Folketingsmedarbejderne er alle med på at privatisere landets boligmarked-kollaps 2

Det er utroligt, at disse folketingsmedarbejdere alle er med på at privatisere landets boligmarked-kollaps 2 og forøge landets gældsøgende forbrugerøkonomi. At lovene om boligudlån ikke er blevet forandret tilbage og væk fra det rent ødelæggende på flere måder er utroligt. I 2007 ville de vildeste/dummeste/mest rabiate have 100-års-afvikling af boliglån med 20 års afdragsfri periode. Man skal simpelthen kunne afvikle sine boliglån over en længere tidsperiode og samtidig kunne spille fandango med finansieringsomkostningen og dermed med boligen, som man spiller på travbanens heste. Det korte sigt har mange usælgelige boliger, hvor bl.a. ejerne skylder mere end boligen er værd på markedet. De vil have gang i markedet, men de er skruppelløse, og fuldstændig blinde for de andre virkninger.

Den mangeårige økonomi-reporter Hans Bishoff, der er stud. polit. på snart vel 82. semester, scorede efter sin sortire på DR kassen ved at deltage aften efter aften i lånereklamerne, der sendte langt mere end hovedparten af boliglånene over på de tvivlsomme arrangementer for de forbrugshungrende. Vi husker også hans illustrationer af økonomien med en hjulpisker på skærmen, kun overgået af en vis gårdvagt som økonomiminister, der totalidiotisk og nærmest tragikomisk med store plancher illustrerende de positive økonomiske virkninger i Danmark af 4. december-stormen 1999, mens Sydsverige blev lagt øde for skove og flere af skovejerne begik selvmord.

Samtidig med at boligmarkedet bliver mere tilgængeligt for lavindkomsterne, så bliver en større mængde købekraft ikke bundet i boligen, men netop pumpet direkte ud i forbrug. Lige så lidt som Det Muntre Køkken i Tivoli, eller genopbygningerne efter russernes bombninger af Neksø og Rønne i 1945 gavner indenlandsk dansk forbrug økonomien. Økonomien er forlængst gået i stå og bare i 1. kvartal 2011 faldt produktionen med 3 milliarder, så skattegrundlaget også udhules yderligere netop p.g.a., at privatforbruget og det offentlige forbrug kvæler produktionen med løn- og skattekrav. Så skal skatterne øges for at holde trit med fejlindretningen, så mere flytter eller lukker. I en sådan situation er det ganske modstridende og nærmest en forbrydelse at forøge forbrugsmulighederne, der kun gør ondt værre.

J. M. Keynes illusionerne om forbrugsudvidelse via øgede offentlige udgifter, nu til dags spark, kickstart, speed o.a., som det er blevet til i dansk afstumpet uvidenheds-jargon, er det rene vrøvl og mindsker naturligvis afstanden til nulpunktet, hvor hullet lukker. Statsgælden skal styres/afvikles, derfor skal underskuddene væk. Men det sker ikke, da vi allerede er mere end 20 mia. kr. bagud på de offentlige finanser for 2011. Nedtællingen har længe været igang.

Vi når underskuddet 100 mia. kr. på de offentlige finanser i 2011.