Man kan tro, der skete noget af betydning på det udlændingepolitiske område i perioden 2001 til 2007, for alle sagde, der skete noget, og regeringen havde absolut flertalsdækning og kunne vedtage hvad som helst. Det skete ikke, tværtimod.
Nu kan man ikke længere tro, at den politik, der aldrig blev gennemført, nogensinde vil blive gennemført, for nu er regeringens flertalsdækning ikke entydig. Der er med Ny Alliance slået en kile ind, der netop kan standse hvad som helst indtil næste valg inden så længe. Selvfølgelig kan et nordatlantisk mandat fjerne kilen; men når vi ser på de hidtidige erfaringer fra de foregående to valgperioder, kan mandatfordelingen set fra statsministerens side kun opfattes som en situation med større valgmuligheder i det daglige….til at undgå virkeligheden.
De borgerlige havde chancen 1984-1991 og 2001-2007. De borgerlige forspildte chancen begge gange. I 1980-erne gav den borgerlige mindretalsregering de radikale skylden. Det viste sig, at V, K og O endda med flertal og uden de radikale ikke kom længere, fordi de ikke skulle komme længere.
Liberalen og Internationalen i skøn forening.
Nu går kun den vej hønsene skraber.
Sonia
