http://www.danielpipes.org/blog/2013/04/lessons-from-the-fbi-most-wanted-terrorist-list
30. april 2013
HANDELSBLATT MORGEN BRIEFING : FRANKRIG MED KEDELIGE NØGLETAL
Godmorgen kære læser, skriver Handelsblatt fra Lübeck, Tyskland
Vores nabo Frankrig har set bedre dage: Dets andel af verdenshandelen er i de forgangne ti år faldet med en tredjedel. Alene den franske bilindustri har siden 2005 indskrænket produktionen med cirka 40%. I et internt papir fra økonomiministeriet, som vi er kommet i besiddelse af, bliver tilstanden skånselsløst analyseret. Grundene til tilbagegangen, der rækker fra overdrevne lønkrav til brandbeskatning, bliver ligeledes åbent nævnt. Vores Titelkompleks i dag “Berlin betegner Frankrig som problemtilfælde” skulle være pligtlekture for SPD og dets spidskandidater. Der lærer man: Den franske vej er en blind vej. 
jetzt lesen
29. april 2013
MARXISME: ET SAMFUND DER SKAL OPLØSES I SIN GRUNDVOLD BRUGER VORES SKOLE, MED MARXISMEN INDFØRT BRUGES DEN KINESISKE MODEL
Når du fra kl. 20.00 i aften på DRTV1 har set sammenligninger mellem den danske folkeskoles 9.z mod den kinesiske, så bør du læse linkene på dette indlæg. Glade, harmoniske og lykkelige børn siger de er målet med kundskaberne i anden og tredje prioritet. Vore elever er det ikke hensigten at gøre til produktive mennesker, hører vi. Én ting er gældende overalt i Vesten, hvor denne deroute synes at præge skoleforholdene, forbruget er i top, forbruget af alt. Derimod, det der alene befordrer produktionsmuligheder i Vesten – i særdeles i Danmark – skal vi samtidig nedprioritere på trods af sågar både en historisk hidtil uset international konkurrence og en overhængende aldring, indtil omdannelsen af børnene/eleverne er nået det endelige mål….
Den blå betænkning & U90 – kommenteret af Søren Krarup
Tiden og Skolen: Børge Diderichsen
Henning Fonsmarks banebrydende bog ‘Kampen mod kundskaber’
Forord s.9
I: Den grimme ælling – og svanerne s.15
II: Opgøret med den sorte skole s.29
Det viser sig at betyde, at skolen ikke længere vil tage ansvar
III: Det metafysiske barn s.38
At gå »tilbage til naturen« – at gå tilbage til »ligheden«
IV: Skolen – et spejl af kapitalismen s.55
Den politiske radikalisering af dansk skoledebat
V: Den moderne, pietistiske skole s.70
Debatten om en formålsparagraf, der aldrig blev lov, men som røbede sandheden om fremtidens skole
VI: Religionskrigen om enhedsskolen s.85
Den politiske kamp mod niveaudeling, karakterer og prøver
VII: Fagenes vagtparade s.101
Fra 1960 til 1994 forsvandt de præcise krav om kundskaber fra skolens læseplaner
VIII: Det samfundskritiske barn s.117
Forældre og skole begyndte at gå fejl af hinanden
IX: Læreren, der forsvandt 130
Som en logisk konsekvens af »barnet i centrum« kom lærerne i periferien, og nu er de på vej helt ud af cirklen
X: Skolens myndighed s.146
– de uafklarede forestillinger om undervisning som et tvangsmiddel, og om magt kontra faglig myndighed
XI: Et dansk kernepensum s.158
En undervisningsmæssig tillægsgevinst, der ikke får lov at blive udtrukket
Efterskrift s.169.
Skolen er gået bag af dansen – med adgang til at læse hele historien bag
Seminariernes deroute: http://danmark.wordpress.com/2011/03/14/seminariernes-deroute/
Danmarks placeringer i seneste PISA-undersøgelse 2009: læsning: 24. plads, matematik: 19. plads, naturfag og teknik: 26 plads
De behøver ikke bevæge sig til Kina for vise os noget, der i hvert fald virker bedre. Finland har meget fin score i PISA-undersøgelserne (2. og 3. pladser efter kineserne). Selvfølgelig vil der ikke være så mange undskyldninger for Den danske Folkeskole, hvis sammenligningen foretoges med Finland.
Grundskolen og gymnasiet: kompetencerne er livstruede: http://danmark.wordpress.com/2011/03/13/grundskolen-gymnasiet-kompetencerne-livstruet/
Reformpædagogik og kvindekamp er altoverskyggende helt nedefra i uddannelsessystemet
De små korte er farlige at kombinere:
JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006: Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”
Formanden for gymnasiernes rektorforeningen Peter Kuhlmann bekræftede 9. april 2006: “…at den nylige gymnasiereform ikke har lokket flere i gymnasiet til at vælge de naturvidenskabelige fag. Det skyldes mangel på velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i Folkeskolen…” Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.
Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene. Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning”.
11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af de, der underviser i fagene naturfag og teknik.
Det er ikke meget bedre længere fremme i uddannelsessystemet:
I Weekendavisen leverede litteraturvidenskabsstuderende Leander Møller Gøttcke for nylig efter fem års studier på Københavns Universitet en illustrerende beretning om det faglige niveau og eksemplificerer med, at han blev ringet op af en tredjeårs danskstuderende, som han har kendt siden barndommen: “Hun ville stille mig et par spørgsmål, inden hun skulle til eksamen, blandt andet om, hvorvidt Kierkegaard var kristen. Da jeg spurgte, om hun nogensinde havde læst noget af Kierkegaard, svarede hun uden skam, at det ville hun helst undgå, hvis hun kunne.”
Nekrologen over tiden:
The time is characterized by form without contents
In addition
Praeterea censeo….
NO CLIMATE CHANGE CAUSED BY MAN
Link: 
Shown as clear as the day in 2007 (click at the arrow above)
Supplement: http://danmark.wordpress.com/2010/07/06/kejserens-nye-klaeder-af-h-c-andersen-1837/
27. april 2013
HISTORISK BIDRAG: INDVANDRER-UDGIFTERNE, DE POLITISK KORREKTE, DE SÅKALDT POLITISK UKORREKTE OG POLITISK UKORREKTE : NOGEN KAN IKKE REGNE!
Historisk bidrag:
INDVANDRER-UDGIFTERNE: 15,7, 18 eller godt 100 mia. kr. pr. år siger
de politisk korrekte og de såkaldte politisk ukorrekte
“Minister (Karen Hækkerup) vil ikke igangsætte nye beregninger af, hvad indvandring koster samfundet. Tal fra 2010 er brugbare. I 2010 udgjorde indvandring fra ikke-vestlige lande en underskudsforretning for det danske samfund på 15,7 milliarder kroner…”
Et kendt dansk støtteparti mente indvandrerudgifterne udgjorde 30 mia. kr. i 2001. Dette resultat hævdede partiet dengang, at det var kommet til sammen med Danmarks Statistik. 15. maj 2012: http://www.df-randers.dk/baggrund/Indvandringens%20omkostninger.pdf hævdede samme parti (uden nogen dokumentation), at indvandrerudgifterne havde passeret 100 mia. kr. Én ting er partistøtten til mere end angiveligt en tredobling af indvandrerudgifterne på 10 år (fra 30 til 100 fra 2001 til 2011), en anden manglende evne til at fatte forholdsregning. Den var guf for kvikke, talmindede 12-13 årige i 1950′erne og begyndelsen af 1960′erne.
- og endda uden dokumentation; udgifterne bliver paradoksalt nok i første kommentar til Viby Mogensens artikel i Berlingske til 180 mia. kr. uden at nogen retter det, end ikke forfatteren til artiklen Gunnar Viby Mogensen, der måske godt kan savne lidt falsk reklame. Og på Kathrine Lilleørs blog i samme blad ædes de randusianske 100 mia. kr., ganske vist uden talangivelser direkte i indlægget og dermed så udpræget klerikalt som fuldt acceptabelt (ligeledes uden dokumentation og uden kontrolmulighed). Det tilsyneladende storudgifts-prægede anslag med 100 mia. kr. pr. år er udeladt i indlægget, da det ikke klæder de 15,7 mia. kr. for samme udgiftspost. Men opregningen er både nævnt og accepteret, som vi læser Lilleør i sit referat, naturligvis, og godkendt også af de kommenterende på den gode tones blog. De kommenterende har ligeledes valgt at tro på randusianeren til erstatning for logikken. De sidste nævner netop de 100 mia. kr., måske på passende beregning. Hvor sødt i så fald. Danmark er en lille politisk korrekt hønsegård med såkaldt ukorrekte høns og også politisk ukorrekte høns …. de sidste i bur inde i hønsegården for en sikkerheds skyld.
Ingen højere? Jo!
Mit bidrag til immigrantudgifts-beregningen på den nemme og sikre måde; jeg er ikke politisk ukorrekt på skrømt:
De danske immigrant-udgifter vedr. ikke -vestlige i 2010 (MED dokumentation)
Ønsker du lidt uddybning inden du går til den simple forholdsregning på velfærdsbudgettets samlede udgifter, 2010:
J. E. Vig, 27. april 2013
IMMIGRATIONS-ØKONOMIEN, CENTRAL I NORGE MED ENDOG LANGT BEDRE BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER, MEN TOTALT NEDPRIORITERET I DANMARK PR. MINISTERKOMMANDO
Norge: http://www.rights.no/2013/04/fra-tell-ikke-meg-til-han-som-teller/
Adm. direktør i Statistisk Sentralbyrå, Norge, Hans Henrik Scheel. Hans store bekymring for tiden er indvandringens betydning for norsk økonomi. Og selv LOs cheføkonom, Stein Reegård, er begyndt å tælle. Reegård mener det er åbenbart at indvandringen reducerer produktiviteten og giver øgede lønforskelle. Han advarer også mod fremvæksten af et nyt tjenerskab.
Norge officielt: http://www.rights.no/2013/04/ny-innvandringsrekord-igjen-2/
1.1.2013 boede 710.465 indvandrere og norskfødte med indvandrerforældre i Norge. Det er en vækst på 55.300 personer i løbet af 2012.
Norge reelt:
Pr. 1. januar 2012 viste real-modellen herfra 792.139 af udenlandsk oprindelse svarende til 15,9 procent af folketallet i Norge. Således nærmere 847.439 pr. 1.1.2013.
Danmark officielt: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere.aspx
1.1.2013 boede 600.674 med udenlandsk baggrund, d.v.s. indvandrere og efterkommere (hvad de så end vil sige) i Danmark. Det er en vækst på 20.213 i løbet af 2012.
Danmark reelt:
Pr. 1. januar 2012 viste real-modellen herfra 735.924 af udenlandsk oprindelse svarende til 13,2 procent af folketallet i Danmark. Således 771.975 (13,8%) 1.1.2013.
“Minister (Karen Hækkerup) vil ikke igangsætte nye beregninger af, hvad indvandring koster samfundet. Tal fra 2010 er brugbare. I 2010 udgjorde indvandring fra ikke-vestlige lande en underskudsforretning for det danske samfund på 15,7 milliarder kroner…”
Et kendt dansk støtteparti mente indvandrerudgifterne udgjorde 30 mia. kr. i 2001. Dette resultat hævdede partiet dengang, at det var kommet til sammen med Danmarks Statistik. 15. maj 2012: http://www.df-randers.dk/baggrund/Indvandringens%20omkostninger.pdf hævdede samme parti (uden nogen dokumentation), at indvandrerudgifterne havde passeret 100 mia. kr. Én ting er partistøtten til mere end angiveligt en tredobling af indvandrerudgifterne på 10 år (fra 30 til 100 fra 2001 til 2011), en anden manglende evne til at fatte forholdsregning. Den var guf for kvikke, talmindede 12-13 årige i 1950′erne og begyndelsen af 1960′erne.
Allerførst må vi have betragtninger fra Norge, 10. maj 2011: http://www.nho.no:80/article23322.html
Næringslivets Hovedorganisasjon i Norge har udsendt en pressemeddelelse, som er en bombe under oplysningerne om, hvad de danske udlændingeomkostninger officielt skulle være. Disse er et par gange i danske rapporter blevet anslået til under 20 milliarder årligt. Nordmændene har nu for Norges vedkommende regnet sig frem til ca. 60 milliarder n.kr.
Det er besynderligt al den stund, at fødte i Norge og naturaliserede givet ikke medregnes officielt (alene dette viser at 60 mia. n. kr. end ikke er nok), som det er kutyme i det meste af Vesten. Dertil kommer at det absolutte antal immigranter i Norge er kun lidt større end her i landet, og de er meget oftere i arbejde i Norge, end tilfældet er her. På den baggrund må man spørge om Norsk Arbejdsgiverforening regner bedre end den danske stat?
Vort svar: Der er ligesom lidt forskel på 15,7 mia. kr. og ca. 60 mia. kr. Og end ikke 100 mia. kr. fra et støtteparti er ikke meget bedre; det er endnu værre, og så såre enkelt at begribe, når du i stedet for at opregne udgiftsposterne (hvoraf de fleste søges skjult for offentligheden) netop forholdsregner på de samlede velfærdsudgifter på grundlag af det offentliges egne informationer:
- og endda uden dokumentation; udgifterne bliver paradoksalt nok i første kommentar til Viby Mogensens artikel i Berlingske til 180 mia. kr. uden at nogen retter det, end ikke Mogensen, der måske godt kan savne lidt falsk reklame. Og på Kathrine Lilleørs blog i samme blad ædes de randusianske 100 mia. kr., ganske vist uden talangivelser direkte i indlægget og dermed så udpræget klerikalt som fuldt acceptabelt (ligeledes uden dokumentation og uden kontrolmulighed). Det storudgifts-prægede anslag med 100 mia. kr. pr. år udelades, da det ikke klæder de 15,7 mia. kr. for samme udgiftspost. Men opregningen er både nævnt og accepteret, som vi læser Lilleør i sit referat, naturligvis, og godkendt også af de kommenterende på den gode tones blog. De kommenterende har ligeledes valgt at tro på randusianeren til erstatning for logikken. De sidste nævner netop de 100 mia. kr., måske på passende beregning. Hvor sødt i så fald. Danmark er en lille politisk korrekt hønsegård med såkaldt ukorrekte høns og også politisk ukorrekte høns …. de sidste i bur inde i hønsegården for en sikkerheds skyld.
Ingen højere? Jo!
De danske immigrant-udgifter vedr. ikke -vestlige i 2010 (MED dokumentation)
Og tænk, Norge har mere end det dobbelt tilgode til sammenligning med
hvad den danske stat skylder
26. april 2013
FORVENTNINGERNE TIL US-ØKONOMIEN INDFRIES IKKE MED 2,5% ÅRSVÆKST I DE FØRSTE TRE MÅNEDER
Source: http://online.wsj.com/article/SB10001424127887323789704578446513668963282.html?mod=djemTAR_h
“…The nation’s gross domestic product, a measure of all goods and services produced in the economy, advanced at a 2.5% annual rate between January and March, the Commerce Department said Friday. Economists had forecast a 3.2% expansion…”
————–
Inflationen er knap 2%, så der er ikke tale om megen realvækst.
21. april 2013
20. april 2013
ADHD ER EN PÅFØRT LIDELSE SOM ER EKSPLODERET
Antallet af ADHD-medicinerede er steget 181 til 13.446 på 11 år, og der er sket en fordobling i antallet de seneste 4 år. En tredjedel af de medicinerede er voksne. Det sidste hænger formentlig sammen med at børn bliver voksne, hvis de overlever og behandlingen fortsætter.
Det er skæbnesvangert at skolelærere og psykologer har henvist alle disse utilpassede børn og unge til medicinering hos lægerne. Hjerteproblemer, blodkredssygdomme, humørsvingninger o.a. er resultaterne af denne medicinering.
Det drejer sig om mangel på såkaldt opdragelse på godt og ondt langt hen ad vejen og resten af vejen om konflikterne mellem forskellige sæt af grundlæggende værdier/koder i hjemmet og institutionen og skolen. Er børnene ikke klart bevidste om at disse forskelle netop findes og åbenbart skal være gældende, går det helt galt.
Det allerstørste problem er at to generationer nu har været fanget i reformpædagogikken, hvorfra det hele stammer. Så kan der ikke vendes om, for alle har glemt det fornødne.
Vi har for længst redegjort for det hele i deltaljer: http://danmark.wordpress.com/2008/03/06/dit-afkom-sendes-paa-medicinsk-deroute/
18. april 2013
Besynderlige ting oplyses om fødslerne i Danmark – OECD burde interessere sig for det med samme entusiasme som OECD interesserer sig for den danske forbrugsøkonomi
Besynderlige ting oplyses om fertiliteten i Danmark
Fertilitet er det gennemsnitligt forventede antal levendefødte børn pr. kvinde i en gruppe kvinder i aldrene 15-40 år på et givet undersøgelsestidspunkt forudsat at aldersfordelingen er fastholdt. Fødselsraten er derimod blot antallet af fødte i forhold til populationen i de enkelte år uanset aldersfordelingen.
OECD burde ligeledes forundres over det, der følges op på her.
I Velfærdskommissionens analyserapport ─ Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, der over alt refererer til tal fra 2003, 3. kapitel, side 97, 3. afsnit læses:
”Den samlede fertilitet for indvandrere fra mindre udviklede lande er på ca. 3,3 barn pr. kvinde, mens det tilsvarende tal for ind-vandrere fra mere udviklede lande er 1,5 barn pr. kvinde. Disse niveauer fastholdes gennem fremskrivningen.” Her er selvsagt ingen kildeangivelser i Velfærdskommissionens analyserapport: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18665/Analyse_1_hele_rapporten.pdf, side 97, 3. afsnit.
”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997.” Kilden: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (filen findes ikke længere). Bemærk, med hvilken ”overbevisende præcision” sidste tal var angivet i de officielle publikationer. Danmarks Statistik i 1998 angav således det danske fødselstal pr. kvinde til knap 1,8 barn pr. kvinde og de fremmedes til 3,248. Desværre kan dette ikke give resultatet 1,72 (i total fertilitet i 1998, jvfr. tabellen nedenfor) ved nogen positiv andel af fremmede.
10 år senere: http://www.cphpost.dk/news/national/88-national/45603-increased-birth-rate-for-danish-women.html
Wednesday, 06 May 2009 15:40 KR News Foreign women gave birth to an average of 3,04 children in 1998, but that figure fell to an average of 1,94 (2008).
Garbi Schmidt from the National Research Center for Welfare (tidligere benævnt Socialforskningsinstituttet) said that the falling figures were as a result of immigrant women adopting the norms and values of fellow Danish mothers. Danish women set birth record. Published 11.05.11 14:38 Denmark leads industrialised nations in number of births Denmark’s birth-rate has grown the most out of any other industrialised country since 1984 a new study from the OECD shows. With 1.84 children per woman in 2009, the birth-rate has risen…
Det er ganske fejlagtigt. Tilmed ganske udokumenteret bortset fra totalfertiliteten eller samlet fødselsrate, der så røg ned 1,73 igen 2012.
Nu er der tale om fødselsrate, der ikke er fertilitet.
Garbi Schmidt finder vi i tilstødende sammenhæng. Abstract er hentet fra Internettet på http://www.sfi.dk 20 år i Danmark: En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Udgivet i 2000. Spørgsmålet om etniske minoriteters ligestilling i det danske samfund er i disse år genstand for stor offentlig diskussion. I hvilket omfang får nydanskere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvilke uddannelser tager de? Hvordan vælger de at stifte familie og opdrage deres børn? Under hvilke former bosætter de sig? Hvordan vedligeholder de deres kulturelle arv? Vælger de at få dansk statsborgerskab? Deltager de politisk i det danske samfund, eller er de kun i ringe grad med i samfunds- og medborgerskabsprocessen? Dette er spørgsmål, som denne rapport tager op. Rapporten bygger på både besøgsinterview efter et standardiseret spørgeskema med ca. 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, samt på dybtgående intensive interview med 15 nydanskere fra de samme etniske minoritetsgrupper. Alle svarpersoner er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Rapporten er en opfølgning på en tidligere rapport om samme gruppe unge danskere, som Socialforsknings-instituttet udgav i 1989. Den beskriver således også, hvordan nydanskernes livssituation i Danmark har ændret sig gennem de sidste ti år. På hvilke punkter går det nydanskerne bedre eller ringere end dengang? Hvilke sociale og kulturelle mønstre holder nydanskerne fast i – eller bliver holdt fast i – og hvilke er under forandring? Rapporten forsøger endvidere at lade nydanskerne selv komme til orde: Hvad er deres holdning til integrationsindsatsen i det danske samfund; hvor mener de den er lykkedes og hvor bør den ændres?
Garbi Schmidt & Vibeke Jakobsen: 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet 00:11. 322 sider. ISBN 87-7487-646-5. 245,00 kr. inkl. moms. Telefon: 33 48 09 46 – Fax: 33 48 08 33. Kultursociolog Eyvind Vesselbo stod for projekt-rapporten, der absolut ikke er en undersøgelse af fertiliteten. Han har selv kommenteret den i aviserne og på TV i ugen sluttende den 5. november 2000.
Det viser sig der er tale om noget fuldstændig værdiløst materiale i forhold til f.eks. kravet om en repræsentativ funderet fertilitetsundersøgelse: Cirka 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien plus 15 nydanskere fra de samme minoritetsgrupper, hvoraf de sidstnævnte har deltaget i dybtgående intensive interviews. Nydanskere er blevet den politiske korrekte (ganskevist vildledende) betegnelse for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Alle svarpersonerne er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Dette kan bestemt ikke betragtes som noget repræsentativt udvalg af gruppen af fødende udlændinge i Danmark fra mindre udviklede lande. Fertiliteten kan end ikke fastslås blandt de udvalgte/interviewede, idet den valgte gruppe ikke aldersmæssigt omfatter alle de fertile aldre (15-40 år).
Dette ligner rent bestillingsarbejde. Der er ikke tale om nogen dokumentation, og derfor kan der kun opfordres til, at man ikke anskaffer gennemgangen. Kultursociolog Eyvind Vesselboe ville på trods heraf i 2006 fortælle vælgerne i sin egenskab af folketingsmedlem, at det er noget han har fundet på, at den officielle danske befolkningsopgørelser ikke kan bruges. Men her hang han fast i sin egen medvirken til det, som her netop er vist.
På Danmarks Statistik (DS) har vi: http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/emneopdelt/%20nytsingle.%20aspx?countid=8299&ci=true&pti=1 (filen findes naturligvis ikke længere), og her læser vi: I Danmark var den samlede fertilitet i 2003 på 1,76 barn pr. kvinde mod 1,72 i 2002. 23. august 2008 i JP: Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 (1996) børn i gennemsnit, nedkommer den samme gruppe i 2007 med knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde.
Fertiliteten falder ikke fra 3,41 i 1996 eller fra 3,248 i 1998 til knap 2 i 2007. Det bliver meget værre endnu – se 3. afsnit, 1. linie nedenfor med rødt.
Politiken hævdede den 7. december 2009, at ikke-vestlige har en fertilitet på 2,11, hvortil den skulle være faldet fra 3,41 siden 1993 (eller muligvis rigtigt er 1996)
I Politiken læser vi den 7. december 2009 (http://politiken.dk/debat/analyse/article853442.ece ), at fertiliteten for oprindelige danskere i 2008 udgjorde 1,82, hvortil den angiveligt skulle være steget fra 1,69 siden 1993. Det er ikke muligt at fremfinde mindste dokumentation hos Danmarks Statistik.
25. juli 2010: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu (2010) føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn.
Det sidste skal antagelig oversættes til: At nu føder de etniske danskere og et stort antal ikke-vestlige papirdanskere og deres børn og børnebørn i gennemsnit 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn. Resten af de fødte sættes i forhold til det optalte/benævnte antal ikke-vestlige.
Ekstrabladet hævdedede den 27. oktober 2010: “Danske kvinder føder færrest børn i Norden. Danske kvinder føder i gennemsnit 1,8 barn – og dermed er fødselsraten den laveste i Norden. Det viser nye tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2010. Danmark ligger dog over det øvrige Vesteuropa i det såkaldte EU-15, hvor fertiliteten er 1,5 barn pr. kvinde…” Vi kan ikke finde nogen dokumentation, hvor Ekstrabladet hævder den findes. Statistics Sweden SCB anfører totale fertilitet til 1,90 1,98 1,94 1,91 1,88 1,85 1,77 fra 2011 til 2005 ifølge : http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26041.aspx . EB’s oplysning stemmer muligvis ikke: Fra 2000 til 2003 var Sveriges totale fertilitet 1,53-1,55, fra 2004 til 2011 var den 1,66-1,67 med et ganske abrupt spring i 2004 i følge : http://www.indexmundi.com/g/g.aspx?c=sw&v=31. Det er simpelthen så latterligt.
2011: Kontorchef Anita Lange, Danmarks Statistik hævder, at hun laver statistikker over udviklingen i fertiliteten blandt ‘indvandrerne’ og ‘efterkommere’.
Der findes ingen tilgængelig fordeling af en fødselsårgang i Danmark på oprindelse hos Danmarks Statistik. D.v.s. der findes ingen tilgængelige rådata om fødsler, der overhovedet betinger, at fertiliteterne blandt indvandrere og efterkommere kan opgøres med offentlighedens indsigt; d.v.s. med dokumentation. MEN af DS’s varedeklaration 2010 fremgår:
Hvis vi netop kendte det antal fødte i f.eks. 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige indvandreres nyfødte, “skal dette antal forøges med en faktor 1,231, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette?
Og hvis vi kendte det antal fødte i 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige efterkommeres nyfødte, skal dette antal forøges med en faktor 1,921, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette? DS ligger nødvendigvis inde med disse ikke-officielt tilgængelige oplysninger, for ellers kunne DS ikke anføre disse særegne trans- eller overgangshyppigheder så præcist. ‘Er der travlt ved håndvasken’? Hvis de fødendes fordeling på danskere af fødsel, på danske statsborgere samt børn af disse og på udenlandske statsborgere ikke hemmeligholdtes, ville hele korthuset bryde sammen.
I 1997 og i 2009: Indenrigsministeriet: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (denne fil findes naturligvis ikke længere): ”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997″. Er dette fertilitetsniveau fortsat fastholdt og ikke-vestlige forudsattes at føde omkring 1/3 af en fødselsårgang i 2009 var de danske kvinders fertilitet lavere end i 1983, hvor den var 1,377. Det var 1,24 barn i gennemsnit pr. kvinde, som svarende til eller lidt højere end stambefolkningernes etniske rater i landene omkring os i Vesteuropa.
Uddrag af Danmarks Statistiks (DS’) netside om varedeklaration: “Varedeklaration: Befolkningsfremskrivning for Danmark. Her var følgende link http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000773&timespath=2%7C , der naturligvis ikke er aktivt længere.
Forudsætninger for DS’s 2009-fremskrivning: Fertilitet:
Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,900 konstant.
Indvandrere fra vestlige lande: 1,598 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,946 i 2009 faldende til 1,900 i 2040, derefter konstant.
Efterkommere fra vestlige lande: 1,572 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.
Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,883 i 2009 stigende til 1,900 i 2040, derefter konstant.
Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2009 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 59,4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 23,1 Efterkommere fra vestlige lande: 87,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,1
Forudsætninger for 2008-fremskrivningen: Fertilitet:
Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,854 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.
Indvandrere fra vestlige lande: 1,615 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,970 i 2008 faldende til 1,900 i 2030, derefter konstant.
Efterkommere fra vestlige lande: 1,571 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.
Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,861 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.
Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2008 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 64,7. Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 20,5. Efterkommere fra vestlige l lande: 93,4. Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,3″ (uddraget afsluttet)
På denne baggrund er det måske nemmere at forstå, hvorfor Velfærdskommissionen i 2005 valgte fertiliteten ca. 3,3 pr. kvinde i 2003 og fremover for immigranter fra mindre udviklede lande og 1,5 pr. kvinde for immigranter fra udviklede lande. Det officielle folketal, de samlede fødselsårgange samt den samlede fertilitet antages at stemme, bortset fra fertiliteten ikke bygger på egentlige fertilitetsundersøgelser.
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik (DS)
Fertiliteten samlet i Danmark i 2012: 1,7332, anført af DS på:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/foedsler-og-adoptioner/fertilitet.aspx
Man kan spørge: Er der sket genetiske mutationer i populationen, når man husker definitionen på fertilitet i indledningen?
Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopupolationer i Danmark forudsætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentliggjort i mange år i Danmark. Derimod er det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål. Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle fertilitetstal. Dette findes ikke holdbart:
- Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene står på.
- Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af pålideligheden.
- Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, love, og givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrummet.
Professor dr. oecon. Jørn Henrik Petersens valg af fertilitetstal til Velfærdskommissionens arbejde, ca. 3,3 for indvandrere fra mindre udviklede lande og 1,5 for indvandrere fra mere udviklede lande i 2005 vedr. året 2003 og fremover (jfr. 3. afsnit ovenfor i Analyserapporten fra Velfærdskommissionen, marts 2005) stemmer i 2011 med den officielle totale fertilitet, hvis vi forudsætter en delpopulationsandel på 14% fra mindre udviklede lande.
Skandalen fortsætter vildt: http://danmark.wordpress.com/2012/08/30/skandalos-omtalebehandling-af-fertiliteten-international-fordi-vi-er-de-eneste-der-gor-ophaevelser/
De grundlæggende fejlindretninger af det danske befolkningsregister hos Danmarks Statistik: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret%20forskning%20i%20DK.pdf
J. E. Vig, 18.04.2013
12. april 2013
DU SKAL IKKE KUNNE KONTROLLERE – DER SKAL SKALTES OG VALTES AF HENSYN TIL OVERBEGAVELSERNE
bella
Det er sørme godt nok
Så var der ti gange flere, der blev smidt ud af dagpengesystemet end overbegavelserne i tinget havde meldt i slutningen af 2012, da dagpengeperioden blev halveret.
Men nu er der fundet en løsning:
Et bredt flertal støtter nu Morten Bødskovs forslag om lov, der skal hindre offentlighedens indsigt i regnestykket for dem alle og den enkeltes indsigt i sin egen sag.
Det burde være overflødigt at oplyse at det opregningssystem, der fortsat anvendes, i de sidste 30 år har været en evig pestilens for a-kasserne at holde styr på med det til følge, at adskillige er blevet udstødt uretmæssigt, hvis de ikke selv kontrollerede falddatoer for dagpengeret og beskæftigelsesgrad yderst minutiøst. At systemet naturligvis er indrettet af de samme overbegavelser, der ikke kan bruge det selv, er måske en overraskelse.
Med 10.000 kr. pr. måned for alle 16-64 årige uden arbejde ville det have været en gevinst for beskæftigelsen og for alle, der har det mindste overblik over realiteterne. Men det er selvfølgelig for enkelt et system for de overbegavede, og desuden skal man nok tænke på den omfattende over- og overflødighedsbeskæftigelse blandt velfærdsfunktionærerne, som det nuværende system trods alt sikrer.
9. april 2013
TILO SARRAZIN TALER (PÅ ENGELSK) I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET OM HVAD HAN SOM TYSKER FORSTÅR VED POLITISK KORREKTHED – TALEN I SIN HELHED
TILO SARRAZIN VED PRISUDDELINGEN I TRYKKEFRIHEDSSELSKABET DEN 6. APRIL
First of all, I would like to thank you for giving me this award, which I have gladly accepted. Until 2008, I did not concern myself very much with freedom of speech.
In my career as a civil servant, board member and, later on, politician I had a reputation of being outspoken. But that concerned mostly my professional field and was therefore accepted.
Everything changed with an interview I gave in September 2009 about the socioeconomic problems of Berlin and their roots, and with a book I published in August 2010 under the title Deutschland schafft sich ab (Germany abolishes itself).
Its main conclusions are:
– Germany as a nation is doomed by its demography. The low and stable birth rate means that every generation is 35 percent smaller than the one before.
– The brightest people have the fewest children. And for this reason, intellectual capacities and educational achievements in Germany will shrink even faster than the population. This is no danger for a far future; the process is in full swing already.
– The kind of immigration that we have in Germany, mostly from Islamic countries in Africa and the Middle East, does not solve the problems. It aggravates them. Reasons for this are the Islamic cultural background and the poor average educational performance of these groups, which is far below the European average, even in the second and third generation.
Those conclusions are of course controversial – and they were intended to be.
In matters of society there is no such thing as an absolute truth. And I am the first to admit this.
I had expected a controversial discussion. But nothing had prepared me for the public storm that broke loose upon publication.
I was accused of advocating biological determinism and labelled a social Darwinist, a racist, and an enemy of the people and of social justice.
I survived morally and politically because of the enthusiastic support from large parts of the general public. The new media were very helpful in that regard.
In this case, the print media and television had obviously lost their monopoly of interpretation, and it was plain for everybody to see.
Realising this, many politicians started a tactical withdrawal from the debate.
In the course of events, I stepped down as a board member of the Deutsche Bundesbank – but not before I had been formally cleared of all allegations of misconduct.
In the following months, I thought a lot about the controversial reactions to my book. My theory is as follows:
The code of conduct in a society, which is not laid down by law, varies over time. It is to a large degree implicit and not subject to formal – or even openly discussed – rules. But those members who do not observe it run the risk of being excluded from ‘the good society’.
The mechanics of political correctness
Having and expressing the ‘right’ set of opinions about certain scientific, social and political questions is an important part of this code of conduct.
Most people want to observe the prevailing code of conduct but, being busy with jobs and families, they have no informed opinion of their own on most matters.
So they think and believe what the media say they should think and believe. Politicians, on the other hand, form their understanding of public opinion by consuming the media. Most of them sincerely believe that voters think what the media write or say.
Media are made by people, and media people recruit themselves in a process of self- selection, much as lawyers, doctors or engineers do. Polls show that media people mainly listen to other media people.
Endorsed by this self-‐selection, media people on the whole have a set of opinions that tends to be on the left side of mainstream society. I don’t say this is a bad thing.
But I think that this partly explains the mindset of political correctness.
Most people shy away from saying or even thinking anything that is perceived to be politically incorrect.
So the mechanics of political correctness prevent the expression of dissenting opinions, notwithstanding the formal freedom of speech.
It even stops the generation of incorrect thoughts.
The prevailing themes of political correctness are deeply ingrained in the (to some degree unconscious) mindset of the political class and the media. Reflecting on the reaction to my book, I identified 13 themes which constitute the main body of political correctness in Germany. My book violated every single one of them.
A list of political correctness in Germany
Here is the list of political correctness in Germany. I think the list describes the truth but it takes some irony or humour to understand it fully. The problem lies not in any single item on this list but in their combination and rigid application to political thinking:
1. Inequality is bad, equality is good.
2. Secondary virtues like industriousness, precision and punctuality are of no particular value. Competition is morally questionable (except in sports) because it promotes inequality.
3. The rich should feel guilty. Exception: Rich people who have earned their money as athletes or pop stars.
4. Different conditions of life have nothing to do with people’s choices but with the circumstances they are in.
5. All cultures are of equal rank and value. Especially the values und ways of life of the Christian occident and Western industrialised nations should not enjoy any preference. Those who think differently are provincial and xenophobic.
6. Islam is a religion of peace. Those who see any problems with immigration from Islamic countries are guilty of Islamophobia. This is nearly as bad as antisemitism.
7. Western industrialised nations carry the main responsibility for poverty and backwardness in other parts of the world.
8. Men and women have no natural differences, except for the physical signs of their sex.
9. Human abilities depend mainly on training and educations; inherited differences play hardly any role.
10. There are no differences between peoples and races, except for their physical appearance.
11. The nation state is an outdated model. National identities and peculiarities have no particular value. The national element as such is rather bad; it is at any rate not worth preserving. The future belongs to the world society.
12. All people in the world do not only have equal rights. They are in fact equal. They should at least all be eligible for the benefits of the German welfare state.
13. Children are an entirely private affair. Immigration takes care of the labour market and of any other demographic problems.
The core of the problem
So far the list. In this condensed form it sounds like a joke.
But it’s not a joke. These are the hidden axioms of the prevailing political mindset in Germany (and probably elsewhere) as I see them. Every item on the list has a high emotional value for those who believe in it.
The core of the problem is: Partly moral und partly ideological attitudes are taken at face value and mixed up with reality.
It is a permanent task, I am afraid, to sort that out.
It makes me faintly optimistic though that, after all the turmoil, I am still morally alive and not, as a person and an author, ignominiously buried and forgotten. That had certainly been the intention of the vast majority of the political and the media class. But, for once, the general public publicly disagreed.
This, in itself, is a matter of satisfaction not only for me but for many people in Germany.
The second book
Quite interesting was the experience with my second book “Europa braucht den Euro nicht”, which was published in May 2012.
In this case, nobody could deny that I am an expert on the matters I wrote about.
So they doubted – again – my motives and tried to discover right-‐wing or populist elements in the book.
This proved impossible. The historical reasoning was sound. The economic reasoning that I applied was mainstream and adhered to strict logic.
My warnings and misgivings were proven true time and again by the actual events. So they tried to “todsch” the book (that word is derived from the German “totschweigen”). I often found my arguments in print while the source was not mentioned. But even this was only partly successful.
The book sold 200.000 copies und took in 2012 the ninth place on the bestseller list for nonfiction.
When I speak of “they”, I don´t mean the media as a whole, but about seventy percent of them. The problem is not, that “they” disagree.
I love disagreement, It is the salt of every enlightening discussion. And I would be totally bored, if I had not to struggle with disagreement and opposing views.
But “they” avoid the exchange of arguments.
They don´t even read or listen carefully, if at all. They try to get to you on a personal level – by doubting your motives, by mocking your habits, your looks, your attitude to life. The ultimate aim is defamation.
They try to instill the fear of isolation in all those who might support you and speak out for you and your cause.
And one has to admit, it works – at least partly: Most people hate to expose themselves in controversial matters, even the honest und good hearted ones.
So, those “who go with the flow”, get easily the upper hand and dominate the climate of public opinion.
This is nothing new. It has always been this way.
It is part of human nature to try not to fall out with the moods, the habits and the opinions of those social groups – formal or informal – of which they feel they are part.
But it is important that those who disagree, are given space – in a literal and a moral sense – to develop and present their views free of sanctions of any kind.
Each and every progress in social affairs, in science, in culture, even in fashion – starts with the disagreement of a minority.
So, let us encourage the expression of all kinds of disagreements – with two exceptions: The right (1) to express your views and (2) to be the master of your course in life should never be challenged.
Not, at least , in a free society.
