikerne forud havde sikret ville komme:
1999: Euro

I SERIEN: NYE ALLIANCER

“Et marxistisk system kendetegnes ved at det skåner de kriminelle

og kriminaliserer de politiske modstandere” Alexander Solsjenitsyn

 

Dukkehuset Tyskland: Voldtægter og drab næsten uden at ifalde straf:

 

“Man kan i dag i Dukkehuset Tyskland voldtage og dræbe uden at ifalde straf, man skal bare finde ‘en dommer’, der nok af navn er det, men som med garanti ikke dømmer med rygdækning i befolkningen, og dem er der rigeligt af overalt i landet. Når landet engang er brudt sammen, så vil de forhåbentlig ved Nürnberg 2.0 selv sidde på anklagebænken og retfærdigggøre sig. Indtil da er ret og retfærdighed i Dukkehuset Tyskland fortsat to fuldstændig forskellige ting.

TYSKLAND: Hvad med at prøve sandheden – Giv os D-marken tilbage

Quelle: http://www.kopp-verlag.de/Gebt-uns-unsere-D-Mark-zur%26uuml;ck%21-.htm?websale8=kopp-verlag&pi=928300&rdeocl=1&rdetpl=productpage_A&rdebox=box4

“Wie wär’s mal mit der Wahrheit?
Was beim Euro-Crash wirklich auf Sie zukommt

Die Mehrheit der Deutschen will wieder die D-Mark zurück. Rund sechzig Prozent bekunden jedenfalls bei repräsentativen Umfragen, kein Vertrauen mehr in den Euro zu haben. Die D-Mark stand über viele Jahrzehnte für den Wiederaufstieg nach dem Zweiten Weltkrieg, für Stabilität, für Wirtschaftswachstum und vor allem für Wohlstand. Millionen Menschen trauern ihr inzwischen nach. Denn die Versprechungen der Politiker, nach denen der Euro ebenso stabil sein werde wie einst die D-Mark, haben sich in Luft aufgelöst.

In diesem Buch erfahren Sie, wie die Deutschen, die den Euro nicht wollten, von den Politikern getäuscht und belogen wurden. Fünf renommierte Fachleute beantworten die wichtigsten Fragen zum absehbaren Crash der Fehlkonstruktion »Euro«:

Professor Karl Albrecht Schachtschneider untersucht die Rechtsstaatlichkeit der Euro-Rettungspolitik. Er kommt zu einem Schluss, der als Weckruf zu verstehen ist: Die Euro-Rettungspolitik ist ein milliardenschweres Unrecht, das gegen Verträge und die Verfassung verstößt. Die Rechtswidrigkeit gleicht einem Staatsstreich der politischen Klasse und jeder Deutsche hat nicht nur das Recht, sondern angesichts des Staatsstreiches die Pflicht, Widerstand zu leisten. Wenn die Bürger zusehen, wie die politische Klasse fortgesetzt und folgenlos geltendes Recht bricht, erschüttert diese Staatsstreichpolitik die Grundfesten der Demokratie.

Professor Wilhelm Hankel liefert ein flammendes Plädoyer für den Erhalt der deutschen Marktwirtschaft und des deutschen Wohlstandes. Der Euro hat Deutschland zum Zahlmeister Europas gemacht. Doch jetzt droht uns selbst die Pleite. Der renommierte Währungsexperte widerlegt die Mär, Deutschland sei der größte Profiteur der Währungsunion.

Dr. Bruno Bandulet beleuchtet den Euro im Spiel der Geopolitik. Er deckt die Hintergründe auf und rechnet mit den Schuldigen ab. Wie kam es dazu, dass Helmut Kohl die Deutsche Mark opferte und die Bundesbank entmachtet wurde? Welche Rolle spielt die amerikanische Hochfinanz im Währungskrieg zwischen Dollar und Euro?

Dr. Udo Ulfkotte zeigt die umfangreichen Medienmanipulationen und Falschmeldungen auf, mit denen die Bürger vom Euro überzeugt werden sollen. Die Bundes-regierung schreibt deutschen »Qualitätsjournalisten« vor, was berichtet und was auf keinen Fall gemeldet werden darf. Ulfkotte warnt für den Fall des Euro-Crashs vor bürgerkriegsähnlichen Unruhen. Von der Öffentlichkeit unbemerkt werden jetzt überall in Europa Sondereinsatzkräfte darauf vorbereitet, erwartete soziale Proteste mit Gewalt niederzuschlagen.

Professor Bernd-Thomas Ramb zeigt, dass eine Währungsreform in naher Zukunft immer wahrscheinlicher wird, und gibt konkrete Hinweise, wie Sie sich auf den kommenden Zusammenbruch unserer Währung solide vorbereiten können. Er hat sogar die Wahrscheinlichkeit errechnet, wann sich die Währungsreform ereignen wird!..”

Professor, Dr. Wilhelm Hankel in interview

 

ROSA LUXEMBURG SPUKT IN MÄNNLICHEM ERSCHEINUNG: Formanden for det tyske institut for økonomiforskning vil have inflation

Nyhedsbureauet Daph skriver det et sted:

 

Formanden for det tyske institut for økonomiforskning agiterer for

lønforhøjelser i Tyskland

 

Weihnachtzeit und Gespenster:

Vorstandvorsitzende des Deutschen Institut für Wirtschaftforschung (DIW) GERT WAGNER wirbt deutschen Lohnerhöhungen in Deutschland.

Tyskland skal have mere inflation af hensyn til skrantne kunstvalutaen Euro, og desuden ‘lever Tyskland under sit niveau’. Vi mener at Tyskland netop som vi lever over niveau og har gjort det alt for længe. Det er noget med at indtægter er lige så vigtige som udgifter ohne Monoply-Geldscheine. Derfor statsgælden.

Mehr Statsverschuldung, mehr Inflation, mehr Arbeitslosigkeit.

Bald kommt Karl Liebknecht zu

Das ist aber nicht Wirtschaftsforchung. Es muss ein Abenteuer sein, aber ganz sicher ein Trauerspiel.

supplement 1

supplement 2