At fjerne en helligdag giver intet arbejde lige så lidt som 12 minutter ekstra
Uddrag: http://jp.dk/indland/article2684692.ece
“Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, og en af metoderne kan blive at afskaffe store bededag. Forslaget indgår i fagbevægelsens idékatalog…”
[...]
“Beregninger fra DA og Dansk Erhverv viser, at en afskaffelse af store bededag vil give et ekstra arbejdsudbud på omkring 10.000 personer og skaffe knap 2 mia. kr. Samme resultat nåede De Radikale frem til, da partiet luftede tanken for to år siden…”
——————————————
Det er så grundlæggende forkert, at et barn på 7 årigt kan indse det uden videre. Ja, de har nævnt det fra flere sider, og de har det fra den nedsatte Arbejdsmarkedskommissions formand Jørgen Søndergaard, frelserbudskabet: “Vi skal arbejde noget mere”. Det er grundlæggende helt forkert budskab. Når folk afskediges i stor stil, skal de netop ikke arbejde noget mere, det må stå fast, for der er ikke arbejde, der svarer sig. At de resterende arbejder nogle flere timer eller nogle flere dage af året mod en ekstra betaling, giver heller ikke mere arbejde, snarere tværtimod.
Man vil have os til at tro (teoretisk keynesianer-tro uden nogen forbindelse med virkeligheden), at blot det at der arbejdes noget mere nogle eller alle steder regnet i timer i samfundet, f.eks. hos det offentlige, og der naturligvis udbetales løn for dette ekstra arbejde, har en ekspanderende effekt på hele økonomien via den såkaldte multiplikator-effekt. Det giver noget mere forbrug, at der udbetales noget mere, og det er så det, med en ekstra effekt på statsgælden i negativ retning. Der ansættes ikke flere p.g.a. øget forbrug; det er aldrig sket noget sted. Det er forbrugsøkonomi som OECD har advaret imod én gang under boligboblen. Ekspansion er noget ganske andet, der trækker nye virksomheder til (i øjeblikket flygter de herfra), nye og udvidede eksisterende virksomheder, som netop efterspørger arbejdskraft. ‘Arbejde noget mere’ og ‘de 12 minutter’ kan kun hævdes af teoretikere uden nogen forbindelse med virkeligheden. Det er lige så meningsløst som budskabet fra statsministeren ved hendes senest møde i Bruxelles om finansunion: ‘Der skal bare ansættes én mere på hver arbejdsplads’ (mit: ….én mere end det kan svare sig). I Danmark er dette netop 15-20% forøgelse af den nuværende beskæftigelse, der så skal til, fordi virksomhederne her er så små, og fortsat er det kun teori. Det hele er for 118. gang Münchhausen-myten om igen:
‘En rytter er røget i sumpen med sin hest. Derfra kommer hesten og rytteren op igen ved at rytteren haler i tømmen og sig selv i håret’.







Helt enig i analysen her. Det som er det helt afgørende spørgsmål er om at lønmodtagere skal have betaling for en ekstra arbejdstime og ekstra arbejdsdag eller ej.
Hvis de får betaling, øger det virksomhedernes omkostninger nogenlunde tilsvarende, uden at de reelt kan afsætte flere varer. Konsekvensen er at de må reducere deres omkostninger igennem færre ansatte.
Hvis lønmodtagere ikke får betaling, øger det virksomhedernes produktivitet. De vil kunne klare sig en anelse bedre i den internationale konkurrence. Det får dem dog næppe til at ansætte flere medarbejdere, får dem de har arbejder jo mere, og som det ser ud hos langt de fleste virksomheder, så har de allerede en meget høj omkostningsstruktur, og derfor behov for besparelser.
Det som nok ligger lidt i forslagene om flere arbejdstimer, mindre ferier og højere pensionsalder, er arbejdsmarkedets sammensætning. Du kan ikke ansætte en ufaglært som læge eller IT-specialist. Ja, for alle de mange ledige hænder fra tredjeverdens lande, kan du stort set ikke ansætte til noget som helst, som vil gavne samfundsøkonomien. Derfor må de højtuddannede danskere holde for. De skal udsættes for en slags rovdrift, hvor de skal arbejde til de en dag falder om. Det er det som det hele drejer sig om. Indvandrerne har simpelthen ikke de kvalifikationer som er nødvendige for at kunne overtage ældre danskeres arbejde når de nu engang skal på pension. Derfor skal danskerne ikke gå på pension, men i stedet knokle løs på at skabe et stadigt større økonomisk råderum, så forsørgelsen af den større og større andel af ikke-vestlige indvandrere kan fortsætte.
Kommentar af Jernhesten — 4. februar 2012 @ 12:36
Det virker på ingen måde efter den meddelte hensigt.
Hvad der ellers kan ligge i forslagene om flere arbejdstimer er for mig at se ligegyldigt.
Hele omstillingen til den internationale konkurrence ignoreres bevidst. Det samme i Tyskland og i EU, fordi der i stedet skal satses på planøkonomi i Europa, der vil bringe os alle ned på Nordafrika-niveau.
Du har ret, det er altid det korte sigt og nu finansieringen af indvandrerbyrden, der økonomiske bliver møllestenen om deres hals.
Kommentar af Therese — 4. februar 2012 @ 17:12
Lige så effektivt som kick-starten, der varigt skulle øge salget af danske varer. I Danmark har vi 3 virksomheder Danfoss, Grundfos og Novo. Jeg har ikke et uopfyldt behov for kompressorer, pumper og insulin, og selv om jeg har en livlig fantasi, så kan jeg altså ikke forestille mig, at børnehaven kan få øje på varige behov, ud over de, der hele tiden er – og har været der.
Kommentar af Børge — 5. februar 2012 @ 22:02