Beskæftigelsesministeren har virkelig ført en aktivistisk beskæftigelsespolitik de sidste par år, læser vi.
Det aktivistiske kan ikke skyldes det danske opsving skabt af falsk købekraft, der pr. automatik medfører en midlertidig falsk efterspørgsel; der skal mere til; det må skyldes kontanthjælpsmodtagernes medfødte modvilje mod at arbejde.
Nu kunne det være interessant at få oplyst i hvilken udstrækning denne succes, som han selv beskriver den, har ført til mange almindeligt lønnede jobs i produktionssektoren eller måske nærmere har ført til mange midlertidige tilskudsjobs i sidstnævnte eller snarere midlertidige til slavejobs i forbrugssektoren (den offentlige), der fortsat vokser vildt.
TV2.dk Nyhederne: 09-07-07: 07:56 :
Her berettes bl.a.
“Opsvinget når nu hele vejen ned til samfundets bund. Hvor kontanthjælpsmodtagere tidligere aldrig var inviteret med til jobfesten, strømmer de nu i arbejde, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Politiken.
På tre år er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 32.000 til i alt 97.000. De er ikke bare røget over på andre offentlige ydelser – mange har fået rigtige job, og det gælder også nogle af de svageste blandt dem.
“Grundregel nummer et på det danske arbejdsmarked er, at jo længere tid væk, jo sværere er det at komme tilbage. Derfor er det ekstra glædeligt, at disse svage grupper også er begyndt at komme med”,” siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen…”
——
Vi kan ikke forstå at kontanthjælpsmodtagerne aldrig tidligere er blevet inviteret til jobfesten.
Hvorfor i helvede skulle de da møde op på Arbejdsformidlingen i en menneskealder og nu huske at besøge deres jobnet-side rettidigt. Det må have været af hensyn til AF-medarbejderne beskæftigelse og nu i stedet Jobcentrets ditto.
Det er simpelthen ubegribeligt.
Mange har fået rigtige job, læser vi.
Hvor mange har fået forkerte job?
Revaliderede, for-revalidering, kommunalt aktiverede, skånejobs, ledighedsydelse, puljejobs, såkaldt frivillige job (uden egentlig løn – læs slavejobs), forløb med vejledning og opkvalificering samt arbejde med løntilskud af forskellig art. De trækkes ud af statistikken uanset, og kaldes at være i arbejde, også selvom det kun skulle være 3 mdr.; der kommer hele tiden nogle nye til, så en fast pulje til stadighed ikke figurerer i ledighedsopgørelserne, selvom alt hvad de laver er totalt udsigtsløst og som oftest nedværdigende retten op på slendrian, overflødigt, hvis ikke lige netop det, som flagmedarbejderne helst vil være fri for. Sidstnævnte får så lønforhøjelser og/eller laver mindre.
Hvordan mon fordelingen er? Det er heldigt for beskæftigelsesministeren, at de seneste tal, der er offentligt tilgængelige fra DS angående den sammenhængende socialstatistik, der kunne afsløre dette, vedrører året 2005. Næste opgørelse for 2006 foreligger i slutningen af denne måned. Så der er fred og ingen fare. Han kan skrive som han lyster.
I 2005 var knap 1 mill. berørt af ledighed og omregnet til helårspersoner svarede dette til ca. 435.000.
Jeg vil anslå, at antallet af de rene kontanthjælpsmodtagere uden midlertidig aktivering m.v., for det meste i øvrigt i hel sindsyge aktiviteter eller på uriasposter og i andres slendrian hos det offentlige, ganske givet er et lille antal, måske som ministeren beskriver det (vi kan af gode grunde, som nævnt og meget bekvemt for ministeren ikke skaffe officiel dokumentation). Men det er fortsat cirka 1/5 af problemet.
Et eksempel:
J. E. Vig, der bidrager her på bloggen, er p.t. sendt ud til vejledning og opkvalificering som pedelmedhjælper hos et oplysningsforbund, som har særdeles gode forbindelser, nærmest budgetfælleskab med den pågældende kommune.
Det meste af tiden går med at feje efter de fremmede, der går på såkaldte kurser, der er uhyre infernalsk larmende og ditto tilsvinende dagen igennem. Så fjerner han grafitti, nogle gange beordret udført med ovnrens, og så vasker og skurer han trappestenen og fortovet hos Frelsens Hær, der har matrikelfælleskab med det pågældende oplysningsforbund. Han rengør trappestenen for spritternes/vagabondernes bræk, narkosprøjter og andre uhumskheder hver morgen, hvis ikke han trues af drukkenbolte/narkomaner, som det skete senest den 6. juli. Årsagen til dette arbejde skal udføres hver morgen er, at Frelsens Hær/oplysningsforbundet ikke vil bestille et letmetalgitter med lås på formedes kr. 1000-2000 hos en smed, når alternativet med en skyldig slave under vejledning og opkvalificering, der kan lave det ellers unødvendige arbejde uden løn dag efter dag, men med et kommunalt tilskud på 26 kr. i transport om dagen. Frelsens Hær skal jo frelse samfundets bund (???)
J. E. Vig har overvejet at tilbyde de høje/højtlønnede herrer af naturlig 68-observans i begge organer et sådan letmetalsgitter, som normale forretninger selvfølgelig gør brug af for at skåne indgangspartier og trapper til facaden. J. E. Vig vil skåne den næste slave på posten efter den 17. juli.
J. E. Vig har bl.a. bestridt en stilling som fuldmægtig i Arbejdsministeriet i 5 år, undervist 12 år på Handelshøjskolens HD-uddannelse i driftsøkonomi og på opfordring bidraget til professorkonference i år 2000. J. E. Vig er aldrig blevet afskediget nogen steder; men han blev ikke genansat på Handelshøjskolen i 1994, da han offentligt havde gjort kritik af landets ødelagte befolkningsstatistik fra 1991.
Nu fik han placeringen som han forud have meddelt han ville få, så det tager han med største sindsro, og han udfører det tilmed ganske intelligent, som andet han beskæftiger sig med.
Der er ingen chance for, at hans kommune skulle gøre brug af eller placere ham efter overvejelser om komparative fordele, for de aner formentlig ikke, hvad dette i øvrigt ganske realistiske fænomen dækker over; desuden og aller vigtigst kunne han jo finde noget, og det ville ikke være godt. Desuden skal han fortsat straffes for sin indsats til skade for de ansvarlige, men til gavn for nationen.
Vi har masser af andre eksempler.
Alle ismer ender i det samme!
Sonia
