Danmark

15. november 2012

Mere end en halv million fra lav-IQ-områder er taget ind mestendels til forsørgelse siden 1979, og udviklingen fortsætter som kursen er lagt


Lige knap en 12-dobling af antallet af individer i Danmark, der repræsterer IQ-gennemsnit, der er lavere end danskernes IQ-gennemsnit. Fra 1. januar 1979 46.058, der steg med yderligere indvandring og fødsler til 548.722 pr. 1. januar 2012, fortrinsvis fra Afrika, Mellemøsten og Syd- og Sydvestasien. Og udviklingen fortsætter som kursen er lagt. Regneark-modellen bag http://www.lillput-information.com/perspektiv.pdf viser perspektivet 2013-2075 i nederste diagram:

UDVIKLIGEN SER SÅLEDES UD:

Behovet for korrektion af de officielle befolkningsinformationer og forudsætningerne for den anvendte model: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret%20forskning%20i%20DK.pdf
Den korte metode-gennemgang på engelsk: http://www.lilliput-information.com/index-population-account-corrections.pdf

PÅ GADEN I ATHEN, MADRID, ROM, LISSABON OG PARIS – TRO ELLER VIRKELIGHED BAG INITIATIVERNE?


Det starter hvor vi har meddelt det vil starte

Med 25 pct. af arbejdstyrken i Grækenland og Spanien sendt i arbejdsløshed – der er mange flere uden for arbejdsstyrken ligesom her -, melder virkeligheden sig. Det er nedskæringer og yderligere afskedigelser, fordi produktionen, der er velfærdens eneste finansieringskilde, til stadighed går ned.

Det skyldes ikke bankerne og eller det såkaldte kapitalistiske system. Ingenlunde. Det skyldes politikernes overbudspolitik, der har sendt statens gæld til tælling og fagforeningernes lønkrav m.v. hver gang skatterne er gået vejrs.

Den sidste store forestilling med politikernes illusionskunst var de oppumpede hus- og ejendomsprisstigninger med efterfølgende kollaps. Øget belåning af ejendomsmassen overalt i Vesten og længere afviklingsperioder for belåningen fører naturligvis til at ejendomspriserne ryger tilvejrs, fordi efterspørgslen efter ejendomme naturligvis stiger, når det bliver nemmere at købe. Disse stigninger kan så efterfølgende belånes eller ejendommene realiseres, så købekraften simpelthen svulmer uanset, at produktionen ellers var gået den anden vej. Så kom den såkaldte forbrugsøkonomi igang; den er yderst ødelæggende, og boligmarkedet brød da også sammen.

At bankerne har udlånt alt for store andele udover de indskudte midler er ikke noget nyt. Politikerne har simpelthen lavet bankreglerne og indrettet nogle værdiløse banktilsynsorganer for bankernes virksomhed. Der er så enkelte banker, der har lavet ulovligheder.

Politikerne har under skiftende regeringer øget og øget skatterne, fagforeningerne har krævet mere og mere løn og velfærd til de ansatte. Uanset har politikerne brugt endog mere, mere i offentlige udgifter, også mere end de har inddrevet i skatter og afgifter. En tredjedel eller mere er immigrationssudgifter oveni. Det er blevet til enorm statsgæld overalt. Statsgælden skal afvikles, produktionen skal nu i voldsom konkurrence med produktionerne i lavlønsområderne omlægges (uden at noget sker) til noget salgbart trods lønandelen, og samtidig bliver den skattefinansierede velfærd en større og større udgift p.g.a. ældreandelens vækst og immigrationens fortsættelse, men fortsat mest fra velfærdshungrige i lav-IQ-områder, uanset arbejdsmarkedet også udvides lidt med mere lønlette østarbejdere.

TRO KAN FLYTTE BJERGE, MEN IKKE SÅ MEGET I VOR TID, FOR DET TAGER SIN TID – TROEN PÅ VERDENS SELVUDNÆVNTE FORVALTERE BLIVER PARADOKSALT NOK STÆRKERE END MANGE KENDSGERNINGER HVER ENESTE DAG, INDTIL KENDSGERNINGERNE SOM ALTID TAGER OVER FOR EN STUND, OG INDEN ET FORNYET TILBAGEFALD PÅBEGYNDES.

Det sidste er hvad erfaringen har vist nogle gange i historien; bygger ikke på viden; det kunne også blive anderledes. De menneskelige egenskaber, der naturligvis er afskaffet pr. ikke-udtalt, men underforstået politisk korrekthed, har ikke ændret sig meget de seneste 2.500 år, så et tusindårsrige bliver velfærds- og immigrationssamfundet ikke i følge de almindelige regneregler. F.eks. regning på statsgældens udvikling i Europa og her. Denne udvikling foregår ikke i en kortbølge-bevægelse op og ned, som forventningsskabende medier ellers lader forstå. Det er derimod de fortrinsvis politiker-fremkaldte bølgebevægelser (mest benævnt konjunkturer oftest sat i gang af underskud og pengeudstedelse), der netop fører til statsgælden. Statsgælden har mestendels én retning.

I privatsfæren er regelen den, at når långiverne kan udregne, at debitor ikke kan skabe indtægter, der er tilstrækkelige til at mere gæld kan afvikles, så standser långivningen. Om ikke en naturlov, så en kendsgerning, der ikke levner megen plads til fortolkning, for det er i regelen et ret enkelt regnestykke. Det samme gælder også for stater og for mere eller mindre feuderale sammenslutninger af stater. Det er ikke noget nyt. Der til kommer de fleste stater m. v. cirka én gang i et individs levetid med de styrende, der også har uforanderlige menneskelige egenskaber, viser erfaringen.

Staterne og de feuderale sammenslutninger låner hos de internationale storbanker eller hos enkelte fortsat meget rige stater.

Mener du det er meget bedre her eller i Tyskland – ser du måske for meget TV: http://danmark.wordpress.com/2012/07/16/den-tyske-statsgaeld-er-enorm-og-omstillingen-af-realokonomien-er-tilsyneladende-opgivet-som-her/

The Silver is the New Black Theme Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.