Danmark

april 11, 2008

Uddrag af SWR’s checkjobnet: Lidt om Claus Hjort Frederiksen og arvelighed

Uddrag af Dr. scient. (genetik) Søren W. Rasmussens: http://www.checkjobnet.dk/mine_kommentarer.php

Lidt om Claus Hjort Frederiksen og arvelighed

Når man studerer Claus Hjort Frederiksens korte cv, som jeg har gjort adskillige gange i et forsøg på at forstå, hvad der ligger bag hans uempatiske opførsel overfor de medborgere, som i forvejen har det mere end vanskeligt.

At dømme fra hans officielle cv har han udelukkende bevæget sig indenfor kontorfaget siden hans cand. jur. eksamen i 1972.  Først som partisekretær, derefter kortere afstikkere til landbrugsministeriet, industrifagenes almindelige arbejdsgiverforening og Venstres landsorganisation for til sidst i 1985 at lande i partiet Venstre som partisekretær. I 2001 blev han – som vist de fleste ved – beskæftigelsesminister.

Så er det man spørger sig selv: Er en uddannelse som jurist efterfulgt af lang tids arbejde som sekretær egentlig den rigtige baggrund for en beskæftigelsesminister? Burde en person, der sættes til at varetage denne stilling, ikke have en lidt bredere social og erhvervsmæssig erfaring. Man ville for eksempel næppe vælge en undervisningsminister, der ikke kan læse,  en forsvarsminister med en baggrund som militærnægter, en miljøminister, der ikke ved hvad CO2 er for noget, en kulturminister, hvis eneste lekture er Anders And & Co.

Selvom man naturligvis ikke behøver at være ekspert på det ressortområde, man som minister er ansvarlig for, er det ikke nogen skade til, at personen har et minimum af indsigt og forståelse for sagsområdet og de personer berører. Man ville jo ikke udnævne integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk til anfører for Danmarks fodboldlandshold. Hun har ikke figuren til det og er desuden af et helt forkert køn. Begge dele bestemt af hendes genetiske konstitution.

Jeg kan allerede nu høre indvendingerne: Jamen hr. Frederiksen virker da som en kløgtig og smart fyr, der sikkert hurtigt kan sætte sig ind i de mange aspekter af ledighedsbekæmpelsen. Så efter kort tid, vil han nok blomstre som minister.

Dette argument holder imidlertid ikke. Jeg er genetiker af uddannelse og har i mange år beskæftiget mig med arvelighedsforskning. Jeg ved derfor, at vi alle fødes med en genetisk udrustning, der sætter visse grænser for vores formåen.

Man kan selv, ved en mere eller mindre ihærdig indsats, – sammen med de mennesker, der omgiver en (forældre, lærere, idrætsledere, kammerater og veninder etc.) – bevæge sig op eller ned indenfor den ramme, der er fastlagt af ens arvelige udrustning. Men det er desværre ikke muligt at passere den øver grænse, der er bestemt af den arvelige udrustning man er født med.

Det er et forhold, der desværre ofte overses, når det gælder mange faglige/boglige egenskaber. Man hører ofte udtalelser fra personer, inklusiv hr. Frederiksen, der ikke har gjort sig dette forhold helt klart: Du kan da bare være mere flittig! Tage dig sammen! Tænke dig om! Men se om det hjælper…
Andre steder er det imidlertid krystal klart: Enhver kan forstå, vil jeg tro, at en person som entertaineren Amin Jensen næppe bliver verdensmester i højdespring – lige meget hvor meget han øver sig. Og vores sundhedsminister Jacob Axel Nielsen bliver nok heller ikke anfører for fodboldlandsholdet – selvom han har det rigtige køn til opgaven. Og hvis du tænker dig lidt om, kan du selv finde utallige eksempler på det faktum, at man fødes med begrænsede muligheder, som man kan bevæge sig indenfor, men næppe overskride. At Maren i Kæret selv med en ihærdig og målrettet indsats ved klaveret næppe nogensinde vil nå på højde med den nyligt afdøde canadiske pianist Oscar Peterson, da han var på sit højeste. Enhver kan se, at det vil være en umuligt opgave.

Uheldigvis efterspørger arbejdsmarkedet i dag kun i ringe grad personer, der får røde knopper og hvor alle klapper går ned, når de stilles overfor komplicerede krav, krav, der ikke så sjældent kræver omfattende boglige studier. Det betyder desværre, at en meget stor del af de arbejdsløse rammer loftet for deres medfødte formåen, når de ser hvilke kvalifikationer, der efterspørges af landets virksomheder og offentlige institutioner. Og her hjælper et ugentligt klik på en knap og fire ansøgninger ikke spor.

Så at forvente at personer, der er født tonedøve ender som koncertpianister og at hr. Frederiksen udvikler sig til en empatisk, logisk tænkende og rationel minister er naivt og urealistisk. Både den tonedøve og hr. Frederiksen har for længst ramt loftet for det mulige.
(billedet viser grundlæggeren af genetikken, den østrigske munk Gregor Mendel, 1822 – 1884)…”

 

Sonia

 

 

10 Kommentarer »

  1. Jeg er helt enig, men jeg mener dog at der har sneget sig en lille fejl ind i indlægget.

    Du skriver:

    Man ville for eksempel næppe vælge en [..], en miljøminister, der ikke ved hvad CO2 er for noget[..].

    Comment af Balder — april 12, 2008 @ 12:21 pm

  2. Ja, lige netop denne indvending havde jeg også; men jeg kan altså ikke lave om på det, som genetikeren har skrevet.

    VI VED DET ER EN TILSNIGELSE AF DE STØRRE.

    Vi kan så håbe han drister sig til at læse, hvad vi har bragt om hans initiativer med samt kommentarerne til samme. Det har ikke manglet på opfordringer til at besøge siden.

    Sonia

    Comment af Sonia — april 12, 2008 @ 12:36 pm

  3. Hej Sonia

    Du sender da bare siderne til hr. Frederiksen. Men regn ikke med at han læser dem!
    I morgen skal jeg til samtale i fagforeningen, og sidste nyt her er et postkort til beskæftigelsesministeren.
    Jeg håber i mit stille opgivende sind, at jeg får udleveret mere end et. Gerne 100 stk, og jeg sender dem gladeligt til ham.

    Mange hilsener og tak for dit flotte indlæg. Det giver stof til eftertanke.

    Majbrit

    Comment af Majbrit Pedersen — april 22, 2008 @ 7:56 pm

  4. Majbrit
    Postkortet, har det forbindelse med en stillingsansøgning??

    Jeg er ikke helt med, men takker for de pæne ord.

    Sonia

    Comment af Sonia — april 22, 2008 @ 9:32 pm

  5. Hej
    Har læst Søren W. Rasmussens lærte genetiske analyse af Claus Hjort med stor interesse.
    Jeg har også spekuleret på hvad der kan få et menneske til at gøre det til et livsmål at vanskeliggøre sine medmenneskers tilværelse, mannen må søge hævn for noget der ligger langt tilbage i hans liv?
    Hans far var Prokurist og hans mor børnehaveleder.
    En prokurist er vel en der har minutiøs orden i sagerne og forlanger rapporter og statistik om mindste papirclips.
    Der har vi forklaringen til at han driver de offentligt ansatte til vanvid, at det skal have tid til sit arbejde er ikke noget der vedkommer ham.
    Måske var hans far meget autoritær, Claus Hjort var måske ligefrem bange for ham?
    Derfor hævner han sig nu på de i forvejen svage, i virkeligheden en forsinket hævn på sin far?
    Han blev sikkert også mobbet som “Klassens tykke dreng”, det er en del af hævnen.
    Jeg tror han er enebarn og det forklarer at han ligner en fed, forkælet “Morsgris”.
    På hans hjemmeside kan man læse at han fik hunden “Frida” sidst år, og at der opstod gensidig kærlighed fra starten!
    Så har han altså evner til empati til andre levende væsener, men han har svært med mennesker.
    Han er ikke færdig med at hævne sig endnu.

    Christian

    Comment af Christian Rosenquist — april 28, 2008 @ 8:24 am

  6. Det kan ikke være lovligt med alle de nedgørende tv-reklameindslag, der ikke tjener noget fornuftigt formål

    Hej Christian

    Jeg er tæt på at være overbevist om du har ret.
    Her for ikke mange måneder siden var CHF for en dag gået ind på at arbejde som jobkonsulent for Københavns kommune. Det stod at læse i et formiddagsblad. Måske kan det findes på en søgemaskine på ‘Claus Hjort Frederiksen+jobkonsulent’, så vi har dokumentationen.
    Han fandt ingen job til nogen af de ledige. For heller ikke mange måneder siden skrev en direktør i Jyllands-Posten, at CHF aldrig havde fundet job til andre end sig selv. Meget tyder på han kommet på den gale hylde, som Dr. scient. (genetik) Søren W. Rasmussen med http://www.checkjobnet.dk/ så rigtigt skriver under sine kommentarer på sin excellente side.

    Har du bemærket at TV-kanalen TV2-Charley – hvis du kan ta’ den – cirka hver time har en reklame på med en midaldrende mand, der går forgæves til en jobsamtale (han skal forestille at være usynlig og synligt noget ængstelig for seeren at se til), uden at der siges andet end noget tilskudsvrøvl for yderligere at understrege underestimeringen [hvem ved, måske er ansøgeren langt mere kvalificeret end kontorbukken, men desværre ikke medlem af nomenklaturaen]. Den er rigtig grov og umenneskelig. Til sidst kommer så den skriftlige bemærkning: ‘arbejdstyrken er større end du tror’ (hvem tror???). Det er CHF’s ministerium, der således nu bidrager til finansiering af en tv-kanal med reklameindslag. Nederst på reklame-klippet står arbejdsstyrke.dk. Det refererer formentlig til en hjemmeside.
    Jeg er så vred, at jeg ikke endnu har undersøgt, hvordan det kan hænge sammen. Det kan da ikke være lovligt, at beskæftigelsesministeriet hele tiden skal sende penge til en tv-kanal for at få sendt sådan noget overflødigt tis.

    I øvrigt : Hvad ved CHF om, hvad jeg ved eller tror om arbejdsstyrken? Er ikke bange for, at jeg undersøgt forholdene mindre kompetent, endsige mindre grundigt end CHF har.
    CHF ved afgjort intet om kapitaldannelsens dynamik, for så ville han vide, at investering i oppustede værdipapirer og gældspapir samt kunstig midlertidig forbrugsbeskæftigelse via falske penge/øget kredit i folks huse er udsigtsløst uanset hans og mental-robotternes løgne herom, specielt om forholdene i Danmark.

    Sonia

    Comment af Sonia — april 28, 2008 @ 11:08 am

  7. efter netop at have chf på tv gik jeg på nettet og fandt denne side.
    her står noget og chf´s uddanelse og baggrund for hans virke som minister.
    jeg har ofte undret mig over hvorfor noget indtager en possition i vores samfund og hvordan de er kommet dertil. noget er født det rigtige sted og har haft muligheder for uddannelse i kraft af deres forældre, som formentlig har kendt overlæren eller andre med indflydelse.
    gennem deres barndom og liv har de ikke haft ret meget modstand, hvorfor der ikke er ret meget forståelse for andres problemer, der kan opstå igennem livet.
    dette er jo meget kort og ikke ret dybdegående, men med en ord som empati kan man vel sige, at det har CHF kun hørt, om uden at han iøvrigt har forstået, at det har en stor værdi, hvis man forsøger at forstå, at det har stor betydning for vort samfund.
    en træindustriarbejder der efter 37 års ansættelse-så kan CHF måske regne ud af han er oppe i årene, ja han gik måske ud af 7 – 8 klasse grundet hans sociale status, får en fyseddel, har måske brug for en pusterum istedet for at skrive 4 “håbløse” ansøgninger om ugen.
    forkælet, født med en guldsut i munden, mon ikke det er sådan det er.
    derfor er det uforståeligt, at den alm. i arbejder i Danmark kan stemme på vores nuværende regerinspartier.
    intilligens er ikke målbar og har ikke noget med at gøre, om man opnår et vist gennemsnit i sin uddannelse, men hvor god man er til at huske.
    itilligens er derimod hvordan men kan sammensætte de i vor samfund til tidpunktet værende problemer.
    jeg tror ikke at CHF kan regne ud, at hvis der fødes x antal børn, skel der 7 år efter bruges x antal skoleklasser og lærer.
    ja man kunne jo blive ved, men hvorfor stemmer så mange alm. borgere på hans parti??

    manden på landet.

    Comment af bjarne jensen — marts 13, 2009 @ 10:02 pm

  8. Hej Bjarne

    Jeg prøver at besvare det så godt jeg kan:

    Position i samfundet: Ja, noget af det du skriver stemmer givet, men allermest kan du lære af denne vise, siger min erfaring mig: http://danmark.wordpress.com/2006/10/09/admiralens-vise/

    Ingen forståelse: Nej, lige som de vel 80-85 pct. af de, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet, har han jo arbejde. Det har de 15-20 pct. derimod ikke. Derefter skaber medierne et had disse grupper imellem, og der lægges de ledige og udstødte, som er de færreste, for had – så er det nemmere at få alt det igennem, som vi ikke skal lægge mærke til.

    Stædigt og vedvarende havde denne hade-kampagne kørt i henved 10 år.

    Det kunne være en guldsut, men det er altså ikke altid tilfældet. Jeg vil hellere sige, at han havde de menneskelige egenskaber, som forventedes af ham og parerede ordre overalt, uanset.

    CHF ved ikke noget særligt om samfundet, der over kvalificerer ham til jobbet; han er bare partisoldat, der har holdt på den rigtige hest.

    Hvorfor så mange stemmer på hans parti?
    Det skifter her i landet mellem lidt socialdemokratisk domineret regering og lidt liberal domineret regering. Der er ingen egentlig forskel i andet end navnet og måske lidt småfnidder i forhold til de grupper de traditionelt repræsenterer blandt vælgerne. Når så det ene hold har siddet et stykke tid bliver de ‘metaltrætte’, og så gider vælgerne dem ikke mere.

    Lige nu står hans parti vist til at tabe.
    Jeg stemmer ikke.
    Forslag: Slå lyden fra når de ævler, så bliver det tydeligere, når de lyver…det fremgår af deres ansigter og kropssprog…det er faktisk helt morsomt lige at se.

    Håber du bemærker at interviewerne går slet ikke rigtigt til politikerne længere med slemme spørgsmål og gentagelser, når de ikke svarer med andet end ordskvaller.

    DET HELE ER EN FORESTILLING DER FØRER MOD MERE OG MERE DIKTATUR.

    Sådan opfatter jeg det.

    Sonia

    Comment af Sonia — marts 13, 2009 @ 11:28 pm

  9. [...] View [...]

    Pingback af All Posts on http://Danmark.Wordpress.com « Danmark — marts 17, 2009 @ 9:54 pm


RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

Skriv en kommentar

Blog at WordPress.com.