EU-topmøde om indvandringen
Ideer og planer skal blive til virkelighed er konklusionen på EU-topmødet om indvandring i december 2006. Meget tyder på at det ikke lader sig gøre at omdanne indvandrings-projekt-ideologien til virkelighed, som vi skal se kendsgerninger om i denne korte gennemgang.
Et Polen med 38,5 mill. indbyggere og med halvdelen af arbejdsstyrken sendt i ledighed er bare lidt af det. At en del EU-lande forhindrede dem adgang til de nationale arbejdsmarkeder førte til, at 750.000 tog til England og Irland i 2004.
I maj måned 2004 hvor 8 centraleuropæiske lande blev medlemmer af EU, meddelte den engelske regering muntert, at dette ville føre til, at 13.000 arbejdere ville ankomme hvert år fra de nye medlemslande.
Det blev 25 gange flere. Offentlighedens opfattelse var helt klart og ikke overraskende, at regeringen ikke kunne håndtere indvandringen.
Den nye engelske indenrigsminister John Reid meddelte i september 2006 ”den største udfordring som de europæiske regeringer står over for”.
Det totale antal indvandrere i Grækenland, både legale og illegale, forestiller man sig er mellem 400.000 og 2 mill. svarende til mellem 10 og 20% af arbejdsstyrken. I perioden 1990-1994 har indvandringen af albanere været 250.000. Siden 1999 (efter Kosovo-krigens afslutning) er tilstrømningen til Grækenland fra Albanien tiltaget.
Fra Senegal og 1600 km sejltur til De Kanariske Øer kom der i maj 2006 flere illegale end i hele 2005. Indvandring i et udvidet EU bekymrer nogle lande, andre lande byder de nye medlemsstaters borgere ind, og atter andre giver tilmed amnesti til illegale indvandrere fra andre verdensdele.
Sidste år besluttede Spanien at lade illegale indvandrere blive forudsat de havde arbejde i mindst 6 måneder. Italien tyede også til amnesti med begrundelsen, at det ville tilskynde de illegale til at betale skat – skat er det der spiller en større rolle for magthaverne end mange forestiller sig. Halvdelen af EU landene (landene i Schengen-pas-frie zoner) har end ikke nogen rigtig grænsekontrol. Fri bevægelighed for arbejdskraften (et ideologisk must) skulle være en af de (u)tvivlsomme successer (for nogen). Medaljens bagside: Hvis Italien giver amnesti til illegale, har de samtidig fået fri adgang til at forsvinde over Alperne til Frankrig, Tyskland og Norden – og det er akkurat hvad der sker.
Der var tilsvarende mangel på sammenhængende politik, da EU udvidede til Centraleuropa. Storbritannien, Irland og Sverige åbnede deres arbejdsmarkeder for at få den nye og billigere arbejdskraft ind. De andre EU lande pålagde restriktioner for at prøve at holde dem ude.
Der er altså ikke tale om lidt forskellig indvandringspolitik, politikkerne i medlemslandene er direkte modsat rettede. Set fra en Unions synspunkt kan dette ikke være meningsfuldt? Skal Frankrig til at føre en lidt hårdere politik mod indvandringen, samtidig med at Spanien giver amnesti-opholdstilladelser? Dette skal skabe forvirring og vil gøre det endnu sværere at nå til en fælles regelfæstet indvandringspolitik i EU. Der er masser af andre ideologiske, såkaldt forebyggende bistandsprojekter i EU.
Man skal virkelig notere sig, at alle status-antal og procentandele hæftet på indvandrerne i de gennemgange, der henvises til i mainstream-medierne formentlig mindst skal fordobles (ndtil nu), da naturaliserede og deres børn ikke medregnes under noget andet prædikat end ‘opholdslandets oprindelige borgere’.
For se hvilket spil der rent faktisk foregår i den synlige, f.eks. den administrative tilblivelse af en fælles indvandringspolitik i EU kunne man læse:
Fri indvandring via EU
Hvad en stor dansker har tænkt sig
Oplagt spørgsmål: Bliver der krig i Europa?
Will Muslim Immigration Trigger Wars in Europe?
http://fjordman.blogspot.com/2005/08/will-muslim-immigration-trigger-wars.html
15. december 2006
Joern E. Vig