Danmark

23. oktober 2009

Europas selvmord, 3. del og 4. del – artikel af mexicansk-libanesiske forfatter Eduardo Farah


Europas selvmord, 3. del og 4. og sidste del indtalt i dag

Af Eduardo Farah

[1. del, 2. del]

[med vore ajourføringer anført med fed for de seneste 20 år]

Februar 1989

3. del

I den anden fase bringer indvandrerne deres familier til deres nye land, hvorefter deres antal forøges yderligere i de lokalområder, hvor de bor. Antallet stiger fortsat støt, indtil de udgør en meget stor del af den kommune, de har samlet i. Fordi de har samlet sig – og er blevet samlet af bl.a. praktiske grunde, er det let for dem at opretholde deres egen kultur. De læser og taler deres eget sprog, når de er hjemme, og når de er på restauranter, cafeer og i forretninger, fordi disse også bliver drevet af deres egne.

I sådanne samfund er de enten almindelige arbejdere eller – i stort tal – bistandsmodtagere.

[I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtidspension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet af førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske. Integrationsudgifter: F.eks. antallet af indvandrere på førtidspension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. Et besøg i Gellerupparken i Århus, hvor Asger Aamund erfarede at 8.000 ud af 10.000 indbyggere er på overførselsindkomster]

De bosætter sig hovedsaglig i arbejderklassekvarterer, hvor lokalbefolkningen efterhånden kommer til at opfatte dem som fjender. Deres blomstrende og forskelligartede kultur virker skræmmende og anmasende, og når den gamle lokalbefolkning ser sine kvinder søge imod de fremmede, opstår der spontane tilfælde af vrede. Men endnu engang står de venstreorienterede humanister vagt omkring dem med alle de samme beskyldninger mod dem, der reagerer. Disse “beskyttere” udmærker sig oftest ved at bo fjernt fra indvandrerne og ved at tilhøre et højere socialt lag. Deroppefra anklages den “indfødte” befolkning for at være racister, egoister o.l. Beskytterne foranlediger anti-racist-love vedtaget og gør, hvad de kan for at kvæle ethvert tilløb til protest, samtidig med at de viger uden om det egentlige problem. Dette stadium er gennemløbet i lande som Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og England.

Det tredie stadium udspiller sig 10-30 år efter de første indvandrere er ankommet. De er nu blevet til flertallet i deres områder. Deres kultur, som ses i deres moskeer, restauranter, forretninger og kunstudfoldelse får disse steder til fuldstændig at ligne deres hjemland. Deres børn går i egne skoler, hvor deres religion og deres sprog bruges til daglig. De har egen radio, TV-programmer og aviser. Deres fjerne slægtninge bliver ved med at ankomme for at slå sig ned lige som dem, der kom først. Deres befolkningsandel forøges fortsat, idet de udvider deres område til at omfatte naboområder, der er blevet forladt af europæerne.

[Erfarne skolelærere berettede i 1996, at de danske, som har råd til at flytte til andet kvarter og eventuelt anbringe deres børn i privat skole, gør det, når fremmedandelen nærmer sig 20% i klasseværelset. Ved denne andel kan en normal dansk skoleundervisning ikke praktiseres længere: Her et interview med lærer Annette Vestrup, der havde 25 års erfaring som skolelærer i København:

1. del af interviewet med Vestrup:


2. del af interviewet med Vestrup:


JP: 30. maj 2004 “I Københavns kommune er nu hele 45 pct. af alle 1. klasseelever indvandrerbørn, flertallet fra muslimske lande. Denne dramatiske udvikling i de unges befolkningssammensætning vil komme til at betyde en forandring og omvæltning af hele det danske samfund.”…..Og dansk skoleundervisning er ikke mulig, som vi netop har hørt]

På dette tidspunkt har de lokale, europæiske arbejdere forladt venstrefløjen i vrede og fortvivlelse. I særdeleshed søger de unge imod de forskellige højrefløjs-grupper eller -partier. Alligevel fortsætter de venstreorienterede deres såkaldte humanitære “opgave”. Hysterisk angriber de nu – ikke længere befolkningen, men “højrefløjens” partier og bevægelser, som vokser og vokser.

4. del af Eduardo Farahs budskab i februar 1989

Indtalt af J. E. Vig dags dato:


Varighed: 6:17

[I 2009 tager indvandrerbander magten fra ordensmagten flere steder i Europa ud over de nævnte i 1989 på lydoptagelsen: Rotterdam, visse områder af Berlin, Malmø, kvarterer i Odense blot for at nævne nogle få af utallige steder]

—————————————————————————————-

Danskerne er simpelthen blevet bedraget:


Varighed: 2:23

Vi fik ret efter 20 års kamp, hvor vi ofrede alt; men det er lige meget: Danskerne finder sig passivt i alt for ikke at ofre noget, og derfor mister de alt

About these ads

En kommentar »

  1. [...] 3. og 4. og sidste del Skriv en kommentar [...]

    Pingback af Europas selvmord, 2. del – artikel af mexicansk-libanesiske forfatter Eduardo Farah « Danmark — 18. januar 2010 @ 13:29


RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

The Silver is the New Black Theme Blog på WordPress.com.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.