En polsk arbejder i Danmark får børnetilskuddet kr. 41.016 pr. år til sine tre børn på hjemfronten i flere år, selvom han kun har arbejdet her nogle få uger. Mange af dem har tjent meget mindre og betalt næsten ingen skat her. Prisniveauet i Polen ligger 62,2 % under EU-gennemsnittet, men Danmark ligger sandelig 37,2 over EU-prisneauet. Dette betyder at de kr. 41.016 rækker som svarende til det man kan købe i Danmark for netto kr. 90.473, når de bruges på husholdningsudgifter i Polen. D.v.s den polske familie kan i Polen leve i flere år af de børnetilskud, de kan hente fra Danmark ved at faderen i familien arbejder i Danmark nogle få uger. Dertil kommer pengene som han trods alt tjener her. Deres købekraft er så også godt det dobbelte i Polen, selvom den måske ikke syner af meget her, hvor vi skal regne med mere end dobbelt så højt priveau i sammeligning med i Polen
Det har man så i overvejelse at gøre noget ved. Børnetilskuddene er vedtaget i Folketinget, men nu melder EU, at ændrede regler til at imødegå dette misforhold ikke kan vedtages. Her siger EU stop, for så diskrimineres der. I første omgang er lovene om børnetilskud i Danmark vedtaget her, og de skal ikke nødvendigvis gælde for udenlandske statsborgere, der end ikke har bidraget hertil over skatterne. Hvis enten tilskuddene ikke var vedtaget, og/eller man havde afstået fra at lukke polakkerne ind via Schengen-aftalen med EU, var problemet ikke opstået.
Det er paradoksalt nok blevet her, som det var i Polen under socialismen, hvor en frihedselskende polak anonymt hævdede, at under socialismen arbejder man kun med de problemer, der ikke ville have været uden socialismen.
Der er cirka 49 mill. polakker og henved halvdelen af arbejdsstyrken er arbejdsløse i Polen. Så skal trafikken ikke brede sig så forfærdeligt meget, før det bliver dyrt for lille Danmark. Samtidig hører vi at finansministeren mangler 180 mia. kr. for at finansloven til næste år når sammen. Derudover har vi fået udsættelse med det yderligere krav om at bidrage til at holde Grækenland oppe. Det er udsat til 2012-finansloven, fordi tyskerne lægger vores bidrag ud.
Men til den tid kan de ansvarlige taburetter eventuelt få
nogle andre indehavere til at forflygtige ansvaret i stedet for
dem, der forflygtiger det nu.
- Det bliver en mere og mere bunden opgave, der ikke direkte har meget med et partipolitisk valg at gøre. Traditionelt ville de ellers tage fra dem, de har mest magt over, og som samtidig udgør de største grupper. Gæt selv hvilke og hvilke ikke.




