Seneste øksemordsforsøger, der lyder det lidt alternative navn Bereketeab Ogbaslassi Weldegebriel, fik ni års fængsel og derefter udvisning, da der tirsdag blev afsagt dom i Retten i Helsingør.
Kan man nu fatte det? Husker vi ikke fejl har straf i dette land tre formulerede formål. ‘Øje for øje’, ‘forebyggelse’, og ‘rehabilitering’. Ingen at formålene tilgodeses med et fængelsophold her, hvor fængslerne i forvejen er stopfyldte. 9 års fængselsophold har oveni en omkostning på mindst 5-6 mill. kr. Ingen tvivl om at et dansk fængselsophold må være at ligne ved et hotelophold i sammenligning med et fængselsophold i Eritrea.
Den internationale konvention, der indeholder bestemmelser om, at hjemlandet skal acceptere returneringen af den kriminelle som forudsætning for repatriering skal simpelthen opsiges med kortest mulige varsel, formentlig et års. Derefter losses forbryderne af i hjemlandet eller så tæt på dette som vel muligt. Det er straffen.
Vi ved godt at nogle kvinder ville foretrække denne ordning:
Det kan ikke bruges i noget der skal tilstræbe at være et retssamfund.
Hvordan det kan gå når det internationale samfund i sin alvisdom blander fjendtlige folkeslag:
I følge : http://verdensnyt.dk/2012-09-13-oksemorder-er-blevet-folkehelt
Løjtnant Ramil Safarov fra den azerbaijanske hær dræbte i 2004 den sovende armenske officer Gurgen Margaryan med en økse og dolkede derefter den nærmest halshuggede mand flere gange. De var på et NATO engelskkursus i Ungarn.
Begrundelsen for drabet var, at armeneren havde tørret sine sko med det azerbaijanske flag. Safarov blev idømt 25 i fængsel, men i henhold til internationale regler blev han i august overført til sit hjemland til afsoning.
Ved hjemkomsten blev han øjeblikkeligt benådet af Azerbaijans diktator, Ilham Aliev, forfremmet til major, modtog tilbagevirkende 8 års løn, og fik en lejlighed stillet til rådighed af staten. Nu er han tilmed blevet en folkehelt, også på Facebook.
Men det udløste en diplomatisk konflikt med dybe rødder i nationalfølelserne i både Armenien og Aserbadsjan, da mordet i 2004 rystede Nato-mødet i Budapest i Ungarn.
De to lande var nemlig i forvejen ikke på god fod med hinanden. I 90′erne døde 30.000 mennesker, da Aserbadsjan og Armenien sloges om området ved Nagorno-Karabakh. Og våbenhvilen fra 1994 er aldrig blevet til en reel fredsaftale. Nu trues med krig p.g.a. øksemorder …… og ikke mindst det internationale samfund.
INDVANDRINGEN TOG TIL I 2012
