Recessionen i Danmark er nu ovre, meldes dagen
igennem, men det er løgn
Det offentlige forbrug og de såkaldte offentlige investeringer er steget og har angiveligt trukket det, som keynesianere medregner som en del produktionen, opad. Men det er forbrug. Bare de ville lade være at bilde borgerne ind, at en fornyelse af Gellerup Planen for en milliard for eksempel og flere offentligt ansatte er produktionsfremmende; det er netop forbrug, og det trækker kapitalen ud af produktionslivet i Danmark på linie med de lavere lønninger ovre østpå. I perioden 2001-2009 steg det offentlige forbrug eksklusiv overførslerne med 37,8% (i løbende priser) med nul- eller negativ realvækst i økonomien i hele perioden som følgen. Kan nogen så finde ud af, hvordan det går med det ekstra offentlige forbrug i andet kvartal? Prisstigninger, der følger af de seneste skæve tiltag, mammutunderskuddet på de offentlige finanser sidste år, er lidt forsinkede, og det samme er prisstigningerne s.f.a. underskuddet på 22 mia. i første kvartal i år. De slår igennem cirka ét år senere. Sådan er det, og det overrasker ikke folk, der har sat ind i det. Al ting ellers i det åbne i denne forbindelse handler om begrebsforvirring, falsk reklame og samlet om udsættelse af noget, der bliver værre hele tiden med de fejltiltag de har gang i.





Ikke en kommentar, men et spørgsmål. Nu er mit gebet ikke nationaløkonomi, men noget andet. Det forhindrer mig dog ikke i at have lært en smule om nationaløkonomi engang i mine yngre dage (Helge Nørgaard: National økonomi). Hvad jeg ikke kan finde på nettet (jeg må tilstå, at jeg ikke har søgt så længe), er noget om offentlig produktion og BNP.
Måtte jeg bede dig Therese give en kort opsummering (du har sikkert noget, du kan copy-paste) eller litteraturhenvisning (helst til noget på nettet)? Ikke dybsindigt, men i grove træk. Hvis du har en større udredning, ville jeg være glad, hvis du ville maile den.
Hvis du ikke har tid, så er det helt ok.
Mvh. Børge.
Kommentar af Børge — 31. august 2011 @ 12:57
‘Nationalregnskabet’ eller ‘national accounts’ nøgleordene. Grundlaget for det danske er udarbejdet af Viggo Kampmann, og der er utallige ting, der ikke er i orden. Det sidste kan jeg ikke bruge tid på.
Kommentar af Therese — 31. august 2011 @ 14:37
Tak for søgeordet. Jeg har fundet lidt brugbart, artikler og power-point foredrag, men jeg synes, at der er tale om en stor rodeforretning.
Folk, der beskæftiger sig med et emne, især de der underviser i det, evner meget sjældent – de gør det i hvert fald ikke – at lave en soleklar top-down på emnet. I min verden ynder man også at starte fra bunden af. Resultatet er som regel det samme, som hvis man tager en dåse fra bunden af den stak, supermarkedet har stillet op.
Kommentar af Børge — 2. september 2011 @ 12:10
Prøv denne: http://web.econ.ku.dk/okojwe/filer/Noter%20til%20nationalregnskabet.pdf
Jeg finder kun kortfattede oversigtsgennemgange. Om det er blevet prekært emne, kan jeg ikke vide.
Har du en gammel årgang af Statistisk Årbog, så stod det altid bagi på nogle grønne sider.
Kommentar af Therese — 2. september 2011 @ 16:36
Urolighederne i England, må også have bidraget til “vækst” – og her tænker jeg ikke kun på antallet af indsatte!
Kommentar af Kenneth — 2. september 2011 @ 17:38
Ja, det er korrekt præcis som russernes bombninger af Bornholm i 1945.
Kommentar af Therese — 2. september 2011 @ 23:38