Satiren er eneste gangbare vej

 

Ideologisk troende har ét svagt punkt, som de rammes på, indtil vi fra den påførte terrorkrig måtte nå til en frontkrig. Det er selvironien, satiren. Den er helt afgørende, for med den rammer vi både de fremmede lykkeriddere og den danske ideologiske elite med følge, der nu har måttet lyve groft i mere end 20 år for at holde danskerne i ro. Og løgnene skal jo altid gøres større og større. Det er ren logik, eftersom virkeligheden ikke stemmer med løgnene. Men har du mere end nogle få kilometer til begivenhederne, er du nødt til at kunne stole på budbringeren.

Det er helt naturligt, at eliten selvfølgelig bakker op omkring ytringsfriheden – selvom den selvfølgelig ønsker den afskaffet og erstattet med ren proganda ligesom toppen i EU - fordi den har indset at dette må absolut ske gradvist, da der vil være uoverkommelig modstand netop mod ytringsfrihedens begrænsning, især i Norden.

Og vær vis på at ytringsfriheden begrænses. Det bliver den allerede, og propagandaen har kørt i mere end 20 år. Det ved enhver, der følger og har fulgt den samlede udvikling, og samtidig følger og har fulgt, hvad mainstream-medierne beretter, når de overhovedet beretter noget med falsk eller ægte indhold i. 

Samarbejdet om landets udslettelse kan/kunne etableres, fordi islam er en ikke-sekulariseret  ideologisk ordning, og eliten hos os også er ideologisk, ganske vist ateistisk; men det ideologiske er det afgørende fælleskab. Begge grupper kæmper for en menneskeskabt eller gudskabt verdensordning på tværs af alt andet givet og selvfølgelig på tværs af alle historiske og kulturelle skel. Heri ligger deres midlertidige fælles taktik funderet. Heri ligger samtidig deres svaghed. De har ingen selvironi og de forenede har ingen sammenhørighed i noget andet – præcis som Fitna indirekte også beretter om.

Varmegraderne på deres urin stiger uafladeligt i begge grupper, når de udstilles, som det de er. 

For at fremskynde det endelige opgør mellem islamisterne og den herfra endnu stammende elite skal vi derfor bruge satiren – den tåler ingen af dem. De vil givet svare igen med en endnu hurtigere afskaffelse af ytringsfriheden og lige så med andre frihedsrettigheder for at undgå for eksempel de verbale og billedmæssige eksponeringer. Der er ingen anden vej, og det sker allerede. Dette vil den tavse grupper forhåbentlig reagere på. Se bare på de altomfattende lovtiltag hver gang en særlig minoritetsgruppe ikke kan indordne sig efter det, som vi har kendt og fundet helt naturligt i århundreder her. 

Vi har ikke andet end passiviseret accept fra ganske vist 70-80 pct. af befolkningen. Desværre er der blandt disse et helt overvejende flertal, der end ikke har fået munden på gled og ikke ønsker ubehaget, især i kantinen og over for børnene, der bliver indoktrineret grundigt hver eneste dag i skolen. Chancen for at møde en modstander ubeset er dog ellers ret ringe, cirka 1 udaf 8. 

Eliten, som beklæder nøglestillinger, udgør omkring 8-10 pct., så er der medløberne, der får deres gode betaling for at spille marionetter, eftersnakke eller holde kæft, ca. 10-20 pct. Marionetterne er vanskelige er gøre noget ved, for de er mere eller mindre selvvalgt blinde og døve over for andet end ideologi-budskabet lige meget, hvor meget der trædes på dem. Det siger erfaringen. Mentalrobotterne plejer vi at kalde dem i en samlebetegnelse.

Det er helt klart de passiviserede blandt de 70-80 pct. der skal bringes til at at se sandheden i øjnene – at der må handles - ved at de leveres opmuntrende, satiriske indslag overalt inspireret af sandheden. Disse indslag vil samtidig svække den stadigt mere forløjede elite, de betalte medløbere og også sende de rigtige signaler til “de nye herrer/undersåtter” i landet. Undersåtter underkaster sig en tåbelig ideologi, og alle ideologier er lige tåbelige. Derfor sprænger boblen også; men desværre sjældent, før alt er ødelagt. Det 20. århundrede har bl.a. fremvist de fornødne eksempler herpå.

J. E. Vig, 29. marts 2008