Det er underligt at dagbladsbranchen skal have 340 mill. kr. i offentlig støtte samtidig med at journalisters typiske løn er 40.000-45.000 kr. om måneden. Selv de største af dagbladene får 19 mill. kr. i offentlige tilskud hvert år. Der er flere grunde til at aviserne sælger ringere og ringere. Det er dog ikke endnu som SAS, der har haft underskud de seneste fem år, men tilsyneladende har sikret sig, at sig tab på hvert solgt flysæde. Siden 2007 er antallet af jobs i dagbladsbranchen reduceret mere end i nogen andre brancher. Ifølge LinkedIn’s opgørelse over hvilke industrier, der har tabt mest, er tilbagegangen for dagbladsbranchen 28,4 pct. i perioden mellem 2007 og 2011.
Erik Rasmussen, http://mediawatch.dk/artikel/erik-rasmussen-dagbladene-mangler-innovation
(…) “De har for længe troet, at deres betydning for samfundet og demokratiet var garantien for deres eksistens. Den journalistiske selvforståelse og selvhøjtidelighed har igennem tiderne været lammende for bladenes nytænkning. Ikke mange fag har demonstreret så stor konservatisme og så lille omstillingsevne som det journalistiske håndværk, lyder den yderst konkrete kritik.”
Herfra kan vi ikke supplere med meget andet end : Når produkterne bliver ringere og ringere og ender som annonceblade samtidig med konkurrencen springer gennem frontruden gennem flere år, så skal der en vis dristighed til kun at ville fatte halvdelen af priselasticiteten, der viser retningen og styrken af virkningen ved prisforandringer.
Som jeg ser bl.a. dagbladenes forsider er det kun et spørgsmål om tid, så skal alle pornoblade og alle vittigheds- og tegneserie-hæfter have tilskud med kultur/demokrati-sikrende forløjede begrundelser til højtlønnet stab. Det skal de netop have, fordi ingen gider købe dem frivilligt.
—————–
Hele tilskuddet til dagbladsbranchen skal væk, for bevillingen skal i stedet bruges til en lønforhøjelse for de folketingsansatte fra de nuværende ca. 60.000 kr. pr. mdr. til 300.000 kr. pr. mdr. Og det bliver godt 300 mill. kr. pr. år. Det er svært i praksis at gennemføre, for de nuværende medarbejdere skal faktisk stille forslaget i udsigt – altså et ultimativt beslutningsforslag – i god tid før næste valg. De sidste knap 40 mill. kr. pr. år skal bruges til indkøb af hurtigtarbejdende, effektiviserende konsulentservice, der skal omforandre/forenkle hele tingets nuværende dagsorden/procedurer og forældede traditioner.













