Danmark

25. november 2009

Nyt videnscenter for klimaet – eller nyt bedehus


http://www.aarhus.dk/default.asp?id=1278&AjrDcmntId=15175

“Unge får nyt videnscenter for klimaet

25-11-2009 kl. 08:35

Nyt videnscenter i Århus skal sikre, at undervisningen i klima og bæredygtighed bliver bedre.
Skoleelever og studerende hungrer efter mere viden om klimaet. De tager problemerne seriøst, og det skal de også. Det er deres fremtid, siger både ekspert og videnskabsminister Helge Sander (V).

I erkendelsen af, at der ikke udbydes tilstrækkeligt undervisning i klima og bæredygtighed, går Undervisningsministeriet nu sammen med Videnskabsministeriet om at åbne et helt nyt og omfattende videncenter på Danmarks Pædagogiske Institut i Århus. Det skriver Urban…”

[...]

“Unge tager mere aktivt ansvar for klimaproblematikken og efterlyser mere konkret viden, siger Michael Evan Goodsite, professor i klima og globale processer på Aarhus Universitet. De er ifølge ham langt mere omstillingsparate og villige til at leve mere ubekvemt for miljøets skyld…”

[...]

“- Klimaet kan ikke tale for sig selv, nogen skal formidle klimaet på en forståelig måde. Unge er klar på handling, og de stiller os til ansvar på miljøets vegne, siger Michael Evan Goodsite…”

Kilde: Urban

Bølgerne går højt

KARRIERER I VARM LUFT OG INGENTING – KEJSERINDERNES NYE DRESS


in

Kejserindernes Nye Dress

LykkeFriisLykkeFriisLykkeFriisConnieHedetur

To styk 68-generationens liberalen-magtsamlende døtre fra henholdsvis 1969 og 1960. Djævleyngel? Ønskejobbet og vistnok en lykkelig Lykke, der hopper og danser uden at se sig selv ved Løkkes side. En aften med et børnehaveprogram om ren og skær uvirkelighed og utrolige udnævnelser i ingenting. Karrieregale kvindemennesker i kejserindens nyeste dress. Umuligt at se sig selv af bare egenforblindelse uden en trævl mod skyerne med selveste Løkke og chairman José Manuel Barroso. Gud Fader bevare os!. Hvis han må. Det må han ikke i Italien.

Næsten lige så umuligt som det er at gøre en postmodernist begribeligt, at historien og traditionen er basis for mening og erkendelse, er det svært at få hæderlige mennesker til at indse, at løgneren ikke blot lyver om én ting, men at han netop anvender de mest behændige tricks under hensyntagen til de umiddelbare, reelle magthaveres øjeblikkelige krav med det ene formål at få det hele til at glide så gelinde som muligt i hans retning – mod skyerne, hvorfra det som bekendt er umuligt at se og høre jorden.

Det startede under Præsident John F. Kennedy i august 1963:
15 unge forskere, som man stolede på, blev sat i en studiegruppe og lukket inde i et undergrunds-etablishment (Iron Mountain) nær byen Hudson, New York. Formålet var de sammen skulle finde ud af, hvad der skulle til for at samle magten yderligere og selvsagt bevare kontrollen med menneskene uden krige. Keynesianer-økonomen John Kenneth Galbraith deltog blandt andre. Svaret efter nogle måneder var:
Total fødselskontrol. Rapporten beskriver herudover, hvad der skal til i den nye politik for at erstatte krigen som effektiv magtsamlende faktor: F.eks. få total kontrol med de nationale økonomierne, en allestedsnærværende international politistyrke, til bevidstheden hos individerne skulle man have en trussel fra rummet, d.v.s. invasion af rumvæsener, en massiv forurening (red.: herunder menneskeskabt klima), nogle fiktive forskellige fjender, nye religioner, og andre myter.
Dokumentationen findes hos Leonard C. Lewis: “Report from Iron Mountain On The Possibility And Desirability Of Peace”.

Højt at flyve…
Vi mindes ‘salig’ Birte Weiss efter lodtrækningen til jobbet efter stemmelighed ved valget af formand for Folketinget. Hun fældede sandelig en tåre, og der var derefter ikke et øje tørt udover det ganske land. For hun tabte. Sådan kan det gå. Og det er ganske vist. Nu er hun blevet journalist igen.

Lykke på Hedeturen

22. november 2009

Det danske velfaerdssystem mod undergangen fra begyndelsen



Tegning illustrerer det danske velfærdssystem

English version

Det danske velfærdssystem byggende fortrinsvis på skattebetalinger og offentlige udgifter over livsforløbet var dømt til undergang fra begyndelsen. Et system kan ikke bygge på en let forseelig underskudsmodel, der skal delfinansiere udgifterne over skatterne, og som samtidig tillader forbruget heraf at være privat individuelt bestemt.

Det viste sig tillige at indvandringen pr. individ fra ikke-vestlige lande koster det offentlige, i sidste ende virksomhederne 2,6 mill. kr. i gennemsnit over livsforløbet, hvorimod en dansker kun belaster med 750.000 kr. i gennemsnit. Forskellen er altså en faktor 3,47 gange. Sidstnævnte beregninger stammer direkte fra Velfærdskommissionens rapport marts 2005.

Desværre er det stort set hver gang sådan, at når indholdet på et link kan bruges til politisk ukorrekte formål med en vis virkning, fjernes de: Nu skal læseren til: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18669/Rapport_globalisering.pdf og sammenholde de 2,6 mill. side 26 med underskuddet for en gennemsnitsdansker på 750.000 kr. over livsforløbet i forhold til velfærdssystemet. Det sidste beløb aflæses i maj-rapporten 2004 fra Velfærdskommissionen.

Lad den grønne oval nedenfor illustrere den danske offentlige sektor og den blå den private frie, samhandlende sektor.

Det kan ikke lade sig gøre at forcere udviklingen fra det øverste venstre til nederste strukturelle størrelsesforhold, fordi den offentlige sektor dræner den private sektors muligheder for meget til fornyelse og ekspansion sammen med alle andre omkostninger. Hvis vi ønsker fortsat at have en offentlig sektor i det lange løb af cirka den størrelse vi har nu, skal der ske en reduktion af den offentlige sektor midlertidigt.

Der er ingen vej uden om.

Den røde pil viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika, illustreret ved beregningerne i første afsnit –  går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Opsving er noget politikerne bestiller – f.eks. via øget belåning af boligmassen.

Hvor langt nede vi allerede befinder os: Prøv en af Dagbladet Information inspireret gennemgang

pupri2.gif

Jo flere år løsningen udskydes desto værre bliver kollapsen.

Det er ren matematik.

Og hovedprincippet har i den korte version af udviklingen været : Gældsætning for enhver pris, på langt sigt er vi alle døde. Fra 1968 var der en generation overalt i Vesteuropa, der forstod og hvis princip det var at leve efter en sådan opskrift. Alle generationens ideer skulle realiseres uanset gældsætningen, mente de. Nu går 68-generationen på pension, men det er et spørgsmål om denne generation ikke har nået at gøre sit regimente arveligt. Men givet er det alligevel, at 68-generationens hovedhjørnesten, det skattefinansierede velfærdssystem, sammen med den internationale konkurrence nok skal sende os på en sidste deroute, som allerede er godt i gang, før et nyt opgør eller et nyt internationalt pengesystem. Dette hænger sammen med at visse universielle økonomiske love er lige så sikre som tyngdeloven.

VILD MED DANS OG FODBOLD MEDENS EUROPA GAAR UNDER PAANY – IDEOLOGI BLANDET MED SMERTEFRI FORDUMMELSE SOM BESNAERRENDE LOKKEMIDDEL


VILD MED DANS OG FODBOLD MEDENS EUROPA GÅR UNDER PÅNY

Internationalismen er en ideologi helt på linie med alle andre tidligere ideologier, der alle er brudt sammen eller blevet uskadeligjort enten på grund af mange konkurrerende ideologier, eller hvor ideologien var enerådende senest når toppen brændte ud (DDR), og her forudsat at folk tog sig sammen og sagde højlydt fra i tide. Liberalisme, International Socialisme, Nationalsocialismen, Islamisme, Kommunisme og flere andre har al det vigtigste tilfælles: Verdensopskriften, magtsamlingen og passiviseringen eller fjernelse af alle anderledes tænkende. I dag er internationalismen enerådende. I perioder hvor flere ideologier har stor og vidt favnende udbredelse blandt de verdsligt troende går det i grunden meget godt. Så holder trossystemerne hinanden i skak. Derimod når én eller blot to ideologier er rådende går det mod enden.

Når de gamle kendinge liberalisme og socialisme kan forenes i EU med oliehandelen som løftestang i stedet for at de ansvarlige klarer de sure forpligtelser til at få Europa tilpasset den internationale konkurrence, så er Islamismen i Europa simpelthen nøglen til magtsamlingen her over noget, der er blevet kaldt Ny-merkantilisme.

Den oprindelige Merkantilisme er ridset op i hovedtræk : Her

Islamismen er prisen for oliehandelens økonomiske løftestang over Euro for den almægtige EU-top. Den uddeler derefter med planøkonomisk, mild hånd til målgrupperne, der netop sikrer og konsoliderer samme top, hvor den naturgivne konkurrences uskyldige, upersonlige og usynlige hånd i stedet skulle have rådet, hvis borgerne havde betydet noget centralt.

Kapitalisme i ordets gængse betydning er absolut ingen ideologi, men et ord – ikke et begreb, snarere en betegnelse, der er opfundet af Karl Marx eller hans storinspirator Albert Pike til karakteristik af de samfund, som forfatterne selv levede i. Ikke et ord om, at netop det deraf afledte ikke-kapitalistiske system beslaglægger eller forbruger og bortøder langt mere kapital pr. produceret og pr. afsat enhed. Man annammede blindt sprogbrugen fra top til bund, her smædeordet, og så var toget kørt: Frit efter Confutze 200 f.v.t: Antager du fjendens sprogbrug har du allerede tabt.

I takt det nye Europas opbygning (Neuropa II) nedfælles og besluttes vore fremtidige rettigheder som borgere i ny lovgivning til erstatning for den lovgivning vi forud har i vore nationale lovgivningerne, hvor bestemmelserne samtidig tages ud pr. automatik efter principperne samlet i: Acquis Communitaire-doktrinen (jf. Bernard Connolly)1). Nu også med en sminket grundlov kaldet Lissabon Traktaten.

Alt peger på folk ikke tager sig sammen denne gang. Uden en folkelig front mod det værste, der starter med løgnene, kommer vi ingen vegne. Landet vil så gå tabt, inden dine små børn bliver voksne, hvis det fortsætter cirka som nu. Dette er ikke noget man kan stole på eller lade være at stole på; det er såmænd ren matematik. Danskerne og andre europæiske nationers folk skal turde at ofre lidt af deres sikkerhed, ellers kommer der ingen mærkbare ændringer i den lagte dødssejler-kurs, vurderer vi herfra.

Hvordan kunne det gå til?

De som skulle er fortabte i smertefri fordummelse og angst: http://danmark.wordpress.com/dansk-velfærds-historie/ :

“…Skolesystemet har sørget for, at de er åndeligt rodløse. Afskåret fra den rigdom og erfaring, der f.eks. ligger i historien. Og uden et reelt verdensbillede. Alt står hen i flimmer. Gennem hele deres skolegang er de blevet grundigt snydt og bedraget. Men det opdager de ikke. De er logisk udelukkede fra at vide, hvad det er, de ikke ved. At gøre dem opmærksom på deres totale uvidenhed er næsten lige så meningsløst som at forklare en farveblind om farverne, han kan jo alligevel ikke se dem.

Men den uvidenhed, vore unge (to generationer) er blevet påført, er væsentlig mere ondartet end manglende evne til at skelne farverne. I Georg Orwells roman ”1984” lyder et af slagordene i den gode stat: ”Uvidenhed er styrke”. At uvidenhed er styrke, det er en sandhed, som totalitære regimer altid har baseret deres magt på. De kliker, som i vort land har sat fordummelsen i værk, ved naturligvis også, hvad den skal bruges til.

De ved, at hvis man vil ødelægge et folk, skal man begynde med at tage historien fra dem. Historien er grundlaget for folkets nationale identitet. Ja, der er endog dem, der hævder, at et folk uden historie slet ikke er noget folk. Generationer, der systematisk er gjort historieløse, kan derfor let ende med at blive fædrelandsløse. Men det indgår også i beregningerne. Processen tilstræber at forme det nye menneske, uden national bevidsthed, uden religion, uden historiske rødder, uden traditioner. Det udhulede menneske, for hvem alt er ligegyldigt. Fædrelandet skal skrottes og erstattes med den gode sociale stat. Folket skal kues til blot at være en ”befolkning”. Et tilfældigt sammenskrab. En grå lunken grød.

At være et folk betyder at have ansvar. Pligten til at overtage, bevare og videregive den fælles arv. Pligten til om nødvendigt at forsvare nationen med ild og jern og livet som indsats. Uden et folk ingen nation. Uden nation intet folk.

En ”befolkning” er nøjagtig det modsatte. ”Befolkningen” har kun bistandsloven og den sociale tryghed at være fælles om. Ligesom alummerne er fælles om asylet.

I den gode stat er der ingen mening eller mål med noget. Intet der er værd at risikere livet for. Og livet er heller ikke værdigt at risikere. Her gælder det blot om at hytte sit skind og rage til sig. Hvad kan jeg få gratis? Hvad er jeg i min ret til at få? Saml fødderne og stik hånden fladt frem og se lidt forurettet ud: Man gør klogest i at kende paragrafferne. Ellers deltager man nemlig ikke i lodtrækningen. Og så skal man i øvrigt beskytte sit dyrebare privatliv. ”Hvad er der i fjernsynet i aften?”. Bhaa, det sædvanlige. ”Skal vi ikke snart spise? Jeg keder mig”. ”Hvem har hugget mit nye pornoblad? Det finder jeg mig ikke i. nu er det nok”. ”Æv, hvor er det surt alt sammen. Jeg føler mig så tom og klam. Jeg gider ikke. Gid jeg kunne vinde i lotto”. ”Men vi har det jo trygt og godt i lille Danmark”.

En sådan befolkning, der er spændt solidt fast i velfærdsstatens åndelige jernlunge, er nem at styre og modtagelig for den sødladne totalitære ideologi, der lokker med stadig mere tryghed og nemme løsninger på alle tilværelsens genvordigheder. Det er, hvad man forstår ved slagordet: ”Uvidenhed er styrke”…”

http://danmark.wordpress.com/2008/04/13/adfærdsvanskelige-og-psykisk-syge-sluger-skolebudgetterne/ :

“…I lang tid undrede det os, at vi ofte mødte undervisningspligtige børn rundt om på gader og for eksempel på skovstierne om formiddagen. Det undrer os ikke længere. Vi er så heldige, at vi har et par skolelærere på nært hold, der nu har valgt at tage bladet fra munden og fortælle os sandheden om, hvad der sker, selvom det længe krævede overvindelse; og det er da til at forstå.

Børnene gider ikke have undervisning, og når de ikke gider, går læreren med dem i skoven, eller de tager en tur i byen. Der er ingen pligter længere; de tilsidesættes i hvert fald. Går vi til det næste trin, som følges af næsten halvdelen af alle undervisningspligtige, som vi vel ynder at fastholde det, så er valgfriheden med hensyn for eksempel fag i gymnasiet nu sådan, at der kan tildeles 200 forskellige studentereksaminer. Valgfriheden førte til værdiløshed.

Jeg skylder at oplyse at børnene og de unge er aldeles uden skyld i det, der sker.

Vold og mobning af en hidtil uset grovhed florerer frit i de danske skoler. Voldtægt, grov vold, pengeafpresning og psykisk tortur er i dag ikke ualmindelige foreteelser i en dansk skole. Børn og unge føler sig mange gange magtesløse over for de kriminelle overgreb. Foretages de uhyggelige overgreb eksempelvis af elever, for hvem sådanne forbrydelser er en naturlig del af den kulturelle baggrund, anklager lærerne med glæde voldsofret for selv at være problemet – fordi den pågældende elev ved sit nødråb forsøger at modarbejde voldsforbryderens (voldsforbrydernes) naturlige udfoldelsesmuligheder.

Princippet startede i nyere europæisk tid på dansk jord under den famøse Ritt Bjerregaard, der ikke selv kunne optages på Christianshavns Gymnasium, fordi hun havde et for lavt gennemsnit til Mellemskoleeksamen. I faget historie kunne hun til Mellemskoleeksamen ikke svare på, hvad skæbnesvangert, der ramte Danmark i 1864. Resultat: “Kunne vi ikke blive lige kloge, så kunne vi i hvert fald blive lige dumme, for lige skulle vi være”. Det var hvad hendes og Haarders enhedsskole gik ud på. Intet andet i internationalens og liberalens skønne forening. Ja, det hele fortsatte såmænd i samme gænge under Bertel Haarder fra 1982 i det nære samfunds navn. Og nu igen fra 2005 med nye tvetungede proklamationer fra samme, medens hele gundlaget ramler efter planen…”

Vi opfatter forholdene, der tilspidses dag for dag, som en trussel mod det danske folk og vore børn. Uden en massiv hjemsendelse, der i grunden kan koste, hvad den vil, vil landet forgå. Ved blot at betragte alternativet, som kører allerede, kan vi regne med mere end 150 mia. kr. årligt indtil nu, milliarder der tilmed belaster produktionen og hæmmer beskæftigelsen endnu mere og simpelthen inddæmmer den samlede afsætnings- forbrugs- og forsorgsmulighed i fremtiden. Men alligevel: DEN ØKONOMISKE OMKOSTNING ER MULIGVIS DEN MINDSTE

1) “Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive bureaukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt ukontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen “acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”

21. november 2009

INFORMATION OM DANMARK: HISTORIEN


Protestbevægelsen har fået ret i sine centrale afsløringer om befolkningsstatistikken, fremmeudgifterne og kriminalitetens beskrivelse – uden at det indrømmes i andet end småbidder langt væk fra TV-skærmen :

Først var det en lektor i demografi (befolkningsstatistik) Hans Oluf Hansen i Berlingske Tidende den 20. august 2005, så Rockwool Fonden den 25. november 2006, så Velfærdskommissionen i referat i Børsen den 1. december 2005, og også en tidligere embedsmand, der var kommet i Folketinget, sneg sig ind og som skiltede med brudstykker af nogle kritiske kendsgerninger den 2. oktober 2006 i fire store aviser, kendsgerninger som IoD havde bragt ud til offentligheden samlet og dækkende 15 år tidligere. Hans chef Bertel Haarder sendte den nyindvalgtes politikers overvejelser i syltekrukke.

Information om Danmark så det som sin pligt uanset prisen fra starten i 1991 at vise mere ærligt, hvorledes tingene hænger sammen, og hvorfra magten reelt udøves i håb om, at de, der var holdt op med at stole på politikerne, der i øvrigt ikke har ret meget magt, ville tage bladet fra munden. Vi var selvfølgelig stærkt inspireret af de utallige bedrag knyttende sig til masseindvandringen og bedragene om EU. IoD skrev på visitkortet:

“IoD indsamler og viderebringer den politisk ukorrekte information. Mental-robotterne vil ikke kende den, fordi sandheden truer det cyberspace eller glansbillede, som autoriteterne fodrer dem med dagligt.”

Masseindvandringen: Hvordan kom de første

Projekt Europa lagt i stram tidstabel: Eurabia på faste gænger

IoD rettede især energien mod mulige pionerer for sandheden, fordi de rå statements var og skulle være politikernes. Det viste sig imidlertid, at danskerne i almindelighed var næsten ligeglade med deres lands skæbne, eller de gad/gider i hvert fald ikke bruge energi på at tilegne sig reel information, så de kunne/kan svare sikkert igen på løgnene.

Selvom dette netop var det eneste, der skulle til for, at løgnene ikke kunne viderebringes.

Det blev i stedet dansk nykultur at undvige enhver selvstændig vurdering af og stillingtagen til snart sagt alt (marionetter er vi blevet). D. v. s. hundrede procent accept af den politisk korrekte indstilling, aktivt eller stiltiende.

Der var så en hel del, der gerne ville underholdes eller bekræftes præcis som de blogbesøgende i 2009. Disse typer havde vi dengang rendende privat til kaffe og småkager i slutningen af 1980-erne. I dem var ikke noget arbejde, der kunne bringe sagerne videre. IoD valgte allerede fra midten af 1990erne ikke at bruge energi på de passive.

IoD ville have vore landsmænd til at holde op med at tie og gemme sig, og ville have dem op af lænestolene, hvor de alt for længe havde/har siddet for mageligt. Helt centralt tog IoD fra midten af 1990-erne flere problemstillinger op, end de indtil da eksisterende organisationer “i branchen” havde gjort.

At de overbeviste kulturradikalister og internationalister, som eliten og dens håndgangne består af, eventuelt skulle komme på bedre tanker, kan du lade helt ude af betragtning. Der skal voldsomt negative personlige erfaringer af multikulturel karakter til, og selv i sådanne tilfælde, er det vores erfaring, at ideologien, der grundlaget for hele deres tilværelse, ikke forkastes. I alle tilfælde ville tidsfaktoren være så altdominerende, at det meste ville være spildt i alle tilfælde. Hele deres liv bygger på en løgn og omfatter alt.

Alt peger på folk ikke tager sig sammen denne gang. Uden en folkelig front mod det værste, der starter med løgnene, kommer vi ingen vegne. Landet vil så gå tabt, inden dine små børn bliver voksne, hvis det fortsætter cirka som nu. Dette er ikke noget man kan stole på eller lade være at stole på; det er såmænd ren matematik. Danskerne og andre europæiske nationers folk skal turde at ofre lidt af deres sikkerhed, ellers kommer der ingen mærkbare ændringer i den lagte dødssejler-kurs, vurderer vi herfra.

Det var blevet tydeligt for mange, også uden for de mere eller mindre hemmelige selskaber, at det ikke kun var bedrageri og løgne om indvandringen, om arbejdsløsheden og løgne om EU fra danske politikere, medierne, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeningerne, skoler, institutioner og f. eks. indvandrer-industrien. Næsten alle de centrale afsløringer om indvandringen kom fra nogle ganske få i “branchen”- cirka 5000 støttede med få midler og meget arbejde.

De blev officielt beskyldt for og kaldt stort set alt nedsættende, udelukkende for at lukke munden på dem, når de fortalte sandheden, der i hvert fald er det modsatte af løgn. De blev overfaldet på gaden, og når de gik til møder, modtog mordtrusler pr. telefon og fik også jævnligt trusselsbreve pr. brev, senere pr. email. De få, der havde meldt sig uden videre, var frygtløse og velorienterede individer, der ikke lod sig skræmme til at indstille kampen p.g.a. ubegavede trusler. En trussel er overflødig, hvis man ikke ændrer sit handlingsmønster. Præcis som under sidste krig.

Smædekampagnerne i gammelmarxistisk stil kørte for fuld gas. IoD tilstræbte at holde sig væk fra den gængse politik, når det ikke netop drejede sig om disse for os eksistens-spørgsmål, i hvert fald for vore børn og deres efterkommere.

Hvordan begyndte det?

Lidt om baggrunden:

Vi fortalte sandheden – det modsatte af løgn, som propaganda-medierne bringer – om bl.a. indvandringen fra Bosnien-Herzegovina 1991-1993 efter det internationale samfunds skæbnesvangre indblanding i konflikten. Vi fortsatte i 1999 med at fortælle sandheden om det, der foregik og foregår i Kosovo.

IOD startede som en protestbevægelse i begyndelsen af 1990-erne. Vi uddelte 110.000 løbesedler til alle brevsprækker i de mere end 100 områder, hvor der blev taget en flygtningeby i brug til midlertidig indhusning af de nye indvandrere, hvoraf 9 udaf 10 i dag er flyttet i dansk lejlighed eller tvangsauktionet bolig pr. diskriminerende særlov. Fra begyndelsen af 1990-erne var vi også begyndt at efterforske svaret på spørgsmålet: Hvorfor blev Danmark og Europa gjort til indvandreområder, når enhver ærlig efterhånden kunne se, at konsekvensen måtte blive nationernes opløsning efter en krig, der blev mere og mere uundgåelig?

Samtidig lagde vi mærke til at flere andre vigtige emner ikke blev behandlet troværdigt. Arbejdsløsheden, kriminaliteten, statsgælden, de europæiske integrationsbestræbelser. Der var intet reelt indhold i ret mange af nyhederne på skærmen og for såvidt ej heller i dagbladene. Det var mest form, stemning suppleret med bekræftelses-interviev – på bekostning af kendsgerninger og indhold.

Der var sket noget andet også: Noget med skolebørnene og de unge. Kundskabstilegnelsen var tilsyneladende blevet skubbet i baggrunden. Historien (f.eks.) havde man intet kendskab til. Af gode grunde, der blev ikke længere undervist i faget historie. Der var alle mulige andre problemer i samme forbindelse. Læse og skrive kunne op imod halvdelen af eleverne heller ikke efter 9-10 års skolegang.

Men det var ikke det eneste…. Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod.

En uddannelseseksplosion i Nordeuropa førte op imod halvdelen af en ungdomsårgang i 1990-erne paradoksalt nok til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne eller kampen mod kundskaberne…?

En del af disse unge syntes at tro de kom op i universet – op til sandheden eller hvad overtroen ellers byder på – ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde de reelle magthavernes bevågenhed og samtidig gav kandidaterne de eftertragtede kvalifikationer, først og fremmest. Alt var nyt og smart, alt var brugbart, hvis det vel at mærke passede ind i den lagte ideologibaserede plan.

Sandheden er (det,) hvad du tror på(?) (bogmanuskript)

For eksempel nationaløkonomitermerne blev efter Den anden Verdenskrig ikke forstået af ret mange mennesker. Ordene var sort snak, dyre begreber, som kun nogle få forstod efter lang tids studium. Det gav den ønskede rollefordeling. Det var der en helt oplagt, ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur, og socialismen markedsførtes på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til.

Nu fik Europa det skidt efter Europa-opbygningen og Den anden Verdenskrig og opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Der er en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om en tilværelse. Aktiviteten var nu truet i et Europa – langt mere end det berettedes i medierne – et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden voksede påny som i 1920-erne og 1930-erne. Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af den politiske korrekthed.

Pludselig var statsgælden væk 31. marts 2006 – det var løgn

Ikke ganske uvæsentligt supplement fra en lokalradio 9 år tidligere

Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro.

Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarforflygtigelsen måske fortsætte. Vi valgte at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomibetragtningers tilblivelse – fordi ét af de stærkeste instrumenter i udviklingen ligger her – og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid.

Europa må kæmpe for sin arv

Børnene og de unge er helt uden skyld, det skal understreges.

Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe forinden du blev født. Den Nye Verdens Orden eller Abernes Planet kan slutmålet kaldes alt efter smag.

Folkeskolen er brudt sammen

Folkeskolerne islamiseringsanstalter

Information om Danmark er således en kreds af danskere, der gør en indsats for at afsløre væsentlige løgne om forholdene i Danmark og Europa. Fra officielt hold lyves dag ud og dag ind. Billedet, der tegnes af virkeligheden derfra, og som demokratisk indstillede borgere skal tage bestik af, bliver mere og mere falsk.

Danmark et foregangsland, hævder en af dem vi stolede på – efter 8 årig ‘gloværdig karriere’ på de bonede gulve

Sonia

20. november 2009

DEN ØKONOMISKE OMKOSTNING ER MULIGVIS DEN MINDSTE


I modsætning til vel de fleste præster og historikere kan jeg bevise, at jeg er ret god til at regne og også til at give kvalificerede overslag. Det er hvad vi kan her. Jeg bygger ikke mine overslag på the doomsdaybook (i dansk udgave, hvis en sådan findes) eller på Chr. IV’s anvendte regnskabsprincipper forud sit sidste besøg med diamanthalsbåndet hos pantelånerne i Amsterdam.

Det er så utroligt hvad nogle præster og historikere kan finde på at skrive ud fra noget de griber frit i luften. Det kan kun være deres egen markedsføring de har som mål; og den skal fand’me sættes i højsædet, mens landet går under.

Eller også den helt barnlige: Vi stemmer om det. Der er trods alt flest der mener beløbet er en del mindre end mine angivelser, så derfor skal beløbet af den grund være noget mindre, end det jeg anførte i 2001: kr. 150 mia. kr. pr. år.

Man kan ligeså godt fastslå danskernes fertilitet efter antallet af rugende storkepar i DK ud fra devisen, at børnene kommer med storken. Noget tyder på at netop sådanne eller lignende pricipper (læs: mangel på samme) i øvrigt anvendes i de ansvarlige danske institutioner, der har til opgave at orientere sagligt herom.

Du kan også prøve at tage Dansk Røde Kors’ oplysninger – her er der mere rene linier og trods alt mere realitetssans, når skoene klemmer. Nu kan der sandelig argumenteres for, at netop de ikke indslusede lider så meget under lavere takster. Men så er immigrantudgifterne vist desværre endnu større, end vi nu kommer til.

http://danmark.wordpress.com/2009/05/25/asylpolitik-er-dyr-og-ineffektiv/

Nu kan vi ikke få oplyst om der er 600.000 eller snarere 700.000 ikke-vestlige i DK, så vælg selv:

600.000 x kr. 250.000 = 150 mia. Kr. pr. år

700.000 x kr. 250.000 = 175 mia. Kr. pr. år

Til de der mener, at der måske er et stort samfundsmæssigt overskud på en del af dem: De er i gennemsnit 3,3 gange oftere eller beløbsmæssigt mere ved velfærdsordningernes budget end danskerne. Dette har regeringens Velfærdskomission dokumenteret – den har ikke fablet om det eller nedkaldt velsignelser til sikring af regneresultatet. Referat i Børsen: http://borsen.dk/nyhed/81323/

Uddrag:

”Velfærdskommissionen påpeger, at indvandring ikke vil løse problemet, snarere tværtimod. Mens en nyfødt dansker i gennemsnit vil koste samfundet 750.000 kr. fra vugge til grav, vil omkostningen på en indvandrer på grund af generelt lavere erhvervsdeltagelse være 2,5 mio. kr., vurderer Velfærdskommissionen…”

2,5 mill. divideret med 750.000 giver 3,33

Dette har som konsekvens, at de ikke-vestlige konsumerer 40 pct. af hele velfærden. Et simpelt regnestykke som vi har anført flere steder på danmarksbloggen. I øvrigt har vi beskrevet disse forhold til hudløshed siden midten af 1990erne. Vi finder det ikke umagen værd at oplyse danskerne mere, for de gider ikke vide det. Danskerne er nemlig ligeglade, sålænge de ikke selv lider nød herunder f.eks. har haft en personlig oplevelse. Det må vi så vente på.

Tag nu Gellerupparken vestpå i Århus, hvor Asger Aamund var på besøg forleden. Han kunne berette at 8.000 ud af 10.000 levede på overførselsindkomst, og han er vist et sandhedsvidne i brede kredse, ikke mindst hvis vi går efter pengekassen og oplysninger herom:

Et besøg i Gellerupparken i Århus, hvor Aamund erfarede at 8.000 ud af 10.000 indbyggere er på overførselsindkomster

Det var så 80%, og af resten er de fleste børn og unge, som ikke medtælles her, men de trækker sandelig også voldsomt på velfærdsbudgettet.

I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtidspension i 2008 – svarende til 32,1 procent

Og hovedprincippet har i den korte version af udviklingen været : Gældsætning for enhver pris, på langt sigt er vi alle døde. Fra 1968 var der en generation overalt i Vesteuropa, der forstod og hvis princip det var at leve efter en sådan opskrift. Alle generationens ideer skulle realiseres uanset gældsætningen, mente de. Nu går 68-generationen på pension, men det er et spørgsmål om denne generation ikke har nået at gøre sit regimente arveligt. Men givet er det alligevel, at 68-generationens hovedhjørnesten, det skattefinansierede velfærdssystem, sammen med den internationale konkurrence nok skal sende os på en sidste deroute, som allerede er godt i gang, før et nyt opgør eller et nyt internationalt pengesystem. Dette hænger sammen med at visse universielle økonomiske love er lige så sikre som tyngdeloven.

J. E. Vig, cand. oecon. den 20. november 2009

19. november 2009

Hvem kan vi stole paa? – ‘Danmark et foregangsland’. Er han blevet gal?


Hvem kan vi stole paa?

Krarup den 13. november 2009: ‘Danmark et foregangsland’ – hvordan ses det lige, vi ser det modsatte

Han begyndte allerede i 2003: Søren Krarup hævdede i Berlingske Tidendes Kronik den 8. februar 2003:

“En lykke for landet

Antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, er gået fra 20.000 til 2.000 om året og Dansk Folkeparti håber, at tallet vil gå yderligere ned. Endelig er den danske virkelighed i overensstemmelse med indfødsrettens intentioner.”

Daværende pastor Søren Krarup talte usandt!

Hvem siger den siddende flertalssikrede regering imod, når det ikke drejer sig om at ødelægge landet yderligere med indvandring??

Her er sammenhængen hvori Søren Krarup meddelte sig via kronik i dagspressen:

Citat fra Berlingske Tidendes Kronik 8. februar 2003

”En lykke for landet

Antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, er gået fra 20.000 til 2.000 om året – og Dansk Folkeparti håber, at tallet vil gå yderligere ned. Endelig er den danske virkelighed i overensstemmelse med indfødsrettens intentioner.

….idet det i junigrundlovens paragraf 54 hed: »Ingen udlænding kan herefter erholde indfødsret uden ved lov«. Paragraffen er uændret fortsat i efterfølgende grundlove. I dag er det i paragraf 44, det hedder, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«. Således understreger det danske folk sin førstefødselsret til Danmark. Fremmede kan godt blive danske. Naturligvis. Men det sker ved lov i det danske Folketing, og dermed er sagt, at indfødsret er det danske folks gave til fremmede, givet til dem, der er gaven værdig.

Også derfor var valget 20. november 2001 så lykkeligt, for her skete et systemskifte. Det nye flertal i Folketinget er bevidst gået efter at stramme reglerne om dansk indfødsret og bringe dem i overensstemmelse med grundloven. Med den aftale, der blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti og som trådte i kraft 1. juli 2002, er forståelse af indfødsrettens væsen blevet genskabt, og konkret har det bragt antallet af dem, der modtager dansk indfødsret, fra 20.000 til 2.000 om året – og vi håber, at tallet vil gå yderligere ned…”

Dette er sandheden:

Naturalisationer eller tildelte danske statsborgerskaber til alle og til fremmede har udviklet sig således:

 2ta.gif
Naturalisationer eller tildelte danske statsborgerskaber til alle og til fremmede har udviklet sig således:

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Supplerende tabel og grafiske fremstilling af udviklingen i perioden 2001-2008:

 
Fremmedtilstrømning, nye naturaliserede fremmede og nye udenlandske statsborgere i alt 2001-2008

fremnatu

Den blå illustrerer den sande udvikling:

tilstr

Kilde anm.: Fremmede omfatter: Indvandrere og deres børn fra områder uden for Vesteuropa (uden EU-udvidelsen med nationer i den gamle østblok), Nordamerika, Israel, Japan, Australien og New Zealand.

Som det fremgår kom antallet af naturalisationer aldrig under 3.356 pr. år siden 2001

Af samtlige tildelte statsborgerskaber siden 1979 (192.871, eksklusiv børnene efter naturalisationen) til alle indvandrere, heraf fra Bosnien-Herzegovina (9.354), Somalia (10.087), Afghanistan (2.159), Irak (10.826), Tyrkiet (24.377), Sri Lanca (7.794) og gruppen Statsløse og uoplyste (13.470) står den siddende flertalssikrede regering for ansvaret i henholdsvis: 95, 82, 49, 41, 39, 27, og 22 pct. af tilfældene i de 6 år, den har regeret.

Af samtlige 192.871 naturalisationer i perioden 1979-2006 har den siddende regering tildelt i alt mere 35 pct. af samtlige.

Dette bedrag var alene sat op for at vi skulle få den opfattelse, at tilstrømningen var vendt til hjemrejse. Dette er naturligvis ikke sket, selvom vi kunne læse det i Morgenavisen Jyllands-Posten den 9. august 2005:http://www.lilliput-information.com/vild.html.

Det er faktisk nemmere at forholde sig til den mere rene type blandt svigefulde politikere, der ikke forsøger at skjule deres ilde hensigter.

26. februar 2007
J. E. Vig, cand. oecon.

Tilstrømningshastigheden voksede med 28 pct. , tilstrømningshastigheden for fremmede øgedes med 14 pct. i 2006

Camoufleret befolkningsudskiftning – er rette betegnelse

Hvem kan vi stole på? – Danmark et foregangsland, hvordan ses det lige, vi ser det modsatte

Praesterne stiller ikke op igen

Hvad skete der i perioden, der var bedre end 1983-loven?:

Fætrene fra DF forlader Folketinget

Uddrag af: http://www.berlingske.dk/article/20090112/politik/701120100/

“Jeg stiller ikke op til det næste folketingsvalg. Jeg er ikke politiker, jeg har ikke mit hjerte med i politik, men jeg har mit hjerte med i den nationale værnepligt, som jeg aftjener, og derfor vil jeg selvfølgelig blive herinde indtil det næste folketingsvalg.”

Den to år yngre Jesper Langballe forklarer, at han gik ind i landspolitik for at løse »en bestemt opgave«, og det var udlændingepolitikken.

»Og den er blevet løst,« tilføjer han. Søren Krarup fortæller, at både han og Jesper Langballe sagde ja til at stille op til Folketinget, fordi de mente, at »situationen var katastrofal« på hele udlændingeområdet.

»Jeg bilder mig ikke meget ind med hensyn til mine politiske evner og resultater, men jeg mener dog, at vi alligevel har bidraget til at få ændret den katastrofekurs, som var lagt med udlændingeloven i 1983, og som fortsatte op gennem 1980erne og 1990erne,« siger han.

Ja, du mener og tager fejl

Jesper Langballe tilføjer, at det var ham og fætter Søren, der sammen med “Peter Skaarup (DFs næstformand, red.) fik forhandlet den stramme udlændingepolitik på plads i maj 2002 med integrationsminister Bertel Haarder (V) og regeringen”.”

(citater slut)
 

Jesper Langballe mener, at have løst “en bestemt opgave”, og det var udlændingepolitikken.

Det blev netop en katastrofe for Danmark, hvilket er bekræftet på officielt kompetent, men fortsat inaktivt niveau.

Det allerværste er de hævder at have gjort det for netop at tækkes løgnen, for så dum kan man ikke være og samtidig så blind, når det kommer til saglige indsigelser mod det de oplyser.

Vi er altså stået helt af: Der er blevet hamret løs i medierne om en stram udlændingepolitik. Skæbnesvangert nok er det løs snak, når det kommer til realiteterne. Og vi husker hvorledes Jesper Langballe den 9. august 2005 endog bakkede Jyllands-Posten op, da den fejlagtigt hævdede, at strømmen nu gik den anden vej. Det var og er fortsat simpelthen usandt, så det skreg og fortsat skriger til himlen hr. pastor Langballe. Du kan da ikke blive ved.

De to afholder sig sandelig også fra i interviewet i Berlingske Tidende, at konkretisere nogle af disse såkaldte stramninger. Og så kan vi selv vurdere eller læse på denne blog, om situationen er blevet mere eller mindre katastrofal på hele udlændingeområdet siden 2001.

Syv, otte fuldstændig spildte år, hvor de lovede forandringer konsekvent ikke indtrådte i virkelighedens Danmark, men situationen blev værre og tilstrømninghastigheden øgedes endog betydeligt under den slet skjulte kamouflage af et ligeledes øget antal tildelte danske statsborgerskaber.

Der skabtes forventninger, og medierne forsøgte at indgyde befolkningen, at forventningerne rigtignok var blevet indfriet. Det var hvad der skete.

Fri indvandring til EU fra 10 nytilknyttede lande i Nordafrika og Mellemøsten

Man kurerer ikke koldbrand med lavendelolie

Der lyves helt centralt om projektet

Fronterne rulles op

EU kritiseres for hemmeligt praesidentvalg


http://jp.dk/udland/europa/article1891554.ece
Jyllands-Posten
EU kritiseres for hemmeligt præsidentvalg

Offentliggjort 19.11.09 kl. 06:43
Torsdag er alle 27 statsledere fra EU’s medlemslande samlet for at vælge en præsident for Den Europæiske Union. Enkelte politikere har meldt sig som kandidater til posten, men det behøver ikke blive en af dem.
Som når kardinalerne i Vatikanstaten skal finde en ny pave, træffes beslutningen om, hvem der skal beklæde embedet som EU’s’ præsident og EU’s udenrigsminister, nemlig bag lukkede døre.
Det møder kritik fra flere europæiske politikere, som mener, at det stempler Unionen som udemokratisk.
- Det er enden på “Eurokratiet” at gøre det på den her måde, at vælge en af deres egne på denne facon. Jeg tror ikke, at de bliver i stand til at slippe af sted med det igen, siger Denis MacShane, tidligere Europaminister i Storbritannien.
Karrikatur på demokrati
MacShane bakkes op af franskmanden Daniel Cohn-Bendit, der er næstformand for De Grønne i Europaparlamentet.
- Dette er en karikatur på demokrati. Vi har nu følelsen af, at de 27 (statsledere), specielt Angela Merkel (tysk kansler) og Nicolas Sarkozy (fransk præsident) er på udkig efter folk, der ikke kommer til at overskygge dem, siger Cohn-Bendit.
Vaira Vike-Freiberga, en af de få erklærede kandidater til posten som EU’s præsident, der er tidligere præsident i Letland, har også kritiseret valgprocessen.
- Første skridt ville være, at man stopper med at gemme sig bag sine fans (politiske støtter) og kommer ud og siger, at man er klar til at tage imod jobbet. Folk bør offentliggøre deres kandidatur, ikke bare over for de 27 (medlemslandenes ledere), men over for hele Europa, så borgerne ved, hvad der foregår, siger Vaira Vike-Freiberga.
Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair er blevet nævnt som en af favoritterne til posten som EU’s præsident, mens den mere anonyme premierminister i Belgien, Herman Van Rompuy, også regnes som en del af favoritfelten.

Ritzau

17. november 2009

Jesper Jensen – et supplement til hans eftermaele

Filed under: Culture, Danmark, folkeskolen, Free Speech, skoler — Therese @ 22:11

http://spydet.blogspot.com/2009/11/jesper-jensens-indsats-imod-folkeskolen.html

Herunder en række Jesper Jensen-citater, sakset fra Mikkel Plums Bombardér hovedkvarteret! (1998):

“Yngre kræfters provokationer, aktioner og lokale oprør… har demonstreret, at selv i det højtudviklede velstandssamfund er en guerillakrig mulig.” (Præk, 1968)

“Vi må skabe det nye menneske’, skrev den svenske forfatter Frances Vestin i sin ‘Den røde bog om små børn’, som udkom på dansk i flere oplag. Også for hende var kollektivet midlet til at skabe det nye socialistiske menneske.” (Vejen til livet, Politisk Revy, 1973)

“Korrekte idéer falder ikke ned fra himlen, og kun ved en systematisk selvkritik og kritik kan ens praksis og teori blive konstant forbedret. Et enestående eksempel på en sådan systematisk brug af denne metode var den kinesiske kulturrevolution. (Det lille røde leksikon, sammen med Bente Hansen, 1974)

Vi må fastholde de kommunistiske værdier , vi må genindsætte moralen i historien… disse værdier er en del af den menneskelige natur, de har styret kampen mod undertrykkelse til alle tider.” (Dagbladet Information, 3. april 1990)

16. november 2009

Kulturberigelse i Paris



Kulturberigelse i Paris

Kulturberigelsen-i-Paris

Older Posts »

The Silver is the New Black Theme. Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.