Plan paa plan – men ikke for danskerne

Der lægges planer som aldrig før

 

 - vi tager dem på ordene 

Læser man Finansministeriets, Velfærdskommissionens, DREAM-gruppens, Dansk Industris, Integrationsministeriets tænketank og Rockwool Fondens rapporter fra 2004 og 2005 vil det være tydeligt, at forslagene heri til den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken ikke drejer sig om at øge den salgbare produktion i Danmark, så vi kan være klar til at stå med cirka halv gang flere folkepensionister frem mod 2040 i forhold til i 2000, og samtidig, hvis intet andet sker, med en stadigt faldende arbejdsstyrke, netop p.g.a. aldringen og den lave danske fertilitet nu igennem 25 år.   

Dyret i de officielle åbenbaringer er fortsat at vende indvandringen til at blive en finansieringskilde, selvom alle tegn i sol og måned viser os præcis det stik modsatte.

Det drejer sig i rapporterne om integrere indvandrerne og eventuelt få flere med til at producere offentlig service. Regeringen forudsætter skattestop og afvikling af halvdelen af den offentlige gæld inden 2010 samtidig. Arbejdsstyrken (de der står til rådighed for arbejdsmarkedet) forudsættes øget med ca. 66.000 personer, og 87.000 flere forudsættes i beskæftigelse i 2010, d.v.s 21.000 ledige i beskæftigelse, men næsten kun blandt indvandrerne. Ledigheden forudsættes altså reduceret med ca. 21.000 personer, så den officielle ledighed i 2010 forventes at være ca. 130.000 personer (2005) eller 4½ pct. af arbejdsstyrken (der forudsættes at være medlemmer af en A-kasse) mod ca. 165.000 primo 2005. Den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes samtidig at falde med 0,3 pct. om året. Det sidste svarer til årlige lønforhøjelser, der giver endnu mere arbejdsløshed. Men det har ingen fattet. 

Efter at have opbygget lidt overskud på de offentlige finanser frem til år 2010 (ved at kræve lidt mere ind end der bruges, måske) mener man sig i stand til at skaffe de fornødne midler til en stigning i antallet af pensionister på 400.000 i alt i perioden 2000-2040.

Man vil se på den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet via efterløn og førtidspension, og så samtidig få flere immigranter i beskæftigelse. Aldergrænserne for begge ordninger flyttedes to år frem i 2006. I Danmark er immigranternes officielle beskæftigelsesgrad 40 pct. lavere end danskernes. Forskellen er kun omkring 25-30 pct. i Tyskland, hvor immigrantlønningerne er betydeligt lavere end her. Fortsat stammer 40 pct. af velfærdens finansieringsproblem fra indvandrerne. Som alle tilsvarende planer i 1990-erne fra den ene eller den anden regering, er den nuværende frem til 2010 ingenlunde realistisk.  Så kunne man spørge om ikke det var mere effektivt at se på de 600.000-700.000 danskere, der er sat ud ”på sidelinien” via ledighed, kontanthjælp og førtidspension. Tallet inkluderer et ukendt antal naturaliserede og deres børn. Danskerne taler dansk, og det skulle være en væsentlig forudsætning for at få arbejde her i landet; det understreges i alle officielle rapporter og analyser.  

Propaganda fra Dansk Industri: ”Indvandrere og efterkommere udgør et betydeligt arbejdskraft- potentiale, som er vigtig for fremtidens arbejdsudbud. Indvandreres og især efterkommeres andel af befolkningen vil stige markant fremover, og deres uddannelsesvalg vil påvirke udviklingen på arbejdsmarkedet. Både indvandreres og efterkommeres uddannelsesniveau er stigende, og det er af stor betydning for deres integration på arbejdsmarkedet. Efterkommeres erhvervsfrekvens ligger i dag langt over indvandreres og nærmer sig øvrige danskeres frekvens. Det tyder på, at integration over generationer virker”.   

Det viste sig at det citerede ikke stemte: Efterkommernes erhvervsfrekvens er lavere end forældrernes: http://www.lilliput-information.com/seks.html   

Ørkenhyrder fra Somalia, bjergbønder fra Anatolien og deres familier har åbenbart den største bevågenhed, hvor det drejer sig om hastende kompetence-øgning for lille Danmark, hvis det overhovedet skal bestå. Danmarks Statistik og DREAM-gruppen konkurrerer:   

”Et stigende antal 16-66-årige i prognoserne frem til 2011 fra henholdsvis Danmarks Statistik og DREAM-gruppen , hvorefter der indtræffer et fald. Danmarks Statistik forventer en stigning på 69.000 personer, hvorimod DREAM forventer en mere moderat stigning på 27.000 personer. Forskellen mellem de to befolkningsprognoser i 2020 er altså på ca. 40.000 personer over en 15 års periode. Men hvorfor denne forskel mellem de to prognoser? Forskellen skal findes i antagelserne bag prognoserne om specielt udviklingen i nettoindvandringen. Danmarks Statistik forventer et jævnt fald i nettoindvandringen fra omkring 18.000 personer pr. år i 2003 til omkring 10.000 personer om året i 2020. DREAM-gruppen forventer i hele perioden 2002 til 2020 en nettoindvandring på 10.000 personer pr. år. Dette tal er fremkommet på baggrund af FN’s vurdering af ind- og udvandring til Danmark.”

Tankegangen i begge analyser bygger på Say’s Lov og Karl Marx og Parkinson: Udbud skaber efterspørgsel.  

Fra 1997 til 2001 er erhvervsfrekvensen for indvandrere officielt steget med 1½ procentpoint fra 54,8 til 56,3. Vi læser dog 51% for mænd 45% for kvinder blandt ikke-vestlige hos Danmarks Statistik for 2003 på: http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2 .

Denne angivelige stigning siges endnu mere udtalt for efterkommerne, som i samme periode skulle have oplevet en stigning i erhvervsfrekvensen på 3,8 procentpoint fra 67,3 til 71,1. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for øvrige danskere i samme periode steget med 0,6 procentpoint fra 78,9 til 79,5. Vi læser dog 79 for danske mænd og 75% for danske kvinder i 2003 på:  http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/Emneopdelt.aspx?si=21&msi=2  

Ser vi på erhvervsfrekvensens udvikling for indvandrere og efterkommere (andelen der er udbyder deres arbejdskraft) siden 1990 er der klart sket et fald fra mere end 60%, der stod til rådighed i 1990. D.v.s. arbejdsmarkedstilknytningen er blevet ringere gennem de sidste 15 år trods skiftende regeringers bestræbelser på det modsatte og immigranternes længere ophold i landet. Indvandrer hæver 40 pct. af kontanthjælpen, hævdede socialministeren 1. maj 2005 citeres på www.filtrat.dk, Århus: – ”58 % af indvandrere på bistandshjælp m.m. er uegnede til arbejde – politikere er rystede”.  

Vi kan ikke få det ind i vore hoveder: Når de ikke-vestlige udgør 185.000 rundtom i flere af de officielle analyser (mod pr. 1. januar 2005 og 2006: officielt henholdsvis i alt 320.563 og 327.503 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, jvf: http://dst.dk/nytudg/7120 og http://www.dst.dk/nytudg/8459 ), og danskerne trods alt i konsekvens heraf (selvom det ikke stemmer) så må udgøre godt 5 mill. – vi har også fraregnet de vestlige indvandrere og deres efterkommere: Hvordan kan de så have 40% af alle kontanthjælpsmodtagerne??

Det er altså ikke nemt at begribe. Vi kan selvsagt heller ikke begribe, at når danskerne endog er gået stødt tilbage siden 1981, hvor vi var 5.123.989 i alt inklusive 128.255 udenlandske statsborgere – hvorledes kan danskerne så udgøre mere end 5 mill. i dag ? (nettoudvandringen af danske er der endog set bort fra).

Vi kan ikke begribe det.Kommer der danskere fra andre planeter??   

I perioden 1995-2001 hævdes godt 33.000 flere indvandrere at være kommet i beskæftigelse i private erhverv. I det offentlige er der ansat ca. 7.000 flere indvandrere siden 1995. Det er en fordobling af antallet af beskæftigede immigranter fra 40.000 til 80.000.  Vi håber ikke der er blevet ansat Afghanere og Irakere i ministerierne, for så er der tale om landsforræderi, også hvad ansættelserne angår.  Nu skal vi ikke glemme tilskuddene, selvom de hævdes kun at være brugt ved ganske få procent af ansættelserne. Se, Dansk Metal taler om udbredt misbrug af disse tilskud på sin frontpage, så nogle tilskud har der nok været ydet, må vi vel så gå ud fra.  

Tilskud til lønnet arbejde for immigranter:

Løntilskud kan gives i op til 1 år – og mere end 1 år for revalidender. Der er 4 satser (2005): 20,99 kr., 36,74 kr., 58,54 kr. og 104,96 kr. pr. time. Som udgangspunkt er det mest relevante løntilskud 58,54 kr. Undtagelser for nytilkomne flygtninge og indvandrere Nytilkomne flygtninge og indvandrere, der ansættes med løntilskud i den 3-årige integrations-periode er undtaget for kravene om:

• Ret til 12 måneders ansættelse
• Minimumsperiode på 12 måneder for tidsbegrænsede ansættelser og
• Opsigelsesvarsel på minimum 14 dage

 

 

 

 

Ansættelse af flygtninge og indvandrere på særlige løn og ansættelsesvilkår. Formålet med ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår, herunder henvisning til sociale kapitler, er at kombinere danskundervisning med oplæring på arbejdspladsen, så den enkelte hurtigt opnår samme kvalifikationer som virksomhedens øvrige ansatte. Det er kun kontanthjælpsmodtagere og nytilkomne flygtninge og indvandrere, der kan få tilbud om ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår. Det er dog en forudsætning for anvendelse af redskabet, at de overenskomstberettigede organisationer har aftalt de særlige ansættelsesvilkår. I forhold til almindelig ansættelse med løntilskud rummer redskabet en række fordele for virksomheden, når det drejer sig om indvandrere og efterkommere:

• Der skal kun betales løn for det antal timer, vedkommende reelt arbejder på virksomheden
• Der er ingen krav til ansættelsens varighed
• Overenskomsternes opsigelsesvarsler gælder. Der er intet lovgivningsmæssigt minimumsvarsel på 14 dage, hvis virksomheden ønsker at opsige en medarbejder
• Kommunen afholder efter aftale med virksomheden udgifter til faglig og sproglig opkvalificering under ansættelsen
• Opkvalificeringen skal tilrettelægges så den passer bedst muligt ind i dagligdagen på virksomheden

Om redskabet er en fordel for virksomheden må bero på en konkret vurdering af situationen. Det afhænger bl.a. af den aftalte timeløn, hvor mange timer den enkelte forventes at arbejde på virksomheden i perioden, omfanget af den faglige og sproglige opkvalificering samt størrelsen på et eventuelt løntilskud.  

Alt i alt beskæmmende læsning :

På fagskolerne er frafaldet på uddannelserne i gennemsnit hen ved 40%; blandt de ikke-vestlige er tallet selvfølgelig meget større. Det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995. Gymnasierne har svigtet skæbnesvangert og bl.a. fjernet vektorregningen, der er grundlaget for elektronikken og meget andet, allerede i begyndelsen af 1980-erne. ”Danmark vil om 15 år komme til at mangle mindst 7.000 ingeniører. En fremskrivning af tallene for ingeniøruddannelserne og arbejdsmarkedet viser, at der vil være mindst 10 pct. færre ingeniører, end der er behov for om 15 år. Hvis Danmark kommer ind i en periode med høj vækst, bliver manglen endnu større.” (citat fra Undervisningsministeriets hjemmeside: http://www.uvm.dk/05/flereingeniorer.htm?menuid=6410).  

IOD:

Den høje vækst skal vi selv skabe; de andre gør det ikke; dette er en udbredt myte nu på 70. år (selvsagt også i Undervisningsministeriet). Derudover kommer vi til at mangle 200.000-300.000 aktive med rette kompetencer i arbejdsstyrken til at skabe den fornyelse, som udflytningen af 5.000-10.000, måske flere løntunge arbejdspladser hvert år fordrer. Et andet problem er de nyuddannede, der stikker af til udlandet. Det er måske for sent. 

Anbefal denne fil