Tro er stærkere end viden på kort sigt
Alle indvandringstilhængere, direkte medløbere og alle moderat kritiske af muslim-indvandringen eller neutralt agerende synes at være af samme grundindstilling: Indvandrerne, hvoraf mere end 90 procent stammer fra muslimske lande og områder siden midten af 1990′erne, er kommet for at blive. De repræsenterer ganske vist en noget centralistisk indstilling og en noget anderledes religion, men vi har religionsfrihed. Det er et ubetyde-ligt lille mindretal af de tilrejsende og deres børn og børnebørn, der går ind for eller selv går til yderligheder med deres handlinger, som terror, mord eller vold og anden kriminalitet. Og de vil falde til og blive ligesom de fleste danskere i deres handlingsmønster før eller siden.
Dette tilsiger den internationalistiske ideologi. ‘Og den tror vi på med alle dens fine og fintfølende ord, imponerende vendinger, ulogik og barnlige internationale ønsketænkning i et dukkehus’.
Meget tidligt efter masseindvandringens begyndelse til Vesteuropa omkring 1983 blev der taget højde for at ikke alle ville tie stille, om det, der skulle til at ske. En række grupperinger, også partier og sidenhen blogge skulle derfor simpelthen agere som opsamlere af modstanden mod projektet og vel mærke, ødelægge modstanden ved at udglatte, glide gelinde med og skabe positive forventninger til fremtiden uanset.
Når vi derimod spurgte én, der altså ikke troede på eller blot antog en indstilling, men vidste hvad han talte om i 1989, en som tilmed havde libanesiske rødder, lød der helt andre toner:
Er Europa ved at begå selvmord? Det mener forfatteren. Han er dansk gift mexicaner af kristen libanesisk familie. Han har været politisk fange på Cuba og er varm tilhænger af asylprincippet. Men han mener, at asylreglerne misbruges groft i Europa for øjeblikket [vort: i 1989 og misbruget fortsætter], og prisen herfor betales af de alvorligt nødlidende i den 3. verden, som berøves ressourcer gennem det, der sker. Han har udgivet en bog herom, som er oversat til dansk: “Økologisk Ideologi” (forlaget Stavnsager, 1987).
Om asylbedraget indløb dokumentation i 1990 af Eduardo Farahs påstand fra 1989 om asylmisbruget:
“Kun 5 pct. af de fremmede, der kommer til Europa er reelle flygtninge. Resten, de 95 pct., er almindelige indvandrere.”[I flg. FN’s Flygtningehøj-kommissariat’s Jonas Widgrens oplysninger i 1990, og i flg. flere flygtningeeksperters udtalelser]
Det allermest katastrofale i følge Eduardo Farah er, at den danske elite først bildte os ind det drejede sig om flygtninge – selvom UNHCR samtidig og sjovt nok meldte det stik modsatte, netop at 19 ud af 20 ikke var flygtninge fra krig og forfølgelse –, der naturligvis skulle hjem igen, når der blev fred i hjemlandet, bedyrere eliten. Siden bildte den os ind, at vi havde voldsomt brug for indvandrernes og deres efterkommeres arbejdskraft.
Europa som tomrum. En fysisk lov siger, at tomrum altid blive udfyldt. Det gælder også for befolkningsmæssige tomrum. En tilsvarende biologisk lov siger, at enhver art til stadighed søger mod de bedste muligheder for artens overlevelse og ekspansion.
I Vesteuropa findes i dag en veludbygget infrastruktur, der er resultatet af tre tusinde års hårdt arbejde og genialitet. Der findes vejsystemer, kanaler, kommunikationsnet af alle arter, huse, byer, rent vand, kloaksystemer, skoler på alle niveayer, hospitaler og masser af føde. Men hvert år er skoler nødt til at lukke, fordi der ikke er tilstrækkelig mange børn. Samtidig udvides omsorgssystemet for de gamle (i 1989), som forholdsmæsssigt er blevet en langt større befolkningsgruppe. Huse og hjem, byer og hele infrastrukturen er der imidlertid stadig; og når befolkningstallet daler, står alt dette uudnyttet hen. Der opstår et vakuum.
I Vesteuropa findes verdens bedste og mest udbredte velfærdssystem (mit: men dets bemanding og finansieringssystem er latterligt, se nedenfor). Dette er udviklet så vidt, at den egentlige fattigdom er udryddet (mit: den var udryddet før systemets indførelse). Hvadenten man har arbejde eller ej, vil der være sikret en sådan indkomst, at en familie vil kunne leve et rimeligt liv. Vesteuropas naboer mod øst har ikke store muligheder for at emigrere dertil (i 1989), selv om de måtte have lyst til det. Anderledes ser det imidlertid ud imod syd og sydøst, hvor de islamiske naboer både er meget fattigere og har et voldsomt voksende indbyggertal. I Nordafrika og Mellemøsten må indbyggerne erkende, at deres lande reelt er overbefolkede, samt jorden er mere eller mindre nedbrudt og ufrugtbar og ujævnt fordelt.
I de europæiske nationer, der oprindelig udgjorde den vestlige civilisations vugge, er befolkningerne holdt op med at få børn. Hver kvinde føder i gennemsnit fra 1-1,3 barn i de fertile aldre 16-40 år i Europa. Ikke siden den sorte død tog livet af en tredjedel af befolkningen i 1300-tallet har den europæiske civilisation været så svækket. I 2050 vil der være 23 millioner tyskere, 16 millioner italienere og 30 millioner russere færre. Spaniens befolkningstal vil være faldet med en tredjedel. Om 50 år vil verdens befolkning godt nok være vokset til 9 milliarder, men 100 millioner europæere vil være væk. Det er Europas store dødsmarch. (Dette afsnit frit efter Michael Pihl)
Jeg har undersøgt befolkningsudviklingen, hævder Eduardo Farah. Denne undersøgelse synes at vise, at i år 1900 blev der for hvert barn født i Vesteuropa også født et barn i de islamiske lande. I dag (i 1989) bliver der derimod for hvert barn født i Vesteuropa født 10 i vore islamiske nabolande. Om 25-30 år vil forholdet være 1:20.
I 1996 kom en perser til med supplerende viden – ikke tro:
“Danskerne tager let på jihad (Hellig Krig), fordi det stemmer bedst med deres billede af livet. Men Jihad skal opfattes som alvor. Tro mig. Jeg har studeret Islam i mere end 30 år. – I øjeblikket (1996) er der ingen fare, for endnu er antallet i Danmark ikke stort. Men bliver de mange nok, skal de udføre Allahs ordre om at udbrede Islam ved sværdets magt. – Det er en obligatorisk pligt at gennemtvinge Islam som religion, livsstil og politisk lære. Det skal ske overalt i verden, hvor muslimer enten invaderer et land eller kommer til at udgøre en gruppe, der er tilstrækkeligt stor.” (slut citat af Adnan Wahab, Jyllands-Posten 8/1 1996). Adnan Wahab angiver 10 pct. som den andel, der vil give muslimer anledning til at gennemtvinge Islam i værtslandet. Adnan Wahab er advokat, bosat i Odense.
Dette er baggrunden, og konklusionen er: Tro er langt stærkere end viden på kort sigt.
Når jeg forsøgte af kategori-opdele det bløde element i den danske befolkning i første afsnit, kunne jeg lige så godt have foretaget opdelingen: De der forudser, hvad der vil ske, de ikke opdager det, hverken før eller medens det sker, de der ikke opdager, at det er sket, og endelig de, der planlægger det, der sker. De første og den sidste gruppe udgør tilsammen langt mindre end 10 procent af det samlede danskerantal. Og da vores styreform betinger at ikke andet end et flertal kan forhindre landet i at forgå, så kan et mindretal med lethed beslutte det modsatte og gennemføre, at det netop sker, hvis medierne er monopoliserede i den politisk korrekthed. Hadet til demokratiet, til Israel, måske USA, besættelsen af magtsamling, hadet til kristendommen, der er nok som samler den lille men effektive junta.
Med alle de skiftende løgne vi er blevet præsenteret for de seneste 30 år, og som er fuldstændig afsløret, som det de er, og afdækket for enhver, der blot gider se sig om, er der ikke ringeste tvivl om, at politikerne/partierne/grupperinger ikke bare vil tækkes, ikke bare misforstår, og f.eks. forestiller sig at muslimsk tankegang matcher den danske, ikke blot frygter konsekvenserne af deres egne beslutninger, eller lader stå til for karrieren. Ja, det er selvfølgelig mest bekvemt på kort sigt.
På det lange sigt fik de fire gamle partier kørt landet i sænk med et fra begyndelsen underskudsgivende og evigt statsgældsforøgende velfærdssystem (fra 1968) inspireret pr. tyrkertro på en forkvaklet keynesianer-tankegang, et velfærdssystem, som ingen vælger havde bedt om til erstatning for velstanden, og i tillæg et skole- og uddannelsessystem uden stræben efter dygtighed eller relevans, men til gengæld med skattefinansieret frit valg til og lighed i alt, der med regelret og forudset sikkerhed ikke kunne dække hverken politikernes overbud i form af masseansættelser og overførsler og i tillæg landets overforbrug, der netop fulgte heraf, ind. At unge i 16-årsalderen ikke skulle have lært at læse, kende verdenshjørnerne, eller løse ganske simple subtraktions-regnestykker efter 9 års skolegang, havde de færreste af os nok forestillet os. 9.z Holme viste dette i den bedste sendetid for nylig.
Men det var planlagt alt sammen af de fire gamle partier, kyndigt rådgivet af 68-marxisterne, der efter østblokkens kollaps søgte nye veje efter Trotskys ideologiske anvisninger, og de forvandledes til noget nyt, noget fornyende som altid og alligevel det selv samme, fordi det lyder godt/smager godt/føles godt hos den laveste mellemproportional, trotskister, internationalister eller transmodernister o.s.v., og de nye partier (især SF) sang endnu lystigere med på den danske melodi-model.
Det ville i øvrigt have været sært at skulle tænke sig, om samtlige beslutningstagere i Vesteuropa var blevet fuldstændig sindssyge på noget nær samme tidspunkt: Uden masseindvandringen havde vi ikke haft terror fra den kant. Uden masseindvandringen havde ikke-vestlige ikke konsumeret 28 pct. af det tyske velfærdsbudget, 30-31 pct. af det danske og 29,7 pct. af alle offentlige udgifter (2001) i Sverige.
Supplement:
Europas Selvmord 1. del
Hvorfor må vi ikke vide hvad en ikke-vestlig i gennemsnit koster de danske skatteydere?
9. juni 2013
J. E. Vig, cand oecon.
